Onsdag lancerer Socialdemokraterne et udspil om et dansk forbud mod klyngebomber – et våben der indeholder op til flere hundrede småbomber, som bruges til at tæppebombe store områder, skriver partiet på sin hjemmeside.
– Klyngebomber er hensynsløse våben, der dræber langt flere børn, kvinder og mænd end soldater. Og længe efter krigen er afsluttet, ligger de ueksploderede tilbage og kan lemlæste eller dræbe uskyldige blot ved den mindste berøring. Derfor skal de forbydes akkurat som landminer, siger Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod.
Klyngebomber blev senest brugt i krigen i Irak og i krigen i Sydlibanon mellem Israel og Hizbollah. Millioner af småbomber har ramt tusindvis af ofre.
– Efter år med kuldsejlede forhandlinger i FN regi, har Norge taget initiativ til en proces med bred international opbakning. Lande som Danmark, der er allierede med nationer som USA, der fortsat benytter klyngebomber, er afgørende for at skabe endnu bredere opbakning til processen. Derfor skal vi sende et klart signal om vores uforbeholdne støtte ved at indføre et umiddelbart nationalt forbud”, siger Jeppe Kofod.
Derfor skal klyngebomber forbydes (partiets begrundelse i sin helhed)
Dræber flere civile end soldater
Klyngebomber er hensynsløse våben, der dræber flere civile end soldater.
Undersøgelser viser, at 98 procent af ofrene for klyngebomber er civile.
Det er et våben, der ikke skelner mellem militære og civile mål, men dræber eller lemlæster uskyldige, der er så uheldige at være på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt.
Den internationale humanitære folkeret har klare forbud mod våben, der ikke kan
skelne mellem civile og militære mål, og det gør klyngebomber til et ulovligt våben.
Dræber længe efter krigen er forbi
Klyngebomber kastes fra flyvemaskiner eller raketartilleri på jorden og hundreder af
små bomber spredes over meget store områder, således at en enkelt affyring
tæppebomber områder på størrelse med flere fodboldbaner.
Mange bomber eksploderer ikke med det samme, men ligger tilbage som de facto landminer ofte gemt i sand, blød jord eller ruiner, og kan eksplodere ved selv den mindste berøring.
Bomberne gør det umuligt for den lokale befolkning at genoptage deres almindelige
liv, og de er ekstremt langsommelige og omkostningstunge at fjerne.
Uacceptable menneskelige omkostninger
Indtil i dag er der kastet omkring 440 millioner småbomber i op mod 30 lande. Klyngebomber er et gammeldags våben, der blev udviklet under den kolde krig,
men de bruges forsat i stort antal.
I takt med, at krige og voldelige konflikter i stigende grad udkæmpes i beboede områder, bliver dette et alt større problem.
I krigen i Irak er 2.989 mennesker blevet ofre for klyngebomber, og i krigen i Sydlibanon mellem Israel og Hizbollah kastede Israel mere end 4 millioner småbomber i krigens sidste dage. Det menes, at op mod en million småbomber ligger tilbage og de har siden krigens ophørelse krævet 255 ofre, hvor af ca. 35 pct. er børn.
De økonomiske konsekvenser er også katastrofale, f.eks. kan mere end én fjerdedel af jorden i Libanon ikke dyrkes, fordi bønderne risikerer at støde på en ueksploderet klyngebombe.
Ingen fejlsikre bomber
Våbenfabrikanter hævder, at de kan fremstille klyngevåben, med en så lav fejlmargin, at kun 1 pct. af alle småbomberne ikke eksploderer eller selvdestruerer, når de rammer jorden.
Men rapporter fra humanitære og militære organisationer har gentagne gange
vist, at et langt højere antal bomber ligger ueksploderede tilbage.
Senest d. 6. december udkom endnu en rapport, der viser at selv M85 klyngebomben, der af fabrikanter og af lande, der har bomben på lager, anses for at have en fejlmargin på 1-2 pct., efterlader 10 pct. ueksploderede bomber.
Rapporten er udarbejdet af Norsk Folkehjelp i samarbejde med det norske forsvars forskningsinstitut og en britisk eksplosiv rydningsekspert, Colin King på baggrund af rydningsarbejde i Libanon.
Det er meget usikkert om sikringsmekanismerne nogensinde bliver tilstrækkelig gode. Selv en fejlrate på 1 pct. ville have efterladt 40.000 landminelignede bomber i Sydlibanon.
En teknisk løsning vil endvidere ikke løse det problem, at klyngebomber
under angrebet ikke kan skelne mellem militære og civile mål. Resultatet vil under alle omstændigheder være tusindvis af sagesløse civile ofre.
Derfor står det klart for Socialdemokraterne, at klyngebomber medfører
uacceptable menneskelige omkostninger og skal forbydes med et internationalt
forbud.
