Påsken er på trapperne. Det betyder gækkebreve i postkassen og påskefrokoster med familie og venner.
UNICEFs nye forårskollektion byder på et hav af smukke kort, der kan bruges som både anderledes gækkebreve og personlige værtindegaver, skriver FNs Børnefonds danske afdeling i en pressemeddelelse tirsdag
Hvorfor selv klippe årets gækkebrev, når der findes smukke håndlavede kort, der ikke bare glæder modtageren, men også skaber håb for udsatte børn verden over?
I den nye UNICEF-kollektion er bl.a. en serie med unikke kort i sarte farver fra Thailand produceret af kvinder i et lokalt udviklingsprojekt. Produktionen af kort har givet kvinderne mulighed for at klare sig selv og sende deres børn i skole.
Traditionen tro er mange af UNICEF- kortene illustreret med fine blomstermotiver, hvor bl.a. roser og solsikker går igen på både kort og kuverter. I serien med børnefødselsdagskort er der sat anderledes gang i fantasien med tegninger af sjove dyr og underfundige mennesker.
Til værtinden er der desuden et duftlys med naturbånd i håndlavet metalstage eller fint nepalesisk gavepapir med guldmønster. En af de mere praktiske gaver kunne være en sød magnet notesblok til at holde styr på dagens mange gøremål, eller en adressebog i en dybblå farve.
UNICEF har fået produceret det komplette udstyr til en tur ud i foråret: En kvalitetsrygsæk med aftagelig holder til mobiltelefonen, en komfortabel hat til den skarpe forårssol og en lille handy paraply, der kan gemmes i tasken.
Igen i år kan UNICEF præsentere solidt og stilbevidst kvalitetslegetøj til børnene. Til glæde for de mindste er pusleklodser med farvestrålende dyreillustrationer eller plysbjørnen Manda med prikket rødt tørklæde.
Pengene fra kort og gave-artikler går til UNICEFs arbejde med at sikre bedre vilkår for udsatte børn verden over. Ved køb for blot 30 kroner kan UNICEF vaccinere ét barn i Etiopien, og 115 kroner er nok til at dække en måneds udgifter for en vietnamesisk børnehave.
Varerne kan købes i den brugervenlige web-shop på UNICEFs hjemmeside, www.unicef.dk, i UNICEF-butikken på Rådhusstræde 8 i København eller hos en af de lokale forhandlere rundt omkring i landet.
Ring tlf. 35 27 38 00 og få oplyst nærmeste forhandler eller få tilsendt en brochure over hele forårs-kollektionen.
Yderligere oplysninger hos informationsmedarbejder Helle Bruun, UNICEF Danmark tlf. 35 27 38 43, e-mail: [email protected]