Styregruppen for Projektrådgivningen, der er en sammenslutning af de folkelige u-landsorganisationer i Danmark, har ringet rundt til alle opstillingsberettigede politiske partier for at få deres svar på, hvordan de forholder sig til centrale udviklingspolitiske spørgsmål.
Formålet er at give vore medlemsorganisationer og pressen et grundlag for at sætte fokus på udviklingsbistandens i valgkampen.
Oversigten er udarbejdet på baggrund af de svar, der er modtaget fra de politiske partier. Svarene er godkendt af partierne – i de fleste tilfælde af den udviklingspolitiske ordfører.
Kommentarer og synspunkter hos Gunhild Skovmand, formand, mob. 23 39 34 25
E-mail: [email protected]
De opstillingsberettigede partiers holdning til udviklingspolitikken
1. Støtten til folkelig oplysning i Danmark om udviklingslande, fattiges vilkår, udviklingsbistand og globale sammenhæng har været faldende i de senere år.
Er det [partinavn]s målsætning at Danmark skal forøge eller formindske midlerne til støtte for denne type oplysningsvirksomhed og i givet fald med hvor meget?
A Midlerne til den folkelige oplysning om udviklingslandene skal stige. Vi har tidligere fremsat forslag om at lade oplysningsmidlerne stige med 45 millioner kroner.
Vi mener, at der er et stort behov for at oplyse danskerne om forholdene og udviklingsarbejdet i u-landene. Danskerne ved meget om globaliseringens konsekvenser i verdens udviklede lande, men omvendt ved de meget lidt om de muligheder og risici globaliseringen udgør for verdens fattige. For at sikre en kvalificeret offentlig debat i Danmark, er det vigtigt, at vi forstår vores egen rolle i globaliseringen og hvordan vore handlinger påvirker mennesker i u-landene.
B Radikale Venstre fremsatte i 2006 sammen med Socialdemokratiet og SF et forslag om en ny oplysningspulje vedr. udviklingslandene på 45 mio. kroner årligt.
Formålet med puljen er at sikre bred folkelig forståelse i Danmark for udviklingsarbejdet og globaliseringens konsekvenser for verdens fattige. Puljen skal kunne søges af enkeltpersoner, grupper og organisationer, der ønsker at oplyse om forholdene i u-landene eller om globaliseringens konsekvenser for udviklingslandene. Samtidig indgik det i beslutningsforslaget, at der skal foretages en analyse af den hidtidige oplysningsindsats på området og fremkomme med anbefalinger til forbedring af indsatsen. Forslaget blev desværre ikke vedtaget, da regeringen og Dansk Folkeparti stemte imod, men det er en radikal målsætning at forsøge at for det vedtaget, når der efter valget er et nyt udviklingspolitisk flertal i folketinget.
C Vi mener, at bistandsorganisationer skal have økonomisk støtte til deres oplysningsarbejde, da der er et behov for mere folkeoplysningsarbejde om udviklingslande og u-landsbistand. Helt konkret foreslår vi, at der afsættes en central pulje, hvor bistandsorganisationerne kan søge om at få penge til specifikke oplysningsprojekter. Pengene skal gives til nogle klart definerede projekter, for derved at sikre, at pengene bliver brugt til den mere brede, folkelige oplysning.
F SF har stillet som forslag til finanslovsforslaget både dette år og sidste år at oplysningspuljen skal genoprettes til det niveau den var før.
K Kristendemokraterne vil have støtten til oplysningsvirksomhed op på mindst det samme niveau som før 2001. Kristendemokraterne mener, at oplysningsbevillingen er ganske central for den folkelige forankring af det danske udviklingsarbejde i Nord. I en globaliseret verden hvor ens næste ikke determineres af landegrænser forekommer det os mere end blot besynderligt at Danmark netop vælger at underkende en større global oplysning af den danske befolkning. Til skade for udviklingsarbejdets forankring, og den danske befolknings forståelse af den globale virkelighed.
O Dansk Folkeparti ønsker at formindske støtten til oplysningsvirksomhed. Det mener vi er noget, man i høj grad selv skal finansiere som græsrodsorganisation. Selve projekterne skal staten nok give penge til men oplysningsvirksomhed på græsrodsbasis mener vi selv man som organisation må stå for.
