Under overskriften “Afviklingsminister Ulla Tørnæs” tager dagbladet Information fredag på lederplads VK-regeringens planlagte øksehug over u-landsoplysningen op til (kærlig) behandling.
Indformation skriver:
Hvad er bedst at bruge skatteborgernes penge på i form af u-landsmidler:
1) At forkælede unge i Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) magasin Zapp kan læse om, at de 13- til 18-årige er indkøbsjunkier med i gennemsnit 2.000 kr. om måneden til rådighed, mens unge i Nepal stort set ingenting har til sig selv?
2) At Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med organisationer i Nepal via en kampagne forsøger at udrydde den form for slaveri, hvor familier i generationer er trælbundet af gæld til rigmænd?
Spørgsmålet er interessant, fordi udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) mener, at i stedet for at bruge 32 millioner statskroner til private organisationers u-landsoplysning skal pengene i stedet bruges til organisationers arbejde i de fattigste lande.
I går forsvarede hun med næb og klør det synspunkt i Folketingets Udenrigsudvalg, da hun var kaldt i samråd om besparelsen på næste års finanslov. Samtidig slog hun fast, at de private organisationer (NGO’erne) selv må betale for at fortælle befolkningen om deres egne projekter. Det er af princip ikke en statslig opgave.
Ud fra en hurtig betragtning vil nogle give Tørnæs ret. Det store problem for Anders Foghs pæne ansigt på u-landsbistanden er imidlertid, at hun er sendt i byen uden tøj på.
Siden den statslige u-landsbistand blev lovfæstet i 1962, har en uadskillelig del af hjælpen været at sikre, at der var folkelig opbakning til at hjælpe verdens svageste. Uden medvind fra vælgerne – ingen politisk velvilje over for at yde bistand.
Når nu MS, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors og andre NGOer ikke længere kan få statskroner til deres oplysningsarbejde, så vil viden og forståelse for klodens svageste svinde ind.
Ydermere vil elever i folkeskolen og på gymnasier blive dårligere klædt på til at begå sig i en globaliseret verden, for kilder til oplysning om f.eks. børnearbejde og virksomheders sociale ansvar vil være væk. Det bekymrer åbenbart ikke den forhenværende undervisningsminister.
Hvad Tørnæs åbenbart ikke har indset, er, at de 32 mio. kr. er en vigtig del af skjoldet mod yderligere besparelser inden for hendes ressort. Omprioriteringen af de 32 mio. kr. er pebernødder i forhold til, at bistanden alene i år takket være Fogh-regeringen er mindst 3 milliarder mindre, end hvad en socialdemokratisk-ledet regering ville have givet.
Når Tørnæs hævder, at regeringen principielt er imod at bruge statslige penge på private organisationers oplysning om egne projekter, så kan det undre, at skiftende borgerlige regeringer nu gennem 40 år har accepteret det.
En del af NGOernes oplysningsarbejde er ikke noget at råbe hurra for, og Tørnæs kunne derfor med god grund have strammet op på kvalitetskravene. Men den vej er hun tydeligvis ikke interesseret i.
Argumenterne for omprioriteringen af de 32 mio. kr. er lige så bare som de marker, Tørnæs kan kigge ud over fra sin gård i Vestjylland. Derfor fristes man til motivforskning.
Alt tyder på, at pæne Ulla er blevet sendt i byen af de stærke Venstre-mænd i regeringens koordinationsudvalg: statsminister Anders Fogh Rasmussen, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og finansminister Thor Pedersen.
Deres ærinde må være at glæde Pia Kjærsgaard og de andre folkepartister, som hele tiden forsøger at presse u-landsbistanden nedad, og som har et horn i siden specielt på MS (som ofte taler regeringen imod) og Folkekirkens Nødhjælp (som bl.a. højlydt har talt palæstinensernes sag.).
Ud over at glæde Dansk Folkeparti opnår regeringen det, at den gør u-landsorganisationer som MS, der får hovedparten af sine penge fra staten, endnu mere bange for yderligere besparelser. Det usagte budskab er: hold kæft med jeres kritik af u-landspolitikken.
Mindre (kritisk) debat om milliarderne i u-landshjælp vil sikkert bekomme Fogh vel.
Når han nu f.eks. på søndag rejser til Tanzania og Mozambique, så vil han fremhæve, at han på sin nylige tale i FN stort set brugte al sin tid på tale om behovet for at støtte udviklingen i Afrika.
Det, han imidlertid ikke vil tale om, er, at han herhjemme er blevet kraftigt kritiseret for regeringens besparelser på bistanden til Afrika.
Eksempelvis at to af kontinentets fattigste lande – Eritrea og Malawi – i 2002 blev droppet som hovedmodtagere af dansk bistand. At hundredvis af millioner kroner givet til ofrene for tsunamien alligevel bliver taget fra u-landsbistanden bl.a. til Afrika, selv om Fogh i januar lovede, at det ikke ville ske.
Regeringen har lovet, at bistanden ikke kommer under 0,8 procent af bruttonationalindtægten, selv om Dansk Folkeparti vil have den ned på 0,7 procent.
Men gad vide, om Fogh ikke blæser på dette løfte næste år, når finansloven for 2007 skal behandles. Og så er det jo rart, at de stækkede NGO’er ikke kan larme så meget. Tillykke med endnu en sejr, Pia Kjærsgaard! slutter Informations lederskribent.
Lederen stod i Information fredag den 7. oktober 2005.
