Med CARE Danmark gratis til Danfoss Universe

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Et nyt produkt fra Danfoss kan rense beskidt saltvand til rent drikkevand.

Medlemmer af CARE Danmark kan tage med på gratis bustur til Als og Danfoss Universe, når CARE Danmarks protektor Prins Joachim modtager den første Watercube 4800A, som skal give rent drikkevand til fattige familier i Vietnam

Det sker torsdag den 15. juni, hvor Danfoss overdrager den første Watercube 4800A til Prins Joachim, skriver CARE Danmark i sit elektroniske nyhedsbrev for juni.

Watercuben kan omdanne havvand til ferskvand. I første omgang skal Watercuben fremstille rent drikkevand til 250 fattige familier i et af CARE Danmarks lavtliggende projektområder i det sydlige Vietnam.

Her er rent vand en mangelvare, fordi saltvand trænger ind i grundvandet. Rent vand giver bedre sundhed og arbejdsevne, og er derfor en af de vigtigste forudsætninger for, at familierne kan hjælpe sig selv ud af fattigdommen.

Danfoss har tilbudt at stille den nye teknologi til rådighed for CARE Danmark før den officielle markedsintroduktion, fordi Danfoss kan genkende sine værdier i CARE Danmarks aktiviteter, hedder det.

CARE Danmark ønsker at bruge nye metoder i arbejdet for at bekæmpe fattigdom og samarbejder derfor med virksomheder, der har et socialt engagement og samtidig kan investere i langsigtede løsninger.

Programmet torsdag den 15. juni

CARE Danmarks medlemmer kan komme med til arrangementet i Danfoss Universe på Als. Tilmelding er nødvendig, og man kan enten tage med CARE Danmarks bus fra København eller køre selv.

For deltagere fra København:

Kl. 7:30 CARE Danmarks bus med kurs mod Danfoss Universe afgår fra Reventlowsgade i København. I bussen vil der begge veje være underholdende foredrag med fortællere, der har besøgt CARE Danmarks projekter i Vietnam samt med Van-Khanh Dang fra Dansk Vietnamesisk forening, som fortæller om foreningens arbejde med et pigehjem i Ho Chi Minh City. På køreturen er der servering af the, kaffe og frugt, og vi sejler til Als via Bøjden og Fynshav, en tur på ca. 50 min.

For alle deltagere:
Kl. 12.15 Ankomst til Danfoss Universe og opstilling i “Den Blå Kube” Tilmelding er nødvendig
Kl. 12.30 Taler v. H.K.H. Prins Joachim, CARE Danmarks protektor, Jørgen M. Clausen, adm. direktør i Danfoss, og Ole M. Jung, CARE Danmarks bestyrelsesformand
Kl. 13.00 Prins Joachim modtager Watercube 4800A på vegne af CARE Danmark, og Watercuben tages i brug
Kl. 13.20 Der bliver serveret en let vietnamesisk anretning i “Klogekassen” præsenteret af Dansk Vietnamesisk Forening, og man kan samtidig se CARE Danmarks fotoudstilling af vietnamesiske kvinder fotograferet af Jørgen Schytte. Derudover kan man kigge nærmere på teknologien bag Watercube4800A og meget mere
Kl. 14.00 Mulighed for at besøge Danfoss Universe

For deltagere fra København:
Kl. 15.15 Bussen kører retur til København
Kl. 20.00 Ankomst til København

Tilmelding
Tilmelding til turen er nødvendig og skal ske SENEST ONSDAG DEN 7. JUNI til Cathrine Dolleris på 35 200 111 eller [email protected]. Der er begrænset plads i bussen fra København, så her gælder “først til mølle” princippet.

Pris
For passagerer i CAREs bus: Gratis.
For selvkørende: Entré til Danfoss er i dagens anledning halv pris ved fremvisning af denne invitation, 60 kr. pr person. Tilmeldig er nødvendig.

Adresse
Danfoss Universe, Mads Patent Vej 1, 6430 Nordborg