Af Thilde Lejre
CARE Danmark
Det er et fælles internationalt ansvar at styrke befolkningen i u-landene, så de kan leve med klimaforandringerne og ikke bliver tvunget til at migrere.
Det mener Charles Ehrhart, som er CAREs klimaekspert og medforfatter til en ny rapport om sammenhængen mellem klimaforandringer og migration.
-Vi skal undgå at udløse de tilstande, som tvinger mennesker til at flytte. Det internationale samfund har desværre udsat at lave betydningsfulde CO2-reduktioner så længe, at vi vil komme til at opleve en vis grad af farlige klimaforandringer. Med dét in mente er vi nødt til at støtte folk i at lave klimatilpasning, siger Charles Ehrhart.
Charles Ehrhart håber, at klimarapporten, “In Search of Shelter: Mapping the Effects of Climate Change on Human Migration and Displacement”, vil få verdens regeringsledere til at forstå, at de har et ansvar for at give de rette og tilstrækkelige ressourcer til verdens fattigste, så de kan tilpasse sig det ændrede miljø.
-Hvis det sker, vil individer, familier og samfund ikke blive tvunget til at flytte, siger han.
Klimamigrationer er allerede en realitet
Rapporten viser, at migration (folkevandringer) som følge af klimaforandringer ikke er et scenarie, der hører fremtiden til.
– Nogle familier er allerede på farten på grund af klimaforandringerne, påpeger Charles Ehrhart.
Det er især befolkningen i verdens fattigste lande, der er truet af klimaforandringerne. Men også her vil der være forskel på, hvor hårdt forskellige befolkningsgrupper bliver ramt.
-Det største pres vil oftest ligge på de fattigste. F.eks. vil store dele af Mellemamerika opleve betydelig udtørring, men det vil ikke påvirke alle på samme måde. Inden for regionen vil der altid være områder, hvor følgerne af klimaforandringer vil være mindre voldsomme.
– Efterhånden som behovet for sikre steder at bo vokser, vil vi formentlig se mennesker med flere ressourcer overtage styringen og skubbe de fattigste ind i højrisiko-områder, anfører Charles Ehrhart.
Enkle ændringer styrker u-landene
Noget af det, verdenssamfundet konkret kan gøre for at styrke u-landene over for klimaforandringer, er at give ressourcer til, at disse lande kan gennemføre klimaprojekter, som CARE allerede gør i flere lande.
Charles Ehrhart:
– Der er 2 former for migration: kortsigtet og langsigtet. Den første skyldes ofte katastrofer som orkaner, oversvømmelser og tørker. Vi kan reducere den kortsigtede migration bl.a. ved at hjælpe samfund med katastrofeforebyggelse.
– Med hensyn til den langsigtede migration vil den største push-faktor være forringelse af levebrødet. Her kan vi hjælpe ved at bistå kvæg- og fåreavlere med at skifte deres dyr ud med mere tørkeresistente dyr eller støtte landmænd i at så afgrøder, som er mere fleksible over for det uforudsigelige vejr.
Migration har altid været en strategi til at tilpasse sig et ændret miljø. Derfor må verden forberede sig på, at flere mennesker i fremtiden vil bevæge sig inden for eller hen over grænser.
Men den vigtigste internationale opgave er ifølge Charles Ehrhart at sørge for, at “migration bliver et valg – ikke en nødvendighed”.
Kilde: www.care.dk
