Over 1.000 angolanere gik i weekenden i demonstration gennem Luandas gader i den første tilladte anti-regerings tilkendegivelse siden borgerkrigen sluttede for 18 måneder siden.
Protesttoget var arrangeret af en koalition af 87 små oppositionspartier, der kræver fastsat en klar valgdato. Og det skal være allerede i 2004, rapporterer BBC Online søndag
Mænd, kvinder og teenagere dansede og sang i hovedstadens hovedstrøg i det store afrikanske lands mest markante udtryk for misfornøjelse til dato siden fredsaftalen mellem MPLA-regeringen og UNITA-oprørerne blev undertegnet i april sidste år. Aftalen, der kom i hus efter UNITA-lederen, Jonas Savimbis, død, afsluttede 27 års borgerkrig, som kostede omkring en halv million livet, mens andre titusinder blev fordrevet fra deres hjem.
Demonstranter råbte “Ned med diktaturet” og “Ud med MPLA”. Men deres hovedkrav var, at MPLA-regeringen sætter en klar dato for et valg med flere partier, det første i mere end et årti. Og valget skal finde sted i 2004, ikke engang senere hen, som præsident Jose Eduardo dos Santos har givet udtryk for. Præsidenten har sagt, at det vil tage mindst 2 år at forberede landet på at gå til valg.
Den tidligere rebelbevægelse og nu største oppositionsparti, UNITA, ønsker valgene holdt i 2005 – i modsætning til weekendens demonstranter. De sagde, at protestmarchen nok mest var symbolsk, fordi det var første gang de havde fået lov af myndighederne til at gå på gaden og vise deres vrede og frustration. De fleste sagde direkte adspurgt, at de ikke tror regeringen vil lytte til dem, endsige efterkomme deres ønske om at holde frie valg næste år.
Vreden og frustrationerne skyldes bl.a. en udbredt antagelse i Angola om, at landets enorme olierigdomme ikke pibler ned til det store flertal af de 13 millioner indbyggere. Angola er Afrikas næststørste olieproducent efter Nigeria.
Den Internationale Valutafond, IMF, har begået en rapport om Angolas olieindtægter, som blev lækket til offentligheden i oktober sidste år. I rapporten blev det anslået, at over 900 millioner dollars i olieindtægter forsvandt fra statskasssen alene i 2001. IMF ønsker pengene opsporet. Præsident dos Santos og hans regeirng siger, at de forsvundne penge ikke er væk, men at miseren skyldes mangel på forsvarlig bogføring og gennemsigtige regnskaber.
Præsidenten har siden indsat adskillige reformivrige ministre i sin regering og sagt, han vil rydde op. IMF-rapporten kom frem til, at der over 5 år var forsvundet i alt 4 milliarder dollars i hvad Valutafonden kaldte omfattende korruption i samfundets øverste lag og generel misregimente.
Under hele borgerkrigen betalte olien regeringens krigsførelse, mens UNITA skaffede sig indtægter fra storstilet diamantsmugling. Krigsøkonomien åbnede døren på vid gab for korruption, svindel og bestikkelse i alle afskygninger.
Anti-korruptionsgruppen Transparency International har på sin verdensliste over lande med mindst korruption anbragt Angola helt nede som nr. 98 udaf 102 lande. Landet er med andre ord et af klodens mest korrupte – og samtidig en af Afrikas potentielt rigeste nationer.
Angola var juvelen i Portugals koloniimperium, den oversøiske besiddelse, som portugiserne nødigst ville slippe, hvorfor de kæmpede indædt i næsten 2 årtier for at fastholde magten. Efter uafhængigheden i november 1975 udbrød der borgerkrig, som stort set har varet uafbrudt siden.
Dos Santos er i dag den længst-siddende præsident i Afrika syd for Sahara – ikke engang Zimbabwes Robert Mugabe kan hamle op med ham. Dos Santos blev indsat i september 1979 i en alder af kun 37, og han og hans MPLA-regering har styret siden.
Og alderen er ingen hindirng for, at han kan sidde længe endnu. Han er “kun” 61 – ikke meget i afrikansk sammenhæng – mens Mugabe eksempelvis bliver 80 til februar.
