5 spørgsmål fra Mellemfolkeligt Samvirke (MS) i medfør af Anders Fogh Rasmussens “største danske u-landspolitiske satsning”
Statsministeren vil ifølge Politiken (20.11.08) udføre “den største danske u-landspolitiske satsning nogensinde”. Der skal angiveligt gøres op med, hvad han kalder “bistandsocialismen” og fremover satses på støtte til erhvervslivet og den private sektor, hedder det i en presseudtalelse fra MS lørdag.
Mellemfolkeligt Samvirke er glad for statsministerens interesse for Afrika og de problemer, som kontinentet lever med. Der er gode elementer i Afrika-kommissionens anbefalinger, og 200 mio. kr. i afsat bistand i 2009 (under 2 promille af bistanden) til at afprøve nogle af de nye tanker er helt i orden.
Men at udråbe dette til et kursskifte og proklamere, at Danmark nu går forrest med en ny effektiv tilgang til udvikling, som det internationale samfund bør følge, virker desværre både uklogt og ufornuftigt, anfører den danske NGO.
MS frygter, at statsministeren med de store armbevægelser fjerner fokus fra de fattigste og dermed kaster dansk udviklingspolitik ud i nogle meget farlige eksperimenter. Det er både uklogt og overmodigt, hedder det.
Støtte til mindre producenter forekommer isoleret og uden større effekt i en verden, hvor problemet for u-landenes udvikling jo netop er de globale handelsbetingelser. I forbindelse med diskussionen af den “største u-landspolitiske satsning nogensinde” vil det være uhyre interessant at få statsministerens svar på følgende 5 spørgsmål:
1. Hvor blev 2015 Målene af?
I 2000 blev klodens nationer enige om nogle ambitiøse målsætninger for en bedre verden – 2015 Målene. Vi skal bl.a. halvere andelen af mennesker, der sulter, alle børn skal gennemføre grundskole, og vi skal mindske børnedødeligheden og dødeligheden blandt gravide kvinder.
Det går ikke godt med at nå målene. Mest fordi de rige lande ikke vil stille tilstrækkelige midler til rådighed. Vi har hele tiden forventet, at nogen på et tidspunkt ville opfinde en ny dagsorden, der vil fjerne fokus fra 2015 målene. Men vi håber da ikke, det bliver Danmark!
Hvordan vil Fogh fastholde fokus på verdens fattigste og en halvering af fattigdom og sult -samtidig med han lancerer en dagsorden, der fokuserer på økonomisk vækst i middelklassen?
2. Skal dansk udviklingspolitik stadig være fattigdomsorienteret?
En satsning på den private sektor i flere af de bedre stillede lande i Afrika kan være fornuftig nok, men der er ingen garanti for, at pengene bliver brugt til fordel for de fattige.
Dårligt fungerende demokratier med omfattende korruption og skatteunddragelser er usikre størrelser at tiltro det fordelingspolitiske ansvar, som vil sikre at “investeringen” omsættes i fattigdomsafhjælpelse. Opgøret med nedsivningsteorien i 1970erne fandt netop sted, fordi økonomisk vækst hos middelklassen ikke førte til reduktion af fattigdom.
Et andet problem ved at satse ensidigt på den private sektor er, at størsteparten af de fattige i Afrika bor i såkaldt svage stater (DR Congo, Somalia m. fl.), som vil have meget dårlig mulighed for at gøre brug af en satsning på den private sektor.
3. Kommer der flere midler – eller hvad skal vi ikke mere lave?
Hvis statsministeren vil gøre op med “bistandssocialismen” og lave en radikal omlægning af udviklingsbistanden, hvad er det så, Danmark ikke længere vil støtte?
Skal der nedlægges sundhedsprogrammer eller uddannelsesprogrammer? Skal arbejdet med fremme af menneskerettigheder, god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption nedprioriteres? Er det nødhjælp til ofre for naturkatastrofer eller krig, der skal have færre midler?
Eller indbefatter den store satsning også en stor økonomisk satsning? Tør vi ganske enkelt håbe på, at dette bliver en løftestang til atter at hæve den danske u-landsbistand til 1 procent af bruttonationalindkomsten (BNI)?
4. Vil Danmark støtte øknomisk vækst i u-landene med andre midler end bistand?
Mellemfolkeligt Samvirke har i mange år påpeget, at vi bedst fremmer økonomisk udvikling i Afrika ved at skabe ordentlige rammer og vilkår for produktion, afsætning og handel. Det er i den internationale politisk-økonomiske sammenhæng, som u-landene fungerer i, der virkelig er noget at hente for at fremme mulighederne for økonomisk vækst.
Vil statsministeren tage skridt til at fjerne handelshindringer for u-landenes varer? Skabe mulighed for at u-landene kan beskytte deres hjemmemarked for at give vækstbetingelser for lokal industri? Og vil Danmark gå imod landbrugsstøtteordninger, som forvrider konkurrencen samt standse dumpning af fødevarer m.v. på de afrikanske markeder?
5. Synes Anders Fogh Rasmussen, at der skal satses på biobrændsel i Afrika?
I Afrika-kommissionens anbefalinger lægges der op til at støtte bæredygtig energi. Der er megen snak om planerne om at bruge landbrugsjord i Afrika til dyrkning af sukkerrør til biobrændsel. Biobrændsel regnes for at være skyld i 75 pct. af prisstigningerne på fødevarer, og samtidig vil dyrkning af brændsel i Afrika have katastrofale konsekvenser for fødevaresikkerheden.
Kan statsministeren garantere, at der ikke fra dansk side vil være støtte til at bruge landbrugsjord i Afrika til at dyrke planter til bio-brændstof? Vil statsministeren tværtimod arbejde for støtte til en international satsning, der skal sætte gang i den afrikanske landbrugssektor?
Yderligere oplysninger hos generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke: Frans Mikael Jansen på telefon 20 28 08 44
