Debatindlæg af udviklingsministeren i Berlingske Tidende onsdag
Af Ulla Tørnæs (V)
Jeppe Kofod har den 10. december (i et indlæg i Berlingske, red.) introduceret et sæt helt nye begreber i den danske debat om u-landsbistand.
Nu findes der åbenbart indsatser for bekæmpelse af fattigdom i u-landene, som man godt må kalde u-landsbistand, og så findes der indsatser for bekæmpelse af fattigdom i u-landene, som man ikke må kalde u-landsbistand.
Den indsats, som Danmark i en årrække har ydet for, at vi som donorer – og de fattige lande selv – kan tage højde for klimaforandringer i forbindelse med forskellige udviklingstiltag, finder Kofod nu pludselig er udtryk for grotesk kynisme, at vi finansierer inden for u-landsrammen.
Jeg forstår godt, hvis flere læsere bliver forvirret over Kofods indlæg. Han medgiver, at støtte til klimatilpasning i u-landene er utrolig vigtig. Men man må bare ikke kalde det for u-landsbistand, for så har Kofod nemlig en anledning til at kritisere regeringen.
U-landene er særligt sårbare over for klimaforandringer, bl.a. fordi mange fattige mennesker i u-landene er afhængige af at kunne dyrke jorden. De lever af den.
I Afrika medfører klimaforandringer f.eks. ørkenspredning og måske flygtningestrømme og konflikter over vand- og jordressourcer. I Asien kommer klimaforandringer f.eks. til udtryk i form af hyppigere og voldsommere oversvømmelser.
Hvis vi ikke hjælper landene til at ruste sig mod konsekvenserne af de klimaforandringer, som de ikke selv har skabt, så vil vi for alvor se ikke bare, at u-landenes og vore egne udviklingsindsatser inden for f.eks. landbrug, vand, sundhed, infrastruktur osv. mislykkes.
Vi vil også se en øget fattigdom og et markant øget behov for akut nødhjælp, hvilket jeg tror, at Jeppe Kofod er enig i, at vi godt må finansiere inden for u-landsrammen.
Vi må altså gerne finansiere nødhjælpen, når tusinder eller millioner af fattige har mistet deres eksistensgrundlag på grund af klimaforandringer – men vi må ikke finansiere de indsatser i u-landene, som skal sikre, at vi ikke når dertil.
Når vi finansierer indsatser inden for klimatilpasning i u-landene, er det ikke penge, vi “tager fra u-landsbistanden” – så er det u-landsbistand.
Derfor er det skudt helt ved siden af, når Kofod påstår, at støtte til klimatilpasning ikke må være en del af dansk u-landsbistand.
Og for at slå det sidste søm i kisten med oppositionens vrede, så vil den stigning, der kommer i udgifter til klimatilpasning finde sted inden for en stigende bistandsramme. Regeringen har netop med sit nye regeringsgrundlag slået fast, at vi arbejder for en øget bistandsprocent.
Det er som om Jeppe Kofod sidder fast i en udviklingsromantisk opfattelse af, at vi bare skal lave u-landsbistand, som vi gjorde i 70erne og 80erne. Alle nyere tiltag og indsatser i u-landene, som er en følge af, at verden forandrer sig og at nye udfordringer kommer til, at ikke “rigtig” u-landsbistand i Jeppe Kofods øjne.
Det er ganske enkelt noget vrøvl, slutter Tørnæs.
Indlægget stod i Berlingske Tidende onsdag den 12. december 2007
Kilde: www.um.dk
KOMMENTAR
Så skal vi til det igen. Tørnæs overgår for tiden sig selv, og det siger ikke så lidt.
Først var det Mellemfolkeligt Samvirke, som efter kritik af regeringens u-landspolitik bastant fik at vide, at den “ønsker at spille sig selv af banen i forhold til et fremtidigt samarbejde om dansk udviklingsbistand”. Altså noget der ligner et rødt kort til den fremtrædende mere end 60-årige solidaritetsforening.
Så udnævnte hun en ny U-landsstyrelse, hvor NGOerne reelt er sat ud på sidelinjen, og Landbrugsrådet har ligeså mange repræsentanter i den rådgivende forsamling som landets over 200 folkelige foreninger og grupper med tilknytning til u-landsvirket.