Oslo processen er den eneste vej
Selv om klyngebomber burde være forbudt ifølge den internationale humanitære
folkeret, har denne ikke vist sig tilstrækkelig til at håndtere problemet.
Der er derfor brug for et konkret forbud kun møntet på klyngeammunition, akkurat som der blev indført en international konvention mod landminer i 1997 (Ottawa-konventionen).
FNs våbenkonvention, UN Convention on Certain Conventional Weapons (CCW)
har i mere end 6 år forgæves forsøgt at nå til enighed om et fælles tiltag for at imødegå de menneskelige omkostninger ved brugen af klyngebomber.
Efter at den tredje CCW-konference fejlede i november 2006, startede Norges regering en alternativ proces. Den blev lanceret ved en konference i februar 2007 i Oslo, og fik deraf navnet Oslo-processen.
Flere end 92 lande er nu gået med i Oslo-processen for et internationalt forbud, og 138 lande mødtes i Wien i december 2007. Der er endvidere planlagt 2 møder til i 2008, og der er klar tillid til, at man opnår enighed om en konvention, der forbyder klyngebomber i løbet 2008.
Sideløbende fortsætter CCW deres arbejde, men ved deres 4. konference i november i år var alt de kunne nå frem til en svag aftale om, at man skulle forhandle et tiltag i løbet af 2008.
Toneangivende lande som USA, Kina, Rusland og Israel har i samme takter udtalt, at de ikke mener, at udfaldet af forhandlingerne bliver et forbud eller reelle restriktioner for brug af klyngeammunition.
I Oslo-processen er man derimod allerede i gang med at forhandle om selve konventionsteksten, som vil inkludere forbud mod brug, produktion, handel og opbevarelse af klyngebomber, der forårsager uacceptable skader mod civile.
Derudover arbejdes der på, at konventionen skal indeholde bestemmelser om internationalt samarbejde om støtte til ofre og rydning af klyngebomber i berørte områder, akkurat som tilfældet var med Ottawakonventionen.
Det er det klare udtrykte mål fra de ledende lande, at en konvention vil være forhandlet på plads og underskrevet i løbet af 2008.
Danmark skal arbejde for et internationalt forbud i alle internationale fora, herunder også FNs våbenkonvention. Men Oslo-processen har vist det største potentiale for at kunne forhandle et internationalt forbud mod klyngebomber.
Derfor mener Socialdemokraterne, at Danmark skal bruge vores fulde energi,
indflydelse og aktive støtte til Oslo-processen.
Danmark skal indføre et nationalt moratorium
Danmark skal vise vores fulde støtte både til Oslo-processen og målet om at få
gennemført et internationalt forbud mod brug af klyngebomber. Det gør vi bedst ved at begynde med et nationalt moratorium mod klyngebomber.
Et af de helt store argumenter mod Oslo-processen er, at mange store krigsførende nationer, som bruger klyngebomber, ikke er med i processen. Og et forbud kun vil have en reel effekt, hvis lande som f.eks. USA er med.
Det er selvfølgeligt klart, at processen ville være mest effektiv, hvis alle de lande, der fortsat bruger klyngebomber, er en del af forhandlingerne. Men samtidigt er det også helt indlysende, at nogen skal gå forrest.
Her er især Danmark vigtig. Vi har været USAs allierede i krigen i Irak, hvor USA også kastede klyngebomber, og derfor er det særligt afgørende, hvordan Danmark agerer.
Netop det, at vi i flere militære sammenhænge er allierede med USA, har været brugt som argument for, at Danmark ikke kan indføre et dansk forbud mod klyngebomber. Det kaldes hensyn til interoperabilitet.
Men når Norge som trofast NATO-land kan tage teten i kampen mod klyngebomber, kan Danmark også følge trop. Danmark skal som princip altid kæmpe for at forbyde våben, der medfører uacceptable menneskelige tab.
Vi er særligt forpligtiget til dette, når det er vores allierede, der benytter sig af disse våben.
Det lykkedes i sin tid at få et internationalt forbud mod landminer. Det har USA
heller aldrig underskrevet, men det har alligevel haft en positiv effekt.
Forbudet mod landminer viste, at når først en konvention er forhandlet på plads af mange lande, sætter det en international moralsk standard for alle landes adfærd i krig og voldelige konflikter.
Omgåelse har helt enkelt en alt for høj politisk pris. Selv om f.eks. USA aldrig har underskrevet Ottawa-konventionen, har de taget de moralske forpligtigelser til sig, og har derfor udtalt, at de ikke vil bruge landminer. Det samme kan og vil ske med klyngebomber.
Derfor mener Socialdemokraterne, at Danmark bør indføre et umiddelbart nationalt moratorium mod alle former for klyngeammunition.
(Kilder på fakta: Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Human Rights Watch,
Cluster Munion Coalition)
Kilde: www.ft.dk
