CARE: Vi gør i mikrokreditter

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det er med stor glæde, CARE Danmark erfarer at Nobels fredspris i år går til Muhammad Yunus og Grameen Bank for deres indsats for at skabe økonomisk og social udvikling blandt fattige.

CARE Danmark har i mange år arbejdet med netop mikrokreditter til fattige, som en vigtig del af vores langsigtede og bæredygtige udviklingsarbejde, hedder det på organisationens website fredag.

– Ved at give fattige – og særligt kvinder – mulighed for at tage lån og spare op, får de en unik chance for ved egen hjælp af bryde med fattigdommen og for at investere i deres fremtid, siger CARE Danmarks kommunikations- og marketingschef Ole Bisleth, og uddyber:

– Sådan en mulighed er sædvanligvis forbeholdt velstillede mennesker, og det er klart at muligheden for indflydelse og forbedring af sit eget og familiens liv også er afgørende for at mindske konflikter og uroligheder i en global verden.

CARE Danmark har omfattende kompetence og erfaring med mikrokreditter, hedder det.

Alene i verdens fattigste land, Niger, har omkring 160.000 kvinder fået adgang til at tage lån og spare op i landsbydrevne “sparegrupper”. De landsbystyrede låne-spareordninger er vigtige for at forebygge sult i år med tørke. Desuden skaber det netværk og styrker kvindernes position indenfor familien og i samfundet som sådan.

Mikrokreditordninger indgår i de fleste af CARE Danmarks langsigtede programmer i Afrika og Asien. Mange steder sker opsparingen i form af naturalier og det er altid lokalsamfundene selv, som administrerer lånene og tilbagebetalingen på demokratiske vilkår.

På sigt er det med til at opbygge de fattigstes kreditværdighed, så de får chance for at indgå i det formelle finansielle system.

Fra Care Danmarks projekt i Ghana:

“Før gjorde det ingen forskel, om jeg var med eller ej, når familien skulle træffe vigtige afgørelser. Jeg kunne alligevel ikke bidrage med noget til resten af familien. Nu lytter de til mig og tager mig gerne med på råd før beslutninger træffes”.

Sådan fortæller en kvinde, som har deltaget i CARE Danmarks projekt i Ghana og hendes historie er langt fra enestående.

Siden projektets begyndelse i 2000 har mere end 25.000 nye bankkunder – primært kvinder – fået chancen for at låne eller spare penge op, og for mange af dem har den mulighed fået afgørende betydning for deres selvværd og familiens indtægter.

Kilde: www.care.dk