KOMMENTAR
Af Torleif Jonasson
generalsekretær i FN-forbundet
Et skridt frem: det går generelt godt for de fleste af 2015 Målene i mange lande. 2 skridt tilbage: der er stadig mål og lande, det ikke går så godt med, og finanskrisen har ikke gjort det bedre. Benspænd: en fortsat utilstrækkelig finansiering og manglende erkendelse af værdien af en fælles, koordineret tilgang gennem det multilaterale system.
Årtusindemålene
Til FNs General-forsamling i år 2000 vedtog 189 medlemslande Årtusinde-deklarationen. Her blev en række af de mål, som FN-konferencer og topmøder i løbet af 1990’erne havde vedtaget, samlet i en deklaration.
2015 blev fastsat som dato for en global målopfyldelse, hvorfor de i Danmark kaldes 2015 Målene; internationalt betegnes de som MDG – Millennium Development Goals.
MDGerne var et kompromis og udtryk for hvilke mål, der var størst international konsensus om; de var også et kompromis på indikator-siden: det skulle være muligt at statistisk måle frem- hhv. tilbagegang.
I større frihed
Udover landenes årlige afrapporteringer på målopfyldelsen, og tilbagevendende MDG-konferencer har FN besluttet at holde to topmøder med fokus på MDGerne. Det første i 2005, hvor MDGerne blev sat i direkte sammenhæng med fred, sikkerhed, menneske-rettigheder, retssamfund og FN-reform under overskriften “In Larger Freedom”.
Forud for topmødet var FN-forbundet vært for en international NGO-konference under overskriften “Freedom for all”, og vi fremlagde konferencens resultat til FN’s høring med civilsamfundet i juni 2005.
Der var en vis frygt blandt nogle af deltagerne for, at den brede dagsorden til selve topmødet ville tage fokus fra MDG’erne, men det endte med, at topmødet nåede længst med temaerne om fattigdomsbekæmpelse og udvikling.
Opfyld løftet
Det andet topmøde holdes den 20-22. september 2010, umiddelbart før FN’s generalforsamling indledes. Hermed forventer man, at mange stats- og regeringschefer vil prioritere at deltage, for dermed at give topmødet større vægt.
Danmarks og Senegals FN-ambassadører (Carsten Staur og Paul Badji) er udpeget til formænd for forberedelsesprocessen, herunder at frembringe et udkast til topmødets beslutningspapir.
FN’s generalsekretær kom i februar 2010 med sit oplæg til konferencen “Keeping the Promise”, og ligesom i 2005 er der etableret en proces med høringer mellem FN’s Generalforsamling og udvalgte grupper. Den 14-15. juni holdes en høring med NGO’er, civilsamfundet og den private sektor.
Udfordring bliver her at sikre, at indlæggene og diskussionerne får en relevans i forhold til processen og Topmødet, og ikke bliver en lynafleder udfra devisen “Nu har vi givet NGO’erne rum til at komme med deres bidrag, så nu behøver vi ikke høre mere på dem”.
Flere danske NGO’er er tilmeldt høringen, men det er endnu ikke afgjort om nogen får mulighed for at tale.
Udviklingen
På den ene side er det vigtigt at anerkende de mange fremskridt, der er globalt, i forhold til mange af MDG’erne. På den anden side er det ligeså vigtigt at erkende, at det på nogle af MDG’erne, og for nogle lande og regioner, ikke sker de vedtagne fremskridt, tværtom ses ligefrem tilbageskridt.
Samlet set ser fremskridtene størst ud i forhold til mål 1 og 2, om at halvere fattigdom og sult i verden og opnå grundskoleuddannelse til alle, selv om der er stor national spredning.
Værst ser det ud i forhold til mål 4 og 5 om at mindske børnedødelig-heden med 2/3 og mindske mødredødeligheden med 3/4.
I nogle lande ses en stigning i dødeligheden. Situationen er forværret af den globale, økonomiske krise, der bl.a. har medført stigende fødevarepriser.
Ser man på nogle udvalgte tal i forhold til de enkelte mål, så er situationen:
* Mål 1: antallet af mennesker, der lever under den internationale fattigdomsgrænse, er fra 1990 til 2005 faldet fra 1,8 mia. til 1,4 mia. Til gengæld er antallet af sultende i perioden fra 1990 til 2009 steget fra 842 mio. til 1,02 mia. mennesker.
* Mål 2: andelen af børn indskrevet i grundskoler er fra 2000 til 2007 steget fra 83 til 88 procent.
* Mål 3: andelen af piger i forhold til drenge indskrevet i grundskoler er fra 1999 til 2009 steget fra 91 til 95 pr. 100 drenge.
* Mål 4: i forhold til målet om at reducere dødeligheden blandt børn under 5 år med 66 pct. i perioden fra 1990 til 2015 er der kun sket en reduktion på 28 pct. i perioden 1990 til 2008.
