Ny sult truer i Etiopien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Manglende nedbør har betydet, at høsten i et stort område både i det nordlige og sydlige Etiopien er gået tabt, og FNs kontor for koordinering af nødhjælp, OCHA, anslår tirsdag, at mindst 3,4 mio. etiopere vil være afhængige af akut fødevarehjælp frem til september, skriver berlingske.dk.

FNs Børnefond (UNICEF) oplyser, at 60.000 børn balancerer på livets yderste kant, og at opimod 6 millioner børn under 5 år er truet af underernæring.

Chefen for OCHA, vicegeneralsekretær i FN, John Holmes siger, at han er ”dybt bekymret over fødevaresituationen i Etiopien” og at der ”er behov for flere økonomiske ressourcer til at imødegå konsekvenserne af tørken”.

Holmes nævner også, at de stigende brændstof- og fødevarepriser rammer Etiopiens fattige hårdt.

Etiopien har tidligere været ramt af ødelæggende tørke, der har udløst sultkatastrofer. Tydeligst i erindringen hos mange står formentlig hungersnøden i 1984-85, som udløste start-skuddet til Live-Aid-kampagnerne i den vestlige verden.