UNICEFs årsrapport om verdens børn: Halvdelen vokser op i nød og afsavn (dansk version)

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Over en milliard børn får ødelagt deres barndom på grund af fattigdom, krig og hiv/aids, fremgår det af UNICEFs årlige statusrapport, ”The State of the Worlds Children 2005”, skriver UNICEF Danmark i en pressemeddelelse.

15 år efter vedtagelsen af Børnekonventionen er visionerne om en sund og beskyttet opvækst kun en drøm, der nok aldrig bliver til virkelighed, for halvdelen af verdens børn. Over en milliard børn lider i dag stor nød på grund af fattigdom, krig og hiv/aids, fremgår det af ”The State of the Worlds Children 2005”, den årlige statusrapport fra UNICEF, FNs Børnefond.

Det er tiende år i træk, at UNICEF udgiver sin rapport om børnenes situation i verden, og det er ikke opløftende læsning. Rapporten understreger, at selv om Børnekonventionen er den traktat, der er tiltrådt af flest lande, så har regeringerne langt fra levet op til deres forpligtelser, hvilket ikke blot ødelægger millioner af børns barndom, men også blokerer for fremskridt, både hvad angår menneskerettigheder og økonomisk udvikling.

”The State of the World’s Children 2005”, der har fået titlen ”Childhood Under Threat” eller sagt på dansk ”Trusler mod barndommen”, sætter fokus på de nu 3 største og mest udbredte trusler mod barndommen, nemlig hiv/aids, krig og fattigdom.

7 dødelige afsavn

UNICEF-rapporten lægger vægt på, at børn oplever fattigdom anderledes end voksne, og at den traditionelle måde med at måle indkomst og forbrug ikke viser, hvordan fattigdom indvirker på børns liv.

Rapporten indeholder i stedet en analyse af de 7 afsavn, som børn oplever og som har stor indflydelse på deres fremtid.

I samarbejde med forskere ved London School of Economics og Bristol Universitetet er UNICEF nået frem til, at over halvdelen af børnene i udviklingslandene nægtes en eller flere for os helt almindelige goder og service-ydelser, der har afgørende betydning for deres overlevelse og udvikling:

– 640 millioner børn har ikke en almindelig sund bolig
– 500 millioner børn har ikke adgang til ordentlige sanitære forhold
– 400 millioner børn har ikke adgang til rent drikkevand
– 300 millioner børn har ikke adgang til den information, der gives gennem medierne
– 270 millioner børn har ikke adgang til grundlæggende sundhedstjeneste
– Over 120 millioner børn, heraf flest piger, kommer aldrig i skole
– 90 millioner børn får ikke tilstrækkelig mad

Læser man tallene lidt anderledes, så har f.eks. et ud af 3 børn ikke et ordentligt sted at bo, et ud af fem har ikke adgang til rent vand og et ud af 7 har ikke adgang til grundlæggende sundhedstjeneste. Mindst 700 millioner børn lider under 2 eller flere af de nævnte afsavn, fremgår det af rapporten.

Desuden påpeger UNICEF, at fattigdom, der rammer børn, ikke begrænser sig til den såkaldte ”tredje verden”. Der findes i dag 2,2 milliarder børn i verden. Størsteparten af Jordens mest udsatte børn fødes stadig i u-landene, men også børn i den rigere del af verden er ofre for fattigdom, vanrøgt og sygdomme som hiv/aids – ikke mindst i Østeuropa og Centralasien.

Den største dræber

Aids er i dag den største dræber blandt de 15-45 årige i verden. I 2003 døde 2,9 millioner mennesker af aids, heraf en halv million børn under 15 år. Samme år blev 4,8 millioner smittet med hiv, heraf 630.000 børn under 15 år. Smitten er mest udbredt i u-landene, men Østeuropa og Centralasien er også hårdt ramt.

Værst er situationen i det sydlige Afrika, hvor sygdommen dræber utallige børn og gennemsnitslevealderen er dramatisk faldende. Her er 1,9 millioner børn smittet med hiv, hvilket svarer til, at alle børn i f.eks. Spanien var smittet. Uhyggeligt mange børn bliver forældreløse på grund af den dødelige sygdom. Ifølge rapporten er 15
millioner børn verden over i dag forældreløse på grund af aids.

