Årsopgørelserne fra SKAT er blevet tilgængelige for de danske skatteydere.
Det har givet travlhed hos Børnefonden, hvor folk henvender sig med spørgsmål om fradrag for sponsorstøtte, skriver Børnefondens hjemmeside.
HAV TÅLMODIGHED
– Vi opfordrer vores sponsorer til at have tålmodighed, når de skriver en mail til os, for vi får rigtig mange i disse dage, så der kan gå lidt tid, før vi kommer igennem den alle sammen, og vi har også kø på telefonerne, siger Teena Christensen, Sponsor Relations administrator.
Børnefonden lover at alle henvendelser bliver besvaret, men at der altså kan gå lidt tid.