V Helt principielt er det Venstres holdning, at det ikke udelukkende skal være statens opgave at finansiere NGOernes generelle oplysningsaktiviteter. De har i høj grad selv et stort ansvar for at oplyse om alle de gode aktiviteter de laver.
Y I Ny Alliance vil vi rette op på de nedskæringer, der generelt er foretaget på udviklingsbistanden siden 2001. Her mener vi, at det også er vigtigt at kigge på, hvordan vi fortsat kan sikre den nødvendige folkelige oplysning om udviklingslande.
Ø Vi ønsker at rulle VKOs nedskæringer tilbage. Oplysningsmidlerne skal tilbage på det gamle niveau og gerne mere til. Det er fuldstændig hul i hovedet at beskære oplysningsmidlerne samtidig med at man taler om globalisering mv.
2. Danmark er gået fra at yde ca. 1 procent af BNI i udviklingsbistand til i dag at yde ca. 0,8 pct. Hvor stor en procentdel af BNI mener [partinavn] at udviklingsbistanden skal udgøre i de kommende år?
A Udviklingsbistanden skal igen op på 1 procent af BNI. Vi er den første generation, der har ressourcerne og teknologien til at udrydde den globale fattigdom. Det er vores moralske og etiske ansvar at hjælpe de milliarder af mennesker, der lever i dyb fattigdom med sult og sygdom. Det har vi i Danmark – sammen med resten af verden – også forpligtiget os til at gøre noget ved igennem 2015 Målene. Derfor vil socialdemokraterne hæve udviklingsbistanden til 1 procent af BNI. Akkurat som den var under sidste socialdemokratiske ledet regering.
B De radikale mener, at udviklingsbistanden skal udgøre 1 procent. Deroveni ønsker vi at der skal afsættes 0,5 pct. af BNI til en global ramme som skal arbejde på at løse globale problemer såsom klima, politi, forsvar – udgifter der pt trækkes fra udviklingsbistanden. Et eksempel fra de sidste par dage er sagen om udgifterne til hjælpen til de irakiske tolke, som er blevet trukket over bistanden, som vi mener, skal afregnes andetsteds fra, så udviklingsbistanden kan fokuseres på ren fattigdomsbekæmpelse.
C Regeringen har lagt vægt på, at udviklingsbistanden minimum udgør 0,8 pct. af BNI (bruttonationalindkomsten). Selv om vi har forpligtet os til en fast procentsats, stiger bistanden i reelle tal som resultat af væksten i dansk økonomi. For Det Konservative Folkeparti er det afgørende, at fastholde minimum 0,8 pct. af BNI og sikre en optimal anvendelse af ulandsbistanden. Konservative syntes Danmark gør en stor indsats for de fattige lande. Danmark er blandt de førende lande, når det gælder kvalitet og omfang af udviklingsbistand. Det skal vi fortsat være. Derved har vi også en god baggrund for at lægge pres på de andre EU lande og de rige lande i øvrigt, for at også de skal leve op til FN-målet om en udviklingsbistand på minimum 0,7 pct. af BNI..
F SF mener, at udviklingsbistanden skal op igen på 1 pct. hurtigst muligt og senest i løbet af den næste regeringsperiode. Det skal være reel bistand – renset for gældslettelse, irakiske tolke og klimaindsats i u-lande, hvor det er vores pligt at hjælpe med at løse et problem vi (i de rige lande) har skabt.
K Kristendemokraterne vil have u-landsbistanden op på 1 procent af BNI og sikre, at den alene øremærkes til fattigdomsbekæmpelse. Det skal således ikke være tilladt at afskrive u-landenes gæld over Danmarks udviklingsbistand. Halvdelen af den danske u-landsbistand skal formidles bilateralt og den anden halvdel multilateralt via bl.a. FN og EU. Den bilaterale bistand skal i stigende grad formidles via danske NGOer til NGO er i modtagerlandene. Effekten af indsatsen er ofte højst her, og korruptionsgraden er ofte mindst. Ansvaret for medmenneskers ve og vel kender igen landegrænser, og som et af verdens rigeste lande ej heller nogen undskyldning.
O Dansk Folkeparti ønsker at sætte udviklingsbistanden ned til de 0,7 af BNI som FN anbefaler.
