Mistanken om, at VK-regeringens drakoniske og dialogløse nedskæring af midlerne til u-landsoplysning skyldes stærke krav fra Dansk Folkeparti, får nu oppositionen i Folketinget til at fremlægge et forslag om dels at hæve midlerne til u-landsoplysning til 45 mio. kr. i en særlig pulje, dels gennemføre en analyse af oplysningen om dansk udviklingsbistand.
Udenrigsordfører hos Socialdemokraterne, Jeppe Kofod, siger til seneste udgave af Danidas månedsvis, “Udvikling”, at oppositionen ønsker at lægge pres på regeringen og vise, at Venstre og de Konservative har et alternativt flertal, hvis de ønsker at bruge flere penge på dette område.
Venstre udviklingspolitiske ordfører, Pia Larsen, siger til “Udvikling”, at “det er en udmærket ide at gennemføre en analyse”, men mener det er “useriøst at foreslå en ny bevilling på 45 mio. kr., inden analysen er foretaget”.
Her forslaget i sin helhed:
B73: Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en ny oplysningspulje vedrørende udviklingslandene på 45 mio. kr.
Fremsat den 7. februar 2006 af Jeppe Kofod (S), Mette Gjerskov (S), Mogens Lykketoft (S), Lise von Seelen (S), Margrethe Vestager (RV) og Steen Gade (SF)
Folketinget opfordrer regeringen til:
– at oprette en oplysningspulje med årlige midler på 45 mio. kr. Formålet er fremover at sikre bred folkelig forståelse i Danmark for udviklingsarbejdet og globaliseringens konsekvenser for verdens fattige. Puljen skal kunne søges af enkeltpersoner, grupper og organisationer, der ønsker at oplyse om forholdene i udviklingslandene eller om globaliseringens konsekvenser for udviklingslandene.
– at foretage en analyse af den hidtidige oplysningsindsats på området og fremkomme med anbefalinger til forbedring af indsatsen for at “udbrede kendskabet til og skabe forståelse for udviklingslandenes problemer og for betydningen af dansk deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde”, jf. § 10 i lov om internationalt udviklingssamarbejde. [1]
Bemærkninger til forslaget
Vi lever i en globaliseret tidsalder, hvor vores hverdag i Danmark i stigende grad påvirkes af globaliseringen. Danskerne ved meget om de økonomiske og kulturelle konsekvenser af globaliseringen, der vedrører dem selv.
Men vi ved ikke meget om globaliseringens betydning for ulighed, udvikling og handel på verdensplan. For at sikre en kvalificeret offentlig debat i Danmark, er det vigtigt, at vi forstår vores egen rolle i globaliseringen og konsekvenserne af globaliseringen for resten af verden – og ikke kun for de velstående lande.
Oplysningsarbejdet bør have som målsætning at formidle de stadig flere sammenhænge, der findes mellem levevilkår i udviklingslandene og i Danmark.
Hensigten er at skabe forståelse for, at verden hænger sammen, at afstande mellem lande og befolkninger bliver mindre, og at det handler om at uddanne næste generation til at blive informerede borgere, der forstår disse sammenhænge og handler på baggrund heraf. Målet er at klæde næste generation på til globaliseringens mangeartede udfordringer.
Det frie marked efterspørger ikke i tilstrækkelig grad information om globaliseringens konsekvenser for udviklingslandene. Netop derfor bør den danske stat økonomisk støtte tilvejebringelse af denne information til fælles bedste for den danske befolkning og den offentlige debat.
I Norge anvendtes i 2005 68 mio. nkr. til u-landsoplysning og i Sverige 112 mio. skr. Over de seneste 5 år er disse bevillinger i Norge vokset med 14 millioner og i Sverige med 27 millioner grundet et stigende behov herfor.
At behovet også er til stede i Danmark, understreges af, at kun 9 pct. af den danske befolkning kender til de meget omtalte 2015-mål om bl.a. at halvere verdens fattigdom inden år 2015. Danmark bør følge med tendensen i vore nabolande og øge den årlige bevilling til dette essentielle område.