UNICEF-rapporten påpeger, at forældres dødsfald rammer børn utrolig hårdt på alle måder. De rammes af dyb sorg, traumer og på anden vis dårligt helbred, men ikke nok med det:

Børnenes tilværelse påvirkes også af sygdommen længe inden, at forældrene dør. Når aids-syge forældre må opgive at arbejde, tvinges børnene, især pigerne, til at opgive deres skolegang for at arbejde og passe deres syge forældre. Sådanne børn risikerer nemt at skulle påtage sig farligt arbejde, blive misbrugt og udnyttet.

Dertil kommer, at hiv/aids ikke blot dræber forældrene. Sygdommen frarøver også
børnene andre voksne i deres netværk. Mange af de syge og døende er lærere, sundhedsarbejdere og andre voksne, som børnene ellers kan støtte sig til. Derved bliver børnene endnu mere udsatte.

UNICEF forudser, at på grund af det lange interval mellem det tidspunkt, man bliver smittet med hiv, og det tidspunkt, man dør af aids, vil hiv/aids-krisen i verden forværres i løbet af det næste årti, også selv om antallet af nye hiv-tilfælde ikke skulle vokse eller tallet blev for nedadgående.

Rapporten opridser i detaljer, hvad der skal til for at forebygge yderligere spredning af sygdommen, holde hiv-smittede forældre i live længst muligt og yde støtte og omsorg til børn, der er blevet forældreløse på grund af aids.

– Det er tvingende nødvendigt, at kampen mod aids får høj prioritet i udviklingsarbejdet i de kommende år. Derfor glæder det os, at den danske regering har opprioriteret denne indsats. Nu håber vi blot, at man tænker børnene først – de mange forældreløse børn og de børn, der på andre måder er blevet særligt udsatte på grund af sygdommen, siger UNICEF Danmarks generalsekretær, Steen Andersen, i forbindelse med lanceringen af organisationens nye statusrapport.

Swaziland er det land i verden, der er hårdest ramt af hiv/aids. Næsten 40 procent af de 15-45 årige i Swaziland er smittet med hiv. Tusindvis af børn overlades til sig selv og vokser op i søskendeflokke uden omsorg og beskyttelse af voksne. En tiendedel af alle familier består udelukkende af børn.

Det er derfor her UNICEF Danmark vil bruge de indsamlede midler til et projekt for forældreløse børn i forbindelse med ”DM i Indsamling”, der gennemføres af 101 organisationer, DR og Dansk Tipstjeneste den 29. januar 2005.

Børn som mål i konflikter

Millioner af børn vokser op i krigens skygge. Dårlig regeringsførelse og ekstrem fattigdom er årsag til mange konflikter verden over, især borgerkrige. UNICEF-rapporten bemærker, at 55 ud af 59 væbnede konflikter, der fandt sted i perioden 1990 til 2003, var krige i lande og ikke mellem lande.

Dette har haft meget alvorlige konsekvenser børn. Mange har mistet livet. Ifølge UNICEF-rapporten er over 3,6 millioner mennesker blevet dræbt i krig siden 1990, og hen ved halvdelen af dem er børn.

Hertil kommer, at man ikke længere søger at skåne børn i krig, men tværtimod lader dem være direkte mål for angreb, en tendens, der på det frygteligste blev understreget i september med terror-angrebet på skolebørnene i Beslan, hvor 150 børn døde og endnu flere blev mærket for livet.

I rapporten ser UNICEF på, hvor langt verden er nået i at leve op til den 10-punkt Antikrigsdagsorden til beskyttelse af børn i krig, som børneorganisationen introducerede i 1995.

Rapporten behandler emner som børnesoldater, voldtægt som våben, ofre for landminer, børn, der tvinges til at være vidner til vold og drab og som bliver forældreløse som følge af krigen. UNICEF gør opmærksom på, at piger er de mest udsatte i krig. De bruges lige som drenge ved fronten som soldater og bærere af ammunition, men bliver desuden i stigende grad udsat for seksuelle overgreb og anden form for udnyttelse.

