UNICEF Danmark sender 1 million til Etiopien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den langvarige tørke i Etiopien har udviklet sig til en regulær katastrofe. 4,6 millioner er ramt af fødevaremangel og mindst 75.000 børn lider allerede af alvorlig, akut underernæring. UNICEF frygter, at antallet af ofre for katastrofen vil stige eksplosivt i løbet af de kommende måneder.

Derfor har UNICEF Danmark i dag sendt 1 million kroner til hjælpearbejdet i Etiopien. Pengene stammer fra UNICEF Danmarks katastrofeberedskab, som består af indsamlede midler, der på forhånd er øremærket til nødhjælp, og som derfor kan frigives, så snart behovet opstår.

– Vi er meget bekymrede for børnene i Etiopien, siger UNICEF Danmarks generalsekretær Steen M. Andersen.

– Underernæring er i sig selv livstruende, men det svækker samtidig børnene i en sådan grad, at de nemt bukker under for sygdomme som mæslinger og malaria, der allerede florerer i de berørte områder.

VOLDSOM STIGNING I ANTAL BERØRTE

Siden april er antallet af mennesker, som er berørt af katastrofen, steget fra 2,2 til 4,6 millioner, og UNICEF frygter, at situationen udvikler sig endnu værre hen over sommeren, fordi den næste høst først er moden i slutningen af september.

Samtidig bidrager de rekordhøje globale fødevarepriser til at forstærke katastrofen yderligere.

UNICEFs vicedirektør Hilde F. Johnson er netop vendt hjem efter et fire dages besøg i Etiopien. Hun fortæller, at situationen i de hårdest ramte områder er ekstremt alvorlig:

– I mange områder risikerer børnene at dø, hvis de ikke får akut nødhjælp. Regeringen og hjælpeorganisationerne knokler for at hjælpe, men det går ikke hurtigt nok. Der er simpelthen brug for flere ressourcer, siger Hilde F. Johnson.

Alene til behandlingen af underernærede børn beder UNICEF om støtte fra det internationale samfund på 20 millioner dollars. Herudover skal UNICEF bruge 30 millioner dollars til vaccinationer, rent vand og behandling af diarré.