Nyt fra UNICEF Danmark – bl.a. om Eritrea, der når 6 af 8 2015 Mål

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Man kan læse nyt om verdens børn og om UNICEFs arbejde i verden – og i Danmark – i det nye nummer af UNICEF Danmarks magasin

2015-målene er børnenes mål

I næste uge mødes statsledere fra hele verden i FN-bygningen i New York for at diskutere, hvordan det går med at nå de 8 såkaldte 2015-mål. Og det går ikke kun godt.

Som det fremgår af temaet i det nye nummer af ”Verdens Børn – Nyt fra UNICEF Danmark”, er der brug for en ekstra indsats, hvis målene skal blive til virkelighed for verdens fattigste børn. Den store overraskelse er et af verdens allerfattigste lande, Eritrea, som ser ud til at nå 6 af de 8 mål. Og det på trods af at Eritrea er plaget af krig, tørke og fattigdom.

Markér den 20.november

Den 20. november er Børnekonventionens fødselsdag. Dagen er værd at markere og en god anledning for landets skoler til at sætte børns rettigheder på skemaet.

UNICEF Danmark tilbyder materiale til skolerne, som gør det nemt og inspirerende for lærere at undervise i emnet. Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningen, opfordrer i kommentaren ”Følelse og fornuft” landets skoler til at arbejde med Børnekonventionen.

Flodbølgekatastrofen i Asien

”Build back Better” er et af de ledende principper bag UNICEFs genopbygningsarbejde i de katastroferamte lande i Asien. Takket været den enorme donorvilje har UNICEF mulighed for at genopbygge sundheds- og skolesystemer til en højere standard, end de var før tsunamien. Norske Birgithe Lund-Henriksen fortæller om det vanskelige arbejde med at hjælpe børn, som er blevet væk fra eller som helt har mistet deres forældre.

Og så fortæller vi historien om et af de børn, der satte ansigt på katastrofen. UNICEF drog her i sommer tilbage for at finde 18 måneder gamle Manni Kannan, der modtog nødhjælp i januar.

UNICEF i Danmark

Meld dig som indsamler, lyder opfordringen fra UNICEF Danmark og ASF-Dansk Folkehjælp, der er gået sammen om en valgindsamling til fordel for udsatte børn. Indsamlingen foregår ved valgstederne i danske byer ved kommunalvalget den 15. november.

Man kan også støtte UNICEFs skoleprojekter for børn i Senegal ved at sælge årets UNICEF julemærker. Skoleklasser, der sælger julemærker for UNICEF, deltager i konkurrencen om en optræden af UNICEF ambassadørerne Mick Øgendahl eller Martin Keller på deres skole.

Og så har IKEA doneret en nyindretning af UNICEF Danmarks butik i det Indre København. Her kan man nu købe efterårets og vinterens smukke UNICEF kort og gaver.

Hjælp børn berørt af aids

UNICEF Danmark samler ind til hjælpearbejdet for børn berørt af aids. Millioner af børn får ikke den omsorg og støtte, de har behov for i barndommen, fordi deres forældre er enten døde af aids eller alvorligt syge af sygdommen. Med din støtte kan vi hjælpe disse børn til en værdig fremtid.

For yderligere oplysninger om UNICEF og ”Verdens Børn – Nyt fra UNICEF
Danmark” kontakt da venligst UNICEF Danmarks pressechef Karin Aaen eller
redaktionssekretær Lene Grønbech på tlf. 35 27 38 00.