V Gennem de sidste mange år har Danmark haft en fornem førerposition, som et af de 5 lande i verden, der yder absolut mest i udviklingsbistand pr. indbygger. Det skal vi naturligvis fortsat stræbe efter, og Venstre mener derfor, at Danmark skal fastholde det flotte høje niveau på 0,8 pct. af BNI. Det er langt mere end FN’s internationale målsætning på 0,7 pct., som en lang række af verdens rige lande stadigvæk ikke lever op til. Venstres holdning er derfor, at Danmark skal være foregangsland og arbejde for, at en lang række af de øvrige EU-lande lever op til FN’s målsætning på 0,7 procent af BNI.
Y Ny Alliance mener, at Danmark igen skal yde mindst 1 pct. af BNI i udviklingsbistand, så vi kan give verdens fattigste en bedre fremtid. Bistanden skal være REN udviklingsbistand. Bistanden skal ikke gå til alt muligt andet (gældseftergivelse, bekæmpelse af terror, modtagelse af asylansøgere osv). Der skal være et klart fattigdomsfokus, hvor jobskabelse og uddannelse er i fokus. Vi vil derudover oprette en til en klimafond på 1/2 mia. årligt, der skal hjælpe u-landene til at leve med klimaforandringerne.
Ø Enhedslisten ønsker at u-landsbistanden som en start skal op på 1,5 pct. af BNI. Vi har råd og vi har medansvar for udviklingen i u-landene. Men den skal også kunne afsættes på en ordentlig måde. U-landsbistanden skal anvendes til bekæmpelse af fattigdom. En stor del af dansk u-landsbistand er sammensat på en måde der sikrer, at dansk erhvervsliv får det størst mulige afkast på kort og lang sigt. Også Forsvarsministeriet og det danske militær er på rov i kassen. »Fredsbevarende aktioner« og terrorbekæmpelse betales i højere og højere grad af ulandsmidlerne. Enhedslisten ønsker at u-landsbistanden målrettes fattigdomsbekæmpelse – andre udgifter må tages fra andre kasser.
3. Der er en tendens til at fokusere bistanden på Afrika og brugen af BNI som målestok for fattigdom gør yderligere at der kun vil være få støtteværdige lande tilbage i Latinamerika og Asien inde for en overskuelig årrække.
Ønsker [partinavn] at fokusere bistanden (yderligere) på Afrika, eller ønskes en fortsat tilstedeværelse i Asien og Latinamerika? Gælder det samme for bistand ydet igennem NGOer?
A Afrika – især i landene syd for Sahara – er en af verdens fattigste regioner, og nok det område, hvor vi ser den mindste udvikling. Derfor mener vi, at Afrika er et rigtig og nødvendigt fokusområde for Danmark. Men når det er sagt, ønsker vi fortsat en tilstedeværelse i både Latinamerika og Asien. I begge områder er der fortsat millioner af mennesker, der sulter eller lever på et eksistensminimum, og menneskerettigheder bliver desværre fortsat overtrådt dagligt. I de demokratiske lande, er der tale om meget skrøbelige demokratier, og arbejdet med at styrke god regeringsførelse, civilsamfundet og minoriteters rettigheder er derfor vigtigt. Derfor mener vi, at Danmark fortsat skal være til stede i disse verdensdele, både med officiel bilateral bistand og gennem danske NGOer.
B De Radikale har en politik om, at den multilaterale bistand er meget vigtig, bl.a. fordi FN har muligheden for at komme hele vejen rundt, og kan arbejde med alle de lande hvor der er behov for det. Vi har intet problem med at Danmark fokuserer den bilaterale bistand på Afrika, men generelt mener vi, at multilateral bistand er vejen frem. Ifht. NGOer har vi ikke lagt os fast på, om det er mest ønskværdigt at de fokuserer indsatsen geografisk, eller fastholder den geografiske spredning.
C Vi vil yderligere effektivisere udviklingsbistanden. Det skal ske i form af en målrettet indsats, der har fokus på Afrika syd for Sahara, fordi behovet her er størst. Nye midler bør således primært gå til Afrika. Den bilaterale udviklingsbistand er i dag koncentreret om 16 programsamarbejdslande, 10 i Afrika, 4 i Asien og 2 i Latinamerika med fattigdomsbekæmpelse som det primære mål. Indsatsen i Afrika skal styrkes yderligere gennem endnu mere fokus på de fattigste stater. Danmark skal dog ikke opgive indsatsen over for fattige lande i Asien og Latinamerika.