Ved at øge den årlige oplysningsbevilling til 45 mio. kr. gennem oprettelse af en ny og omdefineret “oplysningspulje” vil bevillingen i højere grad afspejle det stigende behov i befolkningen for et bredt kendskab til andre kulturer og andre landes udvikling, herunder udviklingslandenes problemer, og hvilken indflydelse de har på den danske virkelighed.
Fra udviklingsbistandens første år har det været et grundprincip, at oplysning om bistand og om udviklingslande mest hensigtsmæssigt bør gives af de mange grupper i det danske samfund, der har baggrund i aktivt arbejde i disse lande.
I betænkning nr. 958 fra 1982 vedrørende dansk bistand til udviklingslandene fastslås det, at “Danida og de private organisationer i vidt omfang varetager forskellige oplysningsopgaver, som vanskeligt i konkrete ansøgninger kan prioriteres i forhold til hinanden”.
Det hedder samtidig, at “Danidas mere faktuelle oplysningsvirksomhed og de private organisationers holdningsprægede og engagerede oplysningsarbejde bidrager tilsammen til en nuanceret belysning af udviklingsproblemerne, der er af afgørende betydning for, at den offentlige debat kan tilføres den nødvendige bredde”.
Argumenterne fra dengang gælder stadig i dag.
På denne baggrund må der siges at eksistere et påtrængende behov for at styrke indsatsen for folkeoplysning om udviklingslandene ved at oprette en oplysningspulje med et udvidet formål i forhold til den tidligere oplysningsbevilling, da globaliseringens konsekvenser for ulandene også bør tages i betragtning.
Samtidig bør en omfattende analyse af det hidtidige oplysningsarbejde udarbejdes med henblik på at forbedre indsatsen fremover.
Oplysningsarbejdet skal være handlings- og holdningsskabende og påvirke den danske befolkning gennem oplysning om:
– udviklingslandenes økonomiske, sociale, politiske, kulturelle og miljømæssige forhold,
– relationerne mellem udviklingslandene og den industrialiserede verden,
– Danmarks samarbejde med udviklingslandene og den danske u-landsbistand
Før oplysningspuljens formålserklæring endegyldigt formuleres, er det nødvendigt med en omfattende analyse af den hidtidige oplysningsindsats:
Hvilke projekter har givet et fornuftigt afkast, og hvilke projekter har været mislykkede i forhold til programerklæringen for oplysningsbevillingen?
Oplysningspuljen forvaltes af Udenrigsministeriet og fordeles af Oplysningsudvalget. Oplysningspuljen kan søges af individer, virksomheder, private organisationer (NGOer) og institutioner.
I udformningen af anbefalinger til forbedringer af oplysningsindsatsen bør lægges vægt på følgende aspekter:
– Globaliseringens positive såvel som negative konsekvenser for de fattige lande bør inddrages som en integreret del af oplysningen om forholdene i u-landene og i globaliseringsdebatten.
– Borgerne bør gennem oplysningsbevillingen sikres mangfoldig, kritisk og nuanceret information om forholdene i udviklingslandene og den danske bistands indhold og effekter.
– Arbejdet med den internationale dimension i undervisningssektoren bør sikres et globalt og u-landsrelateret indhold.
– Universiteter, skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner bør fortsat være en væsentlig målgruppe og aktive medspillere i det globale oplysningsarbejde.
– Der bør iværksættes nye og kreative tiltag, der på effektiv vis øger den danske befolknings kendskab til det udviklingspolitiske arbejde og de daglige forhold for mennesker i de fattige lande.
1] § 10 i lov om internationalt udviklingssamarbejde lyder: “Med henblik på at udbrede kendskabet til og skabe forståelse for udviklingslandenes problemer og for betydningen af dansk deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde kan udviklingsministeren iværksætte eller yde statstilskud til virksomhed med dette formål”. (Lovbekendtgørelse nr. 541 af 10/7 1998).
Kilde: www.ft.dk
