Honduras: Endnu et mord på en fagforeningsaktivist

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Mandag skød og dræbte to hætteklædte mænd Julio Fúnez Benítez, da han forlod sit hjem i Brisas de Olancho, Honduras, oplyser nyhedstjeneste Vos el Soberano tirsdag.

Benítez var aktiv i rørarbejernes fagforening, SANAA, og i Den Nationale Modstandsfront mod Kuppet. Venner og familie fortæller, at han havde modtaget adskillige trusler om, at han ville blive dræbt, hvis han ikke trak sig fra modstandsfronten.

Det nægtede han. Hver dag sad han i parken i sin bydel og snakkede med naboer om den politiske situation, og han var altid i front ved demonstrationer.

Forfølgelsen af faglige aktivister, der tager aktivt del i modstandsfrontens arbejde, er systematisk, og den er ikke taget af, siden Porfirio Lobo blev indsat som efterfølger for kuppræsidenten Roberto Micheletti.

For mindre end en måned siden blev fagforeningsaktivisten Vanessa Zepeda Alonso myrdet. Fredag brød bevæbnede mænd ind hos Porfirio Ponce, næstformand i bryggeriarbejdernes fagforening STIBYS. De forlod huset med Ponces computer tilsyneladende uden at blive nervøse over, at naboerne så dem.