F SF ønsker en fortsat tilstedeværelse i både Latinamerika og Asien pga. de betydelige fattigdomsproblemer, der fortsat eksisterer på de 2 kontinenter. Eksempelvis er der mange flere fattige i Indien end i hele Afrika. Fordi vi vil give meget mere i bistand kan vi opprioritere Afrika uden at nedprioritere Latinamerika og Asien.
K Kristendemokraterne ønsker fortsat en indsats med den dobbelte fattigdomsorientering som fokus. Vi har ingen regionale præferencer per se, og mener derfor at Danmark skal operere i forhold til de grupper af mennesker, som har det største behov.
De danske NGOer har nogle helt særlige kompetencer og erfaringer med udviklingsbistand både i Latinamerika, Asien og Afrika. Der er stadig områder og befolkningsgrupper i Latinamerika og Asien, som behøver hjælp fra Danmark. Derfor vil Kristendemokraterne sikre, at der fortsat gennemføres projekter på disse kontinenter i tillæg til indsatsen i Afrika.
O Dansk Folkeparti vil gerne fokusere den officielle bistand, der går gennem Danida på Afrika. Dansk Folkeparti ønsker i koncentrere bistanden på kun ét eller 2 modtagerlande Afrika, og ville se det som optimalt hvis andre i-lande på samme måde vælger hver deres land(e) som samarbejdspartnere, så man fokuserer sin indsats. Dette fokus behøver ikke gøre sig ikke gældende for danske NGOer – det er deres eget valg hvor de vil arbejde. Eksempelvis i Zimbabwe har Danida ingen tilstedeværelse, mens en del danske NGOer arbejder der, og det synes vi er ganske glimrende.
V I forhold til den internationale tendens om at intensivere udviklingsbistand til Afrika, mener Venstre, at det er helt rigtigt. Seneste evalueringer og rapporter ift. midtvejsstatus på 2015-målene peger på, at Afrika halter længst bagefter i forhold til at nå målene til tiden. Det står nemlig værst til med fattigdommen i Afrika, hvorfor det giver god mening at koncentrerer udviklingsbistanden netop der. Derfor ønsker Venstre også at opprioritere den danske bilaterale udviklingsbistand til Afrika. På nuværende tidspunkt støtter vi fortsat få lande i Asien og Latinamerika, men for Venstre er det en helt klar målsætning, at den danske udviklingsbistand fremover skal fokuseres endnu mere på Afrika end tilfældet er i dag. Med hensyn til NGOernes arbejde mener Venstre, at samme målestoksforhold bør gøre sig gældende. Derfor skal den danske NGO-indsats i fremtiden styrkes i Afrika.
Y Ny Alliance ønsker at fokusere bistanden, også den som ydes gennem NGOer, på de svage lande, som har allermest brug for det. Det gælder lande i Afrika såvel som i Latinamerika og Asien.
Ø Enhedslisten ønsker en fortsat tilstedeværelse i både Latinamerika og Asien. Der kan godt være brug for hjælp i disse lande, da der godt kan være mange fattige mennesker selv om det er et rigt land. Latinamerika er ikke mindst interessant i disse år, fordi en række lande eksperimenterer med alternativer til nyliberalismen og eksport-orienteringen. I fht. civilsamfund mener Enhedslisten at det er meget vigtigt at man får fokuseret støtten på det rigtige civilsamfund og ikke på statssponsorerede organisationer uden folkelig opbakning. Eksempelvis er der mange afrikanske organisationer der bare er en front for staten. Det er derfor vigtigt at være meget kontekst-tænkende. Desuden skal man ikke være ikke for fokuseret på service delivery – frem for at staterne selv må tage ansvar får deres befolkningers uddannelse og sundhed. Generelt mener vi, at NGOerne gør det rigtigt godt og er rigtig vigtige.
4. Bistand formidlet igennem danske NGO’er (primært under civilsamfundsstrategien) udgør i dag 8,4 pct. af det samlede budget for udviklingsbistand. Ser [Partinavn] særlige udfordringer eller nye muligheder for denne type bistand?
