KOMMENTAR
Af Jesper Søe
redaktør af u-landsnyt.dk
Der er grøde i de konservatives u-landspolitik. Det fremgår tydeligt af Folketingsgruppens oplæg til partiets landsrådsmøde (se telegram “Dokument: Bemærkelsesværdigt konservativt udspil om bistanden”, dato 27.09.07, under Dansk bistand).
Det fremgår tillige af et interview, som Politiken onsdag havde med den konservative næstformand for Folketingets udenrigsudvalg, tidl. minister Lars Barfoed.
Både i oplægget og hans udtalelser er der på flere punkter klar bevægelse – væk fra den rigide højreholdning, som udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) står for, og over mod Folketingets u-landspolitiske flertal.
Det flertal, der reelt er genskabt med Ny Alliances tilsynekomst.
Det flertal, der
– ønsker at genrejse dansk bistand til sit gamle niveau,
– ønsker, at de folkelige organisationer, NGOerne, skal spille en markant rolle, og
– som vil genetablere den omfattende folkelige u-landsoplysning.
Den folkelige u-landsoplysning, som Tørnæs har slået i sønder og erstattet med statsstyret oplysning og hundedyre popagtige tiltag som det omstridte og i manges øjne latterlige – og statsbetalte – kendis-projekt (hvor kendte drog ud og valgte u-landsprojekter, fordi de var kendte).
De konservative åbner nu op for, at det folkelige oplysningsarbejde kan genskabes på et niveau, der ligger nær det forrige. Nemlig fra før Ulla Tørnæs svang sleven og rundbarberede Danidas oplysningsbevilling til det halve og samtidig formente private organisationer med projektaktiviteter i u-landene adgang til at søge, hvis de samtidig fik penge til deres projekter fra Danidas NGO-bevilling.
Lars Barfoed til Politiken: “Det er vigtigt med et aktivt folkeoplysningsarbejde. Organisationerne får rigtig mange henvendelser fra danskere, der vil vide mere om udviklingsbistand og befolkningen ved ikke nok om de forhold. Nu foreslår vi, at der sættes et beløb af til dette arbejde, men vi har ikke lagt os fast på præcis, hvordan det skal gøres”.
Folketingsgruppens oplæg lufter muligheden af en særlig central pulje.
Ikke nok med det, Folketingsgruppens udspil åbner op for, at støtten i kroner og ører til de private organisationers projekter i fremtiden skal vokse i samme takt som den totale bilaterale bistand. Det har mildt sagt ikke været tilfældet under Ulla Tørnæs, hvor andelen direkte er faldet, og tænkes holdt fastfrosset – og dermed udhulet i realværdi – flere år frem.
Vel at mærke samtidig med, at den omstridte minister har sendt en stribe store NGOer ud i et sandt indsamlingskapløb ved at pålægge dem at skrabe mindst 10 procent af midlerne til projekterne ind ved gadeindsamlinger.
Hvad det har kostet NGOerne i mandskabsmæssige ressourcer, tid og penge er aldrig gjort op. Folk, tid og penge, der kunne være brugt direkte til gavn for de fattige i u-landene i form af bedre projekter m.v.
Men det har Tørnæs set stort på. Og hun har ikke været til at råbe op trods flere henvendelser og talrige tilkendegivelser fra NGO-miljøet. Også i det lys er det konservative udspil og Lars Barfoeds udtalelser interessante. Det fremgår, at han og partiet ikke blot har lagt øre til NGOernes argumenter, men rent faktisk også har lyttet til dem og ladet sig påvirke.
Den øvelse – man kunne kalde det åndelig spændstighed – indgår næppe med stor vægt i Ulla Tørnæs univers. De færreste, som har været vidne til det herostratisk berømte kendis-projekt, vil nok være uenige heri.
Ingen udover hende selv – endog i hendes eget parti – har udtalt sig positivt om projektet. Jeg gentager: Ingen. Alligevel har hun betegnet projektet som en succes. En halstarrighed, der grænser til det skræmmende.
Måske er det derfor de konservative ikke har diskuteret deres forslag med Venstre på forhånd, men i stedet valgt at lytte til NGOerne. Med Tørnæs i ministerstolen har de konservative tanker ikke en kinamands chance. Men de får da lejlighed til at markere sig.
Ikke at de konservatives udspil ikke vil blive prøvet af. Socialdemokraternes Jeppe Kofod siger til Politiken, at “vi vil helt sikkert afprøve den konservative holdning”.
Her fra denne stol er det ikke desto mindre en glædens dag. En dag, da de konservative omsider lagde klar afstand til den mest højreorienterede udviklingsminister vi har haft.
En dag, da det står klart, at hvis den nuværende regering fortsætter efter næste valg, og som forventet ikke kan regere videre på Dansk Folkepartis stemmer, så vil Ulla Tørnæs være en saga blot i prestigekontoret på 6. sal på Asiatisk Plads.
Den dag bliver en god dag sagde jeg og Danida.
Læs mere (bl.a. faktuelle tal) i telegrammet “Tørnæs urokkelig: Ikke flere penge til folkelig u-landsoplysning”, dato 12.09.07 under Dansk bistand