Derpå satte hun stort set samtlige medlemmer af Danidas oplysningsudvalg på porten.
Og nu er turen kommet til den politiske opposition, som ihvorvel statsministeren siger, han gerne vil komme den i møde (herunder støttepartiet Ny Allance), ifølge udviklingsministeren fremturer med sin vrøvlen.
Socialdemokraternes udviklingsordfører, den unge vælgerkanon, Jeppe Kofod, gør sig skyldig i at sammenblande det hele. Klimabistand er udviklingsbistand, siger hun, og det har Kofod ikke forstået en pind af – og alle andre kritiske røster med ham.
Men hvad var det han skrev i sit indlæg:
“Fremover skal vores fattigdomsorienterede u-landsbistand medtænke klimaproblematikker. Derudover er det klart, at vi også skal hjælpe de fattige med klimatilpasningerne. Men det kommer ved siden af bistanden og ikke i stedet for.
U-landene skal have hjælp til teknologi og midler til at gennemføre de nødvendige klimatilpasninger. Men det er ikke bistand, det er oprydning efter de riges landes mangeårige CO2-udledning”.
Og hvad var det, den arrige udviklingsminister skrev i sit svar til Mellemfolkeligt Samvirkes forkvinde, Trine Pertou Mach, forleden:
“Klimapuljen på 100 mio. kroner – stigende til 500 mio. kr. – skal bruges på indsatser i de udviklingslande, der uforskyldt er hårdest ramt klimaforandringerne”.
Jamen, det er jo netop denne pulje – dette særlige tiltag, som regeringen selv har lanceret -, det hele drejer sig om: Skal puljen tages fra bistanden, så u-landene selv kommer til at betale for Danmarks ekstra indsats for klimatilpasning i de fattige lande, eller skal den lægges OVENI som ekstra midler.
Ny Alliances Gitte Seeberg er åbenbart en anden politiker, der har misforstået det hele. Hun mener faktisk, at hendes parti under møder med statsministeren fik tilsagn om, at klimapuljen skulle lægges OVENI, og ikke tages fra bistandsmidlerne.
Og overfor u-landsnyt.dk har hun kaldt det “ret grotesk”, hvis dette viser sig ikke at være tilfældet.
Ser man på VK-kabinettets regeringsgrundlag er dette netop ikke tilfældet. Der står ordret:
“Regeringen ønsker inden for en øget bistandsramme at styrke klimaindsatsen i udviklingslandene. Det vil ske ved at opbygge en klimapulje, der gradvist skal vokse fra 100 mio. kr. i 2008 til 500 mio. kr. i 2012. Indsatsen skal bistå ikke mindst verdens fattigste lande i kampen for at begrænse og tilpasse sig menneskeskabte klimaforandringer”.
Det, der reelt er en politisk uenighed, forvandles i Tørnæs-universet til vrøvl.
Findes der da ikke en behjertet embedsmand/kvinde i Danida, som kan oplyse ministeren om, at striden drejer sig om en ny særlig pulje, og ikke om, at klimahensyn skal “mainstreames”, som det hedder i jargonen, i dansk og i øvrigt også i international bistand generelt. Det sidste sker jo allerede.
Altså forklare ministeren forskellen på de 2 ting. Forklare hvorfor regeringen selv foretager denne sondring ved at udskille en særlig pulje.
Hvis Tørnæs og regeringen får sin vilje, bliver der bare skåret (endnu) en bid af bistanden til et nyt pet project – i dette tilfælde klimatilpasninger. Der er ellers skåret bidder nok af i forvejen til allehånde formål.
Ja, måske er det den reelle forklaring: Nemlig at puljen slet ikke er en sondring, men bare en overskrift på ny klimabistand, som regeringen så kan skilte med – og dermed bruge en evt. stigning i bistanden til.
Redaktionen af u-landsnyt.dk
Læs også telegrammerne “Tørnæs hælder næsten alle ud af Danidas oplysningsudvalg – Carstensen ny formand efter Ida Nicolaisen”, dato 13.12.07,
“U-landsveteran til Tørnæs: Skal vi andre nu også have det røde kort?”, dato 12.12.07, “Seeberg: Vi fik lovning på klimapenge uden at røre bistanden”, dato 11.12.07, og “Kofod: Grotesk kynisme fra Tørnæs”, dato 11.12.07, alle under Dansk bistand
