Advarende ord til Danmark fra korruptionsbekæmper

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Selv om Danmark er et af de mindst korrupte lande i verden, er det ikke tiden at læne sig tilbage, skriver Berlingske Tidende torsdag.

Der er flere grunde til, at også danske virksomheder skal tage problemet særdeles alvorligt, mener Jermyn P. Brooks fra den uafhængige organisation Transparency International (TI), der arbejder for at bekæmpe økonomisk korruption og bestikkelse overalt i verden.

– Mens vi selv hører til den sjettedel, der oplever verdens velstand, lever omkring halvdelen af verdens befolkning i fattigdom. Med mindre vi gør noget, er det en uholdbar situation. Dine børn vil komme til at leve i en verden præget af konflikter. For da vil de fattige ikke længere acceptere, at en minoritet af verden lever i rigdom, siger Jermyn P. Brooks, der har arbejdet for Transparency International, siden han for fire et halvt år siden gik på pension efter 38 år hos PriceWaterhouseCoopers, hvor han var Global Managing Partner.

Jermyn P. Brooks besøgte Danmark onsdag for at komme med sit indlæg til Netværket for god virksomhedsetik og ikke-finansiel rapportering (NVIR).

NVIR blev stiftet i august sidste år, hvor danske virksomheder og institutionelle investorer gik sammen for at udarbejde retningslinjer for god virksomhedsetik og ikke-finansiel rapportering. I alt har netværket 54 medlemmer blandt investorer og virksomheder.

– Det gælder om at fastholde de høje standarder, også når man gør forretninger uden for Danmark og ikke at lade standarden falde til de lavere niveauer, der hersker i de lande, man opererer i, siger Brooks.