* Mål 5: i forhold til målet om at reducere barselsdød med 75 pct. i perioden fra 1990 til 2015 er der i perioden fra 1990 til 2005 kun sket et fald fra 480 til 450 dødsfald pr. 100.000 fødsler.
* Mål 6: antallet nye hiv-smittede er faldet fra 3,5 mio. i 1996 til 2,7 mio. i 2008.
* Mål 7: i forhold til målet om at halvere andelen af mennesker uden adgang til forbedrede sanitære forhold i perioden 1990 til 2015 er der kun sket et fald på 8 pct. i perioden 1990 til 2006.
* Mål 8: andelen af produkter importeret toldfrit fra udviklingslande til industrilande steg fra 1996 til 2007 fra 54 pct. til 79 pct.
Finansiering
Som FN’s generalsekretærs rapport fremhæver, kan MDG’erne godt nås, men det stiller nogle krav. I rapporten nævnes tiltag fra, at landes succeshistorier skal deles til spørgsmålet om finansiering. Netop finansiering bliver Topmødets store udfordring.
En virkning af den økonomiske krise er faldende bruttonational-indkomster, og når man låser sin bistand til at være en vis procent (eller promille) af BNI, vil et fald i BNI også give et fald i bistanden.
Når så bistandspengene bruges til meget andet, end hvad man kan mene er relevant i forhold til 2015 Målene (f.eks. militærbistand), eller hvad man måtte tro er løfter om yderligere bistand, viser sig kun at være en omfordeling af eksisterende bistand (f.eks. midler til øget klimaindsats), eller når løfter end ikke forsøges efterlevet (som når mange EU-lande handler stik imod fælles vedtagne bistandsmål) – ja, så er der langt igen.
EU-landene vedtog en målsætning om 0,56 pct. af BNI i bistand, men udviklingen går for mange EU-lande den modsatte vej – og 0,56 pct. er i sig selv lavere end det globale mål på 0,7 pct. af BNI i bistand, som kun Danmark og en håndfuld lande vælger at leve op til.
Samarbejde gennem FN
Det er ikke tilfældigt, at MDG’erne er udformet og vedtaget i FN, og at hele det samlede opfølgningsarbejde foretages gennem FN og FN’s organisationer. Der er ingen anden international organisation med et lignende mandat, legitimitet eller struktur, der ville kunne varetage opgaven.
Det er derfor vigtigt at sikre, at FN fortsat er i stand til dette, herunder at FN’s organisationer kan medvirke til at samordne indsatsen i de enkelte lande, og at FN på det overordnede niveau kan overvåge og støtte MDG-arbejdet gennem ECOSOC.
Derfor skal overlappende mandater og uhensigtsmæssig konkurrence mellem FN-organisationer afskaffes, og en nødvendig effektivisering gennemføres. Fragmenteret bilateral og multilateral indsats skal samordnes, og den nødvendige finansiering af også FN’s organisationers drift være på plads.
Langsigtet, forudsigelig, ubunden og tilstrækkelig bistand skal sikres, og FN’s position overfor konkurrerende internationale institutioner skal styrkes.
Der skal også udvikles mekanismer, så civilsamfundets rolle anerkendes og får en officiel placering i FN-systemet og de internationale beslutningsprocesser, hvorved alle nødvendige aktører kan inddrages i løsningen af de globale udfordringer.
Ikke flere spareknive – tak!
Danmark er et land med en lang og stærk FN-tradition, og det er positivt, at FN og FN-pagtens værdier sammen med fattigdomsbekæmpelse – med 2015 Målene som rettesnor – fremhæves som noget af det første i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi.
Det er positivt, at dansk udviklingspolitik og den multilaterale bistand ses i sammenhæng og som en ‘aktiv del af dansk udenrigs- og sikkerheds-politik’ med vægt på menneskerettighederne.
Dermed bekræftes den danske tilslutning til ‘retten til økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling’ som en umistelig menneskeret, vedtaget på Verdenskonferencen om Menneskerettigheder i Wien i 1993.
Vægten på 2015 Målene og sammenhængen mellem strategi og politik bør betyde, at der ikke fremover uden rimelig grund skæres i de multilaterale bevillinger til FN-organisationer, således som det skete for UNICEF (FN’s Børnefond) og UNFPA (FN’s Befolkningsfond) på sidste finanslov, hvor de 2 organisationer hver blev beskåret med omkring 25 millioner kr.
Det er 2 organisationer, der om nogen må siges at have levet op til rege-ringens prioriteter, værdier og principper for dansk udviklingspolitik.
En fælles, koordineret indsats gennem det multilaterale system, er en forudsætning for opnåelse af 2015 Målene.
Kommentaren stod i seneste udgave af FN-forbundets elektroniske nyhedsbrev tirsdag.
