Medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp vil i Folketinget

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Journalist og strategirådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, Rasmus Helveg Petersen, der bl.a. har været centralt placeret i kulegravningen af Danidas rolle i det meget omtalte fejslagne hønseriprojekt i Malawi, har ifølge Holbæk Amts Venstreblad besluttet sig for at søge at blive ny folketingskandidat i Holbæk-kredsen efter Anders Samuelsen, der for nylig blev valgt til Europa-Parlamentet.

Holbæk-kredsen skal udpege den nye folketingskandidat på en ekstraordinær generalforsamling og kredsbestyrelsen lægger op til et kampvalg mellem Rasmus Helveg Petersen og den lokale kandidat, Ole Glahn, der er rektor på Holbæk Gymnasium, citerer Politiken Online bladet for.

36-årige Rasmus Helveg Petersen har tidligere været journalist i 6 år på Christiansborg for forskellige aviser, heriblandt Information. Bliver han opstillet og havner i Folketinget efter næste valg – Holbæk-kredsen er en radikal højborg – vil han formentlig gøre sin storebror, Morten Helveg Petersen og faderen Niels Helveg Petersen følgeskab.

37-årige Morten Helveg Petersen, der blev indvalgt i Folketinget i 1998 i København amt, har også en indgang til u-landsmiljøet – nemlig via sin bestyrelsesplads i UNICEF Danmark, hvor en anden radikal politiker, nu afdøde Arne Stinus, var generalsekretær i en årrække.

Den nu 65-årige fhv. udenrigs- og økonomiminister Niels Helveg Petersen er valgt i Fyns amt og kom første gang i Folketinget i 1966.

Anders Samuelsen var i øvrigt som folketingsmedlem en af initiativtagerne til en privat indsamling for at støtte de fattige kvinder i Malawi, der blev ramt, da Danida smækkede pengekassen i for projektet. De blev kompenseret af Folkekirkens Nødhjælp.

Se mere om projektet i Malawi under søgeordene Høns i Malawi i rubrikken Arkiv.