KOMMENTAR
Kritikere mener, at u-landsorganisationerne er sunket dybt, når de sælger geder og æsler som julegaver i Danmark. NGOerne beskyldes for at sælge en forenklet forestilling om hurtige løsninger på komplekse problemer.
Men et æsel kan i en begavet sammenhæng være en kickstart til langsigtet udvikling og fremme uddannelse og ligestilling.
Af Marie Sisse Brown,
journalist i CARE Danmark, indlæg bragt i Information fredag
Der gik ged i danskerne julegaver sidste år. Kampagnen “Giv en ged” var en stor succes. Den indbragte Folkekirkens Nødhjælp 10 mio. kr. og 50.000 nye bidragydere.
Men efter succesen rullede kritikken gennem medierne. Kampagnen blev beskyldt for at være populistisk og for at bilde den danske befolkning ind, at man kan løse virkelige komplekse problemstillinger i Afrika med pop og pakker.
Og spørgsmålet om de mange geder i virkeligheden skadede mere end gavnede, står stadig og blinker i mange danskeres bevidsthed.
Alligevel kappes hjælpeorganisationerne i år om at sælge godgørende julegaver til danskerne. Det handler selvfølgelig om, at gaverne sælger godt, og der er penge at hente til organisationernes arbejde.
Men det handler også om, at konkrete gaver kan kickstarte langsigtet udvikling, hvis gaven er knyttet til eksisterende programmer og erfaringer i de pågældende lande.
Æsler lugter af ged – men også af uddannelse og ligestilling
Udvikling er kompliceret. Der findes ingen smutveje. En ged, et hus til en flygtningefamilie, en vandpumpe eller en perlehøne fikser ingen grundlæggende økonomiske eller sociale skævvridninger i udviklingslandene.
Problemet med gavekampagnerne er ifølge kritikerne, at det netop er det indtryk, gaverne giver danskerne.
I CARE Danmark, der i 20 år har arbejdet med fattigdomsbekæmpelse i u-landene, er der enighed om, at gavekoncepterne er pop. Men pop behøver hverken at være misvisende, skadeligt eller dumt.
Hvis man bruger organisationernes ekspertise og know how fra programarbejdet, kan et gavekoncept være en overmådelig fin måde både at skaffe penge til organisationens arbejde – og ikke mindst en god anledning til at fortælle om netop komplicerede problemstillinger på en konkret og tilgængelig måde.
En af de gaver, som er på ønskeseddelen igen i år, er æsler i Niger. En kvinde, der får et æsel, bruger det til at trække vand op af brønden og slæbe det hjem til landsbyen. Uden æslet vandrer kvinden til fods med et kar på hovedet frem og tilbage fra vandstedet flere gange om dagen for at have nok til husholdningen.
Æslet reducerer opgaven til en enkelt daglig tur og giver kvinderne tid. Tid, som de ikke er sene til at udnytte. Opstart af små virksomheder, salg af mad eller andet på det lokale marked knopskyder hurtigt, når kvinderne ikke skal bruge al deres tid på at skaffe vand.
Samtidig er det at hente vand et job, som familiens døtre ofte må støtte deres mor i. Med et æsel er døtrenes arbejdskraft ikke længere uundværlig, og dermed er vejen banet for skolegang. Uddannelse er en hjørnesten i udviklingsprocesser overalt i verden – i Niger kan kun 15,1 procent af kvinderne læse og skrive.
Langsigtet udvikling mætter ikke i aften
Så selv om en æselgave til en fattig kvinde i Niger ikke umiddelbart ændrer ved de underliggende årsager til fattigdommen, kan æslerne åbne for en udviklingsproces.
Samtidig er det vigtigt at kombinere det langsigtede arbejde med konkrete aktiviteter. Verdens fattigste er oftest optaget af den helt nære fremtid – i at få maden til at slå til. De lange og nødvendige seje træk, som ligger i de snørklede bistandstermer som kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed, mætter ikke mange maver her og nu.
Men gaveprojekterne forudsætter en gennemtænkt strategi inden de lanceres. Der skal laves undersøgelser af, hvilke områder og hvilke kvinder der har mest brug for æsler. En vurdering af, hvordan man mindst muligt påvirker det lokale udbud og markedspriserne, når en så stor mængde æsler pludselig skal opkøbes, er også nødvendig.
Og så skal man se på, om der er risiko for, at æslerne vil ødelægge naturen og dens ressourcerne i lokalområdet. Den analyse er tilgængelig gennem det meget nære lokalkendskab, en organisation har gennem mange års arbejde i bestemte regioner og med bestemte problemstillinger.
Så med hele organisationens erfaringskatalog i ryggen er det muligt at indarbejde julegaver fra danskerne i de langsigtede programmer og dermed konkret forbedre menneskers liv i udviklingslandene.
Det konkrete slår altså både an i den danske virkelighed og i verdens fattigste befolkninger.
Man kan læse mere på www.caregaver.dk
Indlægget stod i dagbladet Information fredag d. 30. november 2007 og er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk af forfatteren
