BØRNEfonden har – fra start af – valgt at undlade at gå ind i et samarbejde med AidOnline på nuværende tidspunkt, skriver organisationen i en pressemelding mandag.
– Det handler ikke om jura, som vi må gå ud fra, at AidOnline har styr på; det handler i al sin enkelhed om, at vi gerne vil behandle vore samarbejdspartnere rimeligt, siger Annette Lüdeking, direktør for BØRNEfonden.
Hun fortsætter:
– For os vil det være dobbeltmoralsk at modtage rabatter på vores annoncering og samtidig medvirke til, at netmediernes indtjening står for skud. Længere er den sådan set ikke.
– Når det er sagt, anerkender vi også, at AidOnlines initiativ forhåbentlig kan være med til at puffe til udvikling og revitalisering af hele banner-annoncerings markedet, som i dag langt fra fungerer optimalt. Og vi vil følge udviklingen på markedet nøje, anfører direktøren.
Yderligere oplysninger hos Marianne Schou Delkus, kommunikationschef, tlf. direkte 35 86 01 64 og mobil 26 73 91 28