A Socialdemokraterne ønsker at hæve den danske NGO-bistand så den stiger i samme takt som stigningen i den bilaterale bistand og den almindelige prisudvikling. De danske NGOer udgør en afgørende ressource i forhold til kontakt og partnerskab med lokale NGOer i u-landene og bidrager derigennem til at styrke landenes civilsamfund. En styrkelse af udviklingslandenes civilsamfund er en vigtig del af at skabe et bæredygtigt og stabilt demokrati – f.eks. spiller civilsamfundet ofte en vigtig rolle i arbejdet med at nedbringe korruption. Især i forhold til svage eller fejlslagne stater, hvor samarbejde med de pågældende landes magthavere kan være svært eller direkte umuligt, kan de danske NGOers partnerskab med lokale NGOér udgøre den eneste måde at udføre projekter på. Den øgede brug af direkte sektor- og budgetstøtte og staten som drivkraft i de nationale udviklingsprocesser, kræver desuden et stærkt civilsamfund, der kan fungere som kontrollanter af bistandsmidlerne.
B De Radikale har et forslag om en Demokratifond, hvor civile organisationer kan søge om penge til at lave demokratiindsatser i u-lande eller lande, hvor demokratiet kunne bruge styrkelse. Støtten skal ikke kun kunne ske gennem de traditionelle u-lands-NGOer, men også gennem eksempelvis danske partier som ønsker samarbejde med et parti i et afrikansk land om, hvordan det bedst muligt fungerer i et demokrati.
C Konservative ser gerne at NGOers rolle i det udviklingspolitiske arbejde styrkes. NGOer spiller en central rolle i kontakten med civilsamfundet i udviklingslandene. Den viden og information NGOer opnår i samspillet med civilsamfundet er værdifuld og central for en effektiv og målrettet indsats. Derfor skal den viden omsættes mere aktivt fremover. Et konkret eksempel kan være, at inddrage NGOer i et prækvalificeringsforløb forud for lokale projektbevillinger i u-landene. Samtidig mener vi, at andelen af NGO-bistanden skal øges i takt med stigningen i den bilaterale bistand.
F Ja, forstået på den måde at vi gerne ser en styrkelse af det samarbejde der går udenom staten, fordi vi tror at man skal opdyrke muligheden for at styrke direkte bistand til og i høj grad styret af de fattige dele af lokale befolkninger selv, jf. eksemplet med Millennium-landsbyer i Afrika. Det mener vi i høj grad at NGOer kan være gode til. NGOer spiller også en vigtig rolle med hjælp til befolkningen i “fejlslagne stater”. Vi er nødt til også at hjælpe her, ellers kommer de aldrig på fode.
K Kristendemokraterne vil som sagt øge den danske bistand, som formidles gennem NGOer. Målet er at op til 25 procent af Danmarks u-landsbistand formidles fra danske hjælpeorganisationer til civilsamfundsorganisationer i modtagerlandene. For det første er kvaliteten af u-landsbistanden og ikke mindst effekten ofte meget stor i samarbejdet mellem NGOer i Nord og Syd, og for den sags skyld i Syd og Syd samarbejdet. Dernæst er opbygningen af et stærkt civilsamfund er afgørende betydning for den demokratiske udvikling, og det sikre civilsamfundet en plads i forhold til staten og det private.
Vi ser altså gerne en øgning af denne bistand, da man I vores optik får mere og bedre udvikling for pengene end via andre strategier/kanaler.
O NGO-bistanden har Dansk Folkeparti det udmærket med. Hvis projekterne er gode er vi ligeglade med hvem der laver det, men en ordentlig monitorering og evaluering er vigtig, så Danida kan se om projekterne virker eller ej og justere bistanden efter det.
V For Venstre er det afgørende at vi har en stærk NGO-indsats indenfor udviklingsbistanden. Venstre vil prioritere NGOerne og i fremtiden vil det være en prioriteret indsats for Venstre at styrke NGO-aktiviteter i Danmarks programsamarbejdslande, især i Afrika.
