Solvognen i protest mod tortur

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Teatergruppen Solvognen, der stod bag spektakulære happenings i 1970erne, genopstår for en kort stund for at protestere mod USAs fængsel på Guantanamo-basen i Cuba.

På den amerikanske uafhængighedsdag den 4. juli vil gruppen lade 450 sort- og orangeklædte personer med kæder om hænder og fødder gå gennem København på en rute fra Forsvarsministeriet til den amerikanske ambassade på Østerbro.

– Vi er hverken terroristsympatisører eller USA-hadere. Vi bryder os bare ikke om tortur og om, at folk nægtes en ordentlig rettergang, siger én af arrangørerne, Erik Sløje til Nordjyske Stiftstidende.

Solvognen håber, at arrangementet bliver vist på de verdensomspændende TV-kanaler.

– Nogle vil sige, hvorfor protesterer I ikke mod Kina? Det er jo fordi USA er vores familie, og vi bliver nødt til at sige til dem, at Guantanamo er forkert, udtaler Erich Brandt fra teatergruppen til Berlingske Tidende.

Han siger, at demonstrationnen ikke finder sted i Rebild Bakker, fordi “vi alle sammen bor her omkring Christianshavn og har fået børnebørn. Bagefter skal vi i Tivoli og købe isvafler til dem”.