RCT i foretræde for Indfødsretsudvalg om torturofre

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i København skal torsdag (3. nov.) i foretræde for Folketingets Indfødsretsudvalg.

RCT mener, at Indfødsretsudvalget bør dispensere for sprogkrav i sager om dansk statsborgerskab, når det drejer sig om torturofre. RCT kritiserer Indfødsretsudvalget for at have strammet praksis for dispensation i sager om dansk statsborgerskab.

Ifølge reglerne kan Indfødsretsudvalget dispensere fra kravet om at kunne dansk, hvis ansøgere for eksempel har været udsat for tortur og derfor har svært ved at lære nye sprog, men i praksis er det i det seneste halve års tid blevet sjældent, at udvalget bruger dispensationsmuligheden.

Den aktuelle baggrund for foretrædet er at bl.a. TV-avisen i slutningen af september kunne berette, at et flertal i indfødsretsudvalget bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti samt Socialdemokraterne har valgt at se bort fra dispensationsmuligheden.

Gennem foretrædet vil RCT forelægge dokumentation for at nogle torturofre, som følge af tortur har nedsat koncentrations- og indlæringsevne i en grad, at de ikke kan lære dansk.

Derfor finder RCT, at man i særlige tilfælde fortsat bør anvende den dispensationsmulighed for sprogkravet i sager om dansk statsborgerskab for de torturofre, der ikke kan lære dansk.

RCT vil være repræsenteret af jurist Therese Rytter, socialrådgiver Bente Midtgaard, psykiater Jone Schanche Olsen og kommunikationskoordinator Tue Magnussen.

Yderligere oplysninger: kommunikationskoordinator Tue Magnussen,RCT, træffes på mobil 22 44 43 95.