Y Vi ønsker at stoppe den beskæring af de danske u-landsorganisationer, som har fundet sted siden 2001. Organisationerne gør et stort stykke arbejde i de fattige lande og støtter de progressive kræfter, der kæmper for god regeringsførelse og rettigheder til marginaliserede grupper. Derfor er der behov for en ny alliance mellem staten og de folkelige organisationer. Organisationerne har netop den ekspertise og det netværk, der skal til for at styrke civilsamfundene i de fattige lande. Ny Alliance ønsker, at der selvfølgelig evalueres på, hvordan udviklingsbistanden gives bedst muligt. NGOerne er en vigtig forudsætning for at denne gives rigtigt. Vi mener bl.a., det er nødvendigt med mere kontrol med, hvordan pengene bruges for at være sikre på, at pengene nu også når ud til de rette modtagere.
Ø Enhedslisten så gerne, at man vil målrette noget mere af støtten til bestemte organisationer og gerne bruge støtten mere politisk eksempelvis ved at støtte jordløse bønder i Latinamerika etc.
Desuden vil Enhedslisten have afskaffet NGOernes egenfinansiering som VK-regeringen har indført, så organisationerne kan koncentrere sig om deres indsats for de fattige i stedet for at bruge tiden til marketing og fundraising.
5. Har [partinavn] egne særlige mærkesager for den danske udviklingsbistand i de kommende år?
A Det vigtigste for os er at bringe bistanden op på 1 procent af BNI igen og at sikre, at der ikke sker en udhuling af den fattigdomsorienterede bistand. Vi vil arbejde for en ren og snæver definition af den fattigdomsorienterede bistand, hvor de aktiviteter, der finansieres over u-landsbistanden rent faktisk kommer de fattige til gode. Det betyder også, at vi vil arbejde for at aktiviteter som modtagelse af flygtninge, klimatilpasningsprojekter i u-landene og lign. ikke finansieres af u-landsbistanden. Her ud over mener vi, at der er vigtigt, at Danmark engagerer sig i de vigtige spørgsmål, hvor vi enten har en særlig tradition eller som ikke prioriteres så højt af andre lande. Det gælder f.eks. områder som f.eks. kvinders rettigheder og reproduktiv og seksuel sundhed og rettigheder.
B De Radikales særlige mærkesager er først og fremmest, at u-landsbistanden skal op på 1 pct. af BNI. Dernæst prioriterer vi, at der skal sættes en stopper for udhulingen af bistanden, hvor ikke-fattigdomsrelaterede indsatser også finansieres gennem u-landsbistanden. Derfor skal der som sagt oprettes en såkaldt Global Ramme. Desuden har vi særligt fokus på UNDP, der gennem de sidste par år har fået faldende midler. Eftersom vi mener FN er altafgørende for en fremtidig indsats, ønsker vi at hæve midlerne til UNDP.
C Respekt for menneskerettigheder er central for at skabe de nødvendige politiske og økonomiske rammer for udviklingslandene. Det er centralt for det Konservative Folkeparti. Samtidig vil vi arbejde for en bæredygtig miljøindsats – vi vil etablere et miljøprogram med fokus på teknologioverførsler til Afrika. Derudover mener vi, at der på mere systematisk vis skal forskes i værdien af danske og internationale udviklingsprogrammer og i, hvordan demokrati, frihed, velstand og respekt for menneskerettigheder bedst muligt kan udbredes i Den 3. Verden.
F SF mener at man udover at få udviklingsbistanden op på 1 pct. skal genoprette MIFRESTA-rammen, som bl.a. skal arbejde med klimahjælp til u-landene. Det synes SF skal gives udover bistanden eftersom mange klimaproblemer er de riges landes skyld.
Vi har f.eks. stillet forslag om at bruge bistandspenge på Malaria-myggenet (forebyggelse) til hele Afrika, da vi tror det er en effektiv bistandsform der hurtigt kan sættes i værk – men vi vil også gerne se om der er andre innovative måder at bruge de nye bistandspenge på. Der er en tendens til at tænke for traditionelt, når der tænkes bistand.
K Udover 1 procent af BNI til udviklingsbistand, så skal Danmark tage et større medansvar for den globale opvarmning og de klimamæssige forandringer den skaber i form af bl.a. oversvømmelser i de fattigste lande. Der skal derfor afsættes en ekstra pulje til miljøbistand til de u-lande, der særligt rammes af effekterne af den globale opvarmning.
