Danida risikerer ikke at have hænder og hoveder nok til at administrere de nye summer, som den danske regering i fremtiden vil bruge på u-landshjælp.
– Kommer der flere penge, skal der flere hænder til for at forvalte dem godt, siger generalsekretær i CARE Danmark, Niels Tofte, i en presseudtalelse.
Udover at der er brug for flere folk i Danida, mener han, at regeringen kan løse manglen på hænder ved at bruger NGOer til at udføre nogle af opgaverne.
– Grunden til at det ville være fornuftigt at kanalisere pengene igennem NGOerne, er at de har kapaciteten, hænderne både her og i felten, men også ekspertviden, f.eks. på klimaområdet, anfører Niels Tofte.
CARE Danmarks folk i felten følger nøje, hvilke klimaforandringer, de forskellige u-lande registrerer, og hvad de har af idéer til, hvordan de kan tilpasse sig og forebygge mod katastrofer.
Landene oplever nemlig allerede forandringerne og lokalbefolkningen tilpasser sig allerede i det små. NGOerne kan støtte op om de erfaringer og med de rette midler kan de hjælpe landene til at udveksle dem, så en effektiv strategi kan sættes i gang.
Yderligere oplysninger hos CARE Danmark: Marie Sisse Brown, tlf. 20 67 77 79