Regeringen i Zimbabwe har ophævet et forbud mod NGOers arbejde, som blev indført under valgkampen tidligere på året.
Men mange kan fortsat ikke arbejde – bl.a. organisationer, der virker for demokrati. Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær kalder det en bevidst strategi for at forvirre organisationerne.
Af Henriette Winther
presse- og informationsmedarbejder i MS
artikel på MS-websitet
I 3 måneder har NGOer og privatfinansierede organisationer (PVOer) samt organisationer registreret som fonde haft forbud mod at arbejde i Zimbabwe. Nu har landets arbejds- og sundhedsminister L.C. Museka teknisk set ophævet forbuddet.
Men nye bureaukratiske tiltag, formularer og ansøgningsprocedurer gør det meget svært for især de mindre organisationer at indhente en ny registrering og arbejdstilladelse. Oveni har ministeren indskærpet, at organisationer registreret som fonde stadig ikke har ret til at arbejde.
– Det er en bevidst strategi fra den zimbabwianske regering at forvirre og forhindre NGOerne i at arbejde effektivt. Ansatte på Mellemfolkeligt Samvirkes landekontor må godt arbejde, og vi forsøger hele tiden at balancere mellem at støtte vores partnerorganisationer og ikke bringe dem i fare, siger Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.
“Bedrev partisanpolitik”
Den 1. september 2008 var alle NGOer og PVOer i Zimbabwe inviteret til hovedstaden Harare, hvor embedsfolk fra arbejds- og sundhedsministeriet instruerede de fremmødte i, hvordan de skulle ”re-engagere og re-introducere” arbejdet.
På mødet fortalte embedsfolkene, at forbuddet i sin tid (den 4. juni) blev oprettet, fordi rapporter meldte om, at flere NGOer udførte arbejde uden for deres mandat, og at nogle bedrev partisan-politik.
Frans Mikael Jansen:
– Situationen i Zimbabwe er katastrofal. Den offentlige sektor er ikke i stand til at levere de basale ydelser til befolkningen. Sundhedssystemet fungerer ikke, og uddannelsessektoren er ikke-eksisterende, desuden er folk i gang med at rippe statsapparatet. Hele landet bevæger sig på randen af kollaps. Det er i det lys, man skal se ophævelsen af NGOernes sanktioner.
Nej til at arbejde med demokrati
NGOer og PVOer har fået tilladelse til at udføre humanitær hjælp (herunder fødevarehjælp, genopbygning og udviklingsarbejde), familie- og børnebeskyttelse, ældreomsorg, styrkelse af handicappedes rettigheder og hiv/aids-arbejdet.
Samtidig hedder det dog, at organisationer, der arbejder med demokratifokus, ikke må virke.
NANGO, som er et netværk af NGOer i Zimbabwe samt internationale NGOer – herunder MS – arbejder tæt sammen for løbende at håndtere situationen.
Frans Mikael Jansen:
– Mellemfolkeligt Samvirke har de seneste måneder arbejdet kraftigt for at skabe en holdbar overgangssituation. Det har vist sig, at der er stor vilje i civilsamfundet og befolkningen til at arbejde for fred, humanitær stabilitet og i det hele taget en ny opbygning af samfundet. I det arbejde har Mellemfolkeligt Samvirke henvendt sig til udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) for at få Danmark med på banen i det arbejde, men uden held.
Forbuddet mod, at NGOer kunne arbejde i Zimbabwe, trådte i kraft i forbindelse med urolighederne omkring de 2 runder af præsidentvalget. Landbefolkningen har især lidt under, at fødevarehjælp og humanitær assistance ikke kunne komme ud – og det fik den gang Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær til at kalde præsident Robert Mugabes beslutning for ”kynisk”.
Under urolighederne i sommer trak Mellemfolkeligt Samvirke kortvarigt sine udenlandske udviklingsarbejdere ud.
MS har været i Zimbabwe siden 1983 og arbejder for at styrke civilbefolkningens rettigheder og muligheder for indflydelse. Frans Mikael Jansen har i flere omgange opholdt sig i Zimbabwe og var senest i landet for små 2 måneder siden.
Yderligere oplysninger hos generalsekretær Frans Mikael Jansen, tlf. 20 28 08 44.
Se også www.ms.dk
