Skarp kritik af u-landspenge til militær

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

VK-regeringens plan om at tage penge fra u-landsbistanden til at finansiere et dansk bidrag til militær beskyttelse af FN i Irak får kraftig kritik fra oppositionen, som anklager regeringen for at “åbne en ladeport for, at de fattigste i u-landene kommer til at betale for militær sikkerhed”, skriver Politiken lørdag.

Regeringen har tænkt sig at tage 3 mio. kr. fra u-landsbistanden – nærmere betegnet puljen for genopbygningsbistand til Irak – som bidrag til en ny sikkerhedsplan for FN-soldater, som FN og USA ønsker.

Integrations- og udviklingsminister Bertel Haarder (V) siger, at fremgangsmåden også er brugt af tidligere regeringer:

– Vi har gjort præcist, som man har gjort hvert år, også under den seneste regering. I gennemsnit bliver der taget 3 til 5 millioner hvert år på samme måde. Det særlige er, at vi lægger 25 millioner kroner oveni til bekæmpelse af hiv/aids, siger han.

Ifølge en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet er der dog tale om en “helt ekstraordinær situation”:

– Danmark har også tidligere i enkelte tilfælde… anvendt en meget beskeden del af udviklingsmidlerne til indsatser, der ikke efter OECD-reglerne kan medregnes som udviklingsbistand. Det gælder således bl.a. humanitær bistand til Rumænien og Rusland (i 1995 og 99), lyder det.

Ifølge Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, er fremgangsmåden ikke “business as usual”. – Det problematiske er, at regeringen vil finansiere den her militære indsats ved at tage fra u-landsbistanden. Det er et principielt skred, som ingen regering har taget tidligere, siger Kofod ifølge bladet.

– Regeringen burde tage hensyn til, at vi har en u-landsramme, der skal hjælpe de fattigste i verden. En ramme som også finansierer humanitær støtte og genopbygning i Irak. …Når det drejer sig om militær indsats, så er det en mifresta-ramme eller et forsvarsbudget, der må bære byrden, siger Kofod.

Han bakkes op af SF, Kristendemokraterne og Det Radikale Venstre, hvor udenrigsordfører Morten Helveg Petersen (R) kræver en redegørelse, anfører Politiken.