Krig har også katastrofal betydning for børns helbred. I en typisk 5-års krig, stiger dødeligheden blandt børn under fem år med 13 procent, kan man læse i UNICEF-rapporten. Millioner af børn oplever, hvordan krig vender op og ned på hele deres trygge tilværelse. I 1990’erne blev omkring 20 millioner børn tvunget til at flygte fra deres hjem på grund af væbnede konflikter.

I dag har kun 82 lande, heriblandt Danmark, ratificeret tillægsprotokollen til Børnekonventionen, der sætter mindstealderen for militærtjeneste op fra 15 til 18 år. UNICEF anbefaler, at flere lande hurtigst muligt får ratificeret denne tillægsprotokol, lige som børneorganisationen gør sig til fortaler for, at alle, der udskriver børn under den fastsatte mindstealder til soldater, bliver retsforfulgt.

Fattigdom øges i forbindelse med krig. Det er derfor nødvendigt, at lande, der har været i krig, får større international opmærksomhed og økonomisk støtte til udvikling, påpeger UNICEF i rapporten.

Børnene først

– Børns rettigheder krænkes, når de ikke får adgang til de mest livsnødvendige serviceydelser, der kan sikre dem sundhed og overlevelse, når skolebørn bliver gjort til direkte mål i en konflikt og stadig flere børn bliver forældreløse på grund af aids. Det er på tide, at udviklingen vender og flere – private som regeringer – sætter børnene først og lever op til Børnekonventionens bestemmelser, siger Steen Andersen.

– Så længe et ud af 5 børn ikke har adgang til rent vand, 13 procent af Jordens børn ikke får lært at læse og skrive og millioner af børns helbred trues af skadeligt børnearbejde, så lever regeringerne langt fra op til deres forpligtelser, fortsætter han og siger:

– Selv om der også er fremskridt at spore her og der, er der stadig alt for mange udsatte børn. Vi burde i dag være nået meget længere i vores bestræbelser på at sikre alle børn en god, sund og tryg barndom. Al udvikling begynder med børnene.

– Skal vi nå 2015-udviklingsmålene kræver det virkelig en hurtig og massiv indsats for at hjælpe de mest udsatte børn. Det kræver ikke kun øget bistand fra donorlandene, men også, at u-landene selv i højere grad investerer i børns overlevelse og udvikling, siger Steen Andersen og stiller et lille regnestykke op:

– Det koster rundt regnet et sted mellem 250 og 450 milliarder kr. at nå 2015-målene. Det er mange penge, men kun en brøkdel af, hvad verden bruger på militærudgifter. I 2003 var de samlede militærudgifter oppe på 956 milliarder dollars. Det svarer til ca. 5.736 milliarder kr.

UNICEF, der er verdens største hjælpeorganisation for børn, støtter selv arbejdet for at sikre udsatte børn en sund og beskyttet opvækst i 158 lande. Det gøres især ved at støtte regeringerne i at leve op til deres forpligtelser, som er indeholdt i Børnekonventionen og 2015-udviklingsmålene.

Højt prioriteret er programmer, der giver børn en god start i livet, sundhed og ordentlig ernæring, skolegang, vaccinationer mod nogle af de mest udbredte børnesygdomme og oplysning, der forebygger spredningen af aids.

Rundt om i verden gør UNICEF en stor indsats for at bekæmpe børnearbejde, hjælpe gadebørn og støtte uddannelse især af fattige piger, som ellers aldrig ville have fået chancen for skolegang og dermed et bedre liv.

Fra UNICEFs forsyningscenter i Københavns Frihavn sendes hvert år bl.a. tonsvis af nødhjælpsforsyninger ud til hjælp til børn i krigsramte lande.

Yderligere oplysninger hos oplysningschef Susanne Neertoft, UNICEF Danmark, tlf. 35 27 38 00/ 20 42 27 30