Anti-torturcenter sætter fokus på statsborgerskab til torturfre

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i København sætter i det netop udkomne nummer af kvartalsnyhedsbrevet RCT NYT fokus på spørgsmålet om statsborgerskab til torturofre, skriver RCT i en pressemelding mandag.

Forsideartiklen ”Torturofre nægtes dansk statsborgerskab” fortæller med udgangspunkt i en RCT-klients historie, hvorfor RCT gennem foretræde for indfødsretsudvalget og protest over indfødsretsaftalen mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er gået i brechen for at torturofre, der som følge af kronisk PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse) ikke kan opfylde sprogkravet, bør få dispensation.

I lederartiklen understreger RCTs direktør Bengt Sjölund, at der er tale om en uretfærdig behandling af torturofre. Årsagen til at nægte dispensation er ikke lægefaglig, men politisk. Han bebuder at der er ”fuld enighed at fortsætte denne sag. Kampen mod torturofre må aldrig mindskes!”.

I artiklen “Hold tungen lige i munden, fru psykolog” fortæller Belinda Labrosse om en ny et-årig gruppeterapi, som RCT har igangsat med mænd fra Mellemøsten.

Endelig fortæller en artikel, at FNs rapportør mod tortur, Manfred Nowak, under et nyligt ophold i Købehavn bl.a. advarede mod, at det absolutte forbud mod tortur skrider, når USA forsøger at omgå FNs konvention mod tortur.

I artiklen beretter Nowak tillige om de hindringer, som USA forsøgte at lægge i vejen for FNs planlagte besøg på Guantanamo. Hele forløbet endte med, at besøget på Guantanamo ikke blev til noget.

RCT NYT udkommer 4 gange årligt og sendes gratis til interesserede ved henvendelse til [email protected] eller telefonisk til RCT på 33 76 06 00.

Yderligere oplysninger hos Tue Magnussen, RCT, tlf. 33 76 06 00.