Zimbabwe: Oppositionslederen forlader valgkampen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Oppositionslederen i Zimbabwe, Morgan Tsvangirai, trækker sig fra valgkampen i det martrede land i det sydlige Afrika, skriver flere nyhedsmedier søndag.

Tsvangirai, der leder “Bevægelsen for Demokratisk Forandring” (MDC), vil ikke længere tolerere vold og trusler mod sig selv og sit parti.

Det har han meddelt i Zimbabwes hovedstad, Harare, efter at tusindvis af tilhængere af den siddende præsident, Robert Mugabe, blokerede for et stort møde, som oppositionen holdt. Kampklædt politi og soldater var med til at sætte en stopper for mødet.

Men det er kun ét af mange tilfælde, hvor regeringen har udøvet politisk vold for at hæmme MDC i at føre en ordentlig valgkamp, mener Morgan Tsvangirai. – Med de betingelser er der ikke grundlag for et troværdigt valgresultat. Vi kan ikke bede folk om at afgive deres stemme, hvis den stemme koster dem deres liv, sagde han.

Tsvangirai vandt første runde af præsidentvalget sidst i marts, men opnåede ikke absolut flertal. Mugabes styre har gentagne forhalet fastsættelsen af anden valgrunde, men besluttede sig til sidst for at holde afstemningen fredag den 27. juni.