O Kongstanken for Dansk Folkeparti er at man koncentrerer sig om et enkelt land men til gengæld på alle områder, så det bliver et slags partnerskab mellem 2 lande. Som udgangspunkt har Dansk Folkeparti peget på Tanzania, hvor vi har en god historie omkring samarbejde. Faktisk har Tanzanias samlede modtagne bistand den samme størrelse som den samlede bistand Danmark giver, og Tanzania ville derfor ikke få mindre og Danmark ikke skulle give mere, hvis valget fald på det land. Sådanne gode partnerskaber er vejen til demokratisk udvikling. Generelt synes Dansk Folkeparti at det er en glimrende idé at skære ned på det antal af lande man koncentrerer sig om.
V Venstre har en lang række mærkesager for udviklingsbistanden de næste år. Men den overordnede ramme for dansk udviklingsbistand er fortsat at hjælpe de fattigste i de fattigste lande. Der udover ønsker vi bl.a. at styrke den danske bistandsindsats indenfor bl.a. klima, energi, miljø, migration samt demokrati og stabilitet. Venstre ønsker også at koncentrere udviklingsbistanden omkring andre udfordringer. Især skal vi fortsætte vores arbejde for at bekæmpe hiv/aids, ligesom også kvinders rolle og god regeringsførelse er vigtige områder. Venstre mener at alle kerneområderne gensidigt skal supplere hinanden og være del af en fremadrettet udviklingsbistand
Y I Ny Alliance mener vi, at u-landsbistanden skal være REN bistand. Bistanden skal ikke gå til alt muligt andet (gældseftergivelse, bekæmpelse af terror, modtagelse af asylansøgere osv). Der skal være et klart fattigdomsfokus, hvor jobskabelse og uddannelse er i fokus. Vi ønsker at stoppe den beskæring af de danske u-landsorganisationer, som har fundet sted siden 2001. Hvor det er muligt, og hvor modtagerlandet kan håndtere det, kan bistanden gives som budgetstøtte med tilhørende revisionskontrol. Derudover vil vi forhøje bevillingerne til de folkelige organisationer. De statslige bevillinger skal følge den almindelige prisudvikling, og organisationerne skal have et generelt løft. Slutteligt skal Danmark i højere grad målrette nogle af de ekstra midler på projekter i svage eller sammenbrudte stater.
Ø Først og fremmest vil Enhedslisten have at udviklingsbistanden skal øges. Desuden vil vi også arbejde på at få genindført MIFRESTA-rammen til miljø m.m. Den var på 0,15 pct. i 2001 og den vi vil gerne have genoprettet til 0,5 pct., som ikke medregnes i den generelle fattigdomsorienterede udviklingsbistand. Vi vil gerne have afskaffet Business2business programmet, samt al dansk støtte til Verdensbanken og IMF, der fremmer skadelige liberaliseringer i u-landene. I stedet skal støtten til FN-organisationerne opprioriteres. U-landene bør støttes til at blive uafhængige af internationale investorer. Vi så gerne en særlig pulje afsat til at støtter u-landene i at opnå effektiv kontrol med egne råstof-ressourcer. Herudover har vi foreslået at der afsættes en ny pulje til at støtter faglig organisation i u-landene – vi skal have stoppet globaliseringens kapløb mod bunden og det kræver stærke lokale fagforeninger.
——————–
”Der skal folk til” – levende og folkelig u-landsbistand
Projektrådgivningen er en forening og mødested for 220 danske foreninger (NGO’er), der alle er engagerede i u-landsarbejde. Medlemsorganisationerne repræsenterer mange grupper i det danske samfund lige fra landboorganisationer til religiøse foreninger, lokalt baserede venskabsforeninger, interesse- og solidaritetsorganisationer til handicaporganisationer og fagforeninger. Vores opgave er bl.a. at fremme forståelsen NGO-ernes rolle og kvalitative indsats i den danske udviklingsbistand.
Med støtte fra Danida driver foreningen en konsulentordning med et sekretariat med 9 medarbejdere i Århus, udfører bl.a. kursus- og rådgivningsarbejde for medlemmer. Desuden varetager Projektrådgivningen administrationen af ”Minipuljen”, der er en statslig finansieret pulje hvor organisationer kan søge om u-landsprojekter på op til 3 mio. kr.
Yderligere oplysninger hos sekretariatsleder Erik Vithner på tlf. 86 12 03 42 samt på hjemmesiden www.prngo.dk
Projektrådgivningen
Klosterport 4A, 3 sal
8000 Århus C
86 12 03 42
