Hvordan sikrer vi, at 75 millioner børn kommer i skole? Og hvordan kan vi gøre ulandsbistanden mere effektiv? Dette er blot nogle af de spørgsmål, som en række fremtrædende folk fra det danske u-landsmiljø svarer på i 2 udsendelser på Kanal Hovedstaden.
I 8 nye udsendelser sætter Kanal Hovedstaden hver torsdag fokus på hvert enkelt af FN’s 2015-mål, som blev underskrevet af verdens stats- og regeringsledere i 2000. Målene går ud på at sikre verdens befolkning en værdig og bæredygtig fremtid inden 2015.
IBIS kommunikationschef Annelie Abildgaard er med i et program, som handler om grundskoleuddannelse til alle, nemlig 2015 mål nr. 2. Derudover er IBIS’ politiske rådgiver Lars Koch med i programmet, der vedrører øget samarbejde om bistand, handel og gældseftergivelse, mål 8. Men hvordan går det med at opfylde målene?
– Målsætningen om, at alle skal have adgang til god og gratis grunduddan-nelse, går godt. Den er langt fra nået, men for bare 5-6 år siden var der dobbelt så mange børn, som ikke gik i skole. Mål 2 er muligt at nå, for vi ved præcis, hvad der skal gøres og hvad det koster, det handler bare om at få det gjort, lyder det fra Annelie Abildgaard i udsendelsen.
Ingen gæld og ingen udvikling
Lars Koch er lidt mindre optimistisk, når det kommer til opfyldelsen af mål nr. 8, som indebærer øget samarbejde om bistand, handel og gældseftergivelse:
– Det er ikke et pro-blem at finansiere udviklingen, men det handler om politisk vilje til at gøre noget ved problemerne. Derfor er det frustrerende, når gæld eftergives, for det, som sker i praksis, er, at gældseftergivelsen finansieres af bistandsmidlerne. Det betyder, at der ikke kommer flere penge til at bekæmpe fattigdom.
Hvor kan jeg finde ud af mere?
Du kan høre mere om opfyldelsen af 2015 målene og se de fulde programmer på http://www.etnic.dk/index.php?id=102
Du kan også læse mere om 2015 målene på http://www.2015.dk
Kilde: www.ibis.dk