Årsagen til elendigheden i Zimbabwe er en åndelig og moralsk krise, mener flere zimbabwiske kirkefolk. I en kronik i Kristeligt Dagblad rapporterer Folkekirkens Nødhjælps landekoordinator Uffe Gjerding om valgforberedelserne i et land totalt i knæ.
Han skriver bla.:
Fra at have været det sydlige Afrikas brødkammer, er Zimbabwe nu totalt i knæ: socialt, økonomisk og politisk. Et tidligere velfungerende samfund er i hastig opløsning.
Det bliver sværere og sværere for den jævne befolkning at klare dagen og vejen. Hylderne i supermarkederne står tomme, fordi ingen kan eller vil producere og levere varer til de kunstigt lave priser, som regeringen dikterer.
Den årlige inflation er på 100.000 procent, så det bliver mere og mere umuligt at få de usle lønninger til at slå til.
Arbejdsløsheden er nu oppe på 80 procent. Sundheds-personale, lærere og andre offentlige ansatte strejker en stor del af tiden, og folk har ikke råd til at tage offentlig transport til arbejde og møder derfor først op efter mange timers udmattet gang.
Som udefrakommende er det vanskeligt at forstå, hvordan dette land overhovedet kan overleve, og at folket ikke for længst har gjort oprør.
Et tålmodigt og apatisk folk
Tålmodigheden og apatien hos befolkningen viser sig desværre også ved, at interessen for de forestående valg den 29. marts er meget begrænset.
Undersøgelser blandt landets 70 procent kristne befolkning i tre af landets provinser har vist, at kun 18 procent af mændene og 37 procent af kvinderne forventes at stemme til det fire–dobbelte valg til lokale råd, parlamentet, senatet og præsidentembedet.
Ingen synlige opfordringer til at stemme er opstillet af regeringens valgkommission, der har ansvaret for vælgeroplysning og et ordentligt gennemført valg.
Kirkens valgoplysning
Derfor er blandt andet kirkerne og lokale civilsamfundsorganisationer godt i gang med at informere befolkningen om valget.
“Din kristne pligt – stem den 29. marts”. Sådan vil der stå på de annoncer og plakater, som organisationen Christian Alliance har lavet.
Kirkerne og civilsamfundsorganisationerne ser nemlig valgene som en anledning til at holde fast i grundlæggende demokratiske værdier og processer.
Uanset udfaldet holder en del kirkelige grupper fast i den lange ende.
Centralt står nemlig kampen om at få indført en ny forfatning baseret på bred folkelig deltagelse, samt kampen mod magtmisbrug og korruption baseret på nye værdier i det politiske arbejde.
Kirkerne forbereder sig også på at monitorere valget ved at uddanne hundredevis af frivillige observatører.
Læs hele Uffe Gjedings kronik: www.noedhjaelp.dk
