Udviklingsministerens tale på konference tirsdag om blandede kreditter i Udenrigsministeriet, hvor hun bl.a. kommer ind på, at kravet om 50 procent dansk indhold i leverancerne bortfalder.
Af Ulla Tørnæs (V)
Det er grundlæggende min opfattelse, at ordningen for blandede kreditter er et godt udviklingsinstrument til glæde for såvel danske virksomheder som modtagerlandene.
De infrastruktur- og industriprojekter, som finansieres, er med til at skabe et solidt grundlag for økonomisk vækst. Regeringen lægger stor vægt på, at den private sektor får mulighed for at fungere som den økonomiske motor for væksten. Det er helt afgørende, at danske virksomheder bidrager aktivt til udviklingen i modtagerlandene.
De mange gode projekter, der er gennemført under ordningen, kan tilskrives, at der i Danmark eksisterer mange kompetente og engagerede virksomheder, som med stor dygtighed og vedholdenhed har gennemført projekterne, men også at det har været muligt at etablere et velfungerende samarbejde mellem eksportører, banker og Danida.
Der har over tid været stadig større fokus på bistandskvaliteten. For eksportører og købere kan denne fokusering på bistandskvalitet umiddelbart virke tidskrævende og besværlig, men netop den har bidraget væsentligt til projekternes relevans og bæredygtighed til glæde for alle involverede parter.
Blandede kreditter er først og fremmest udviklingsbistand, og det er regeringens opfattelse, at god udviklingsbistand og danske virksomheders eksportinteresser kan
understøtte hinanden. Når dette er tilfældet, er det fordi der eksisterer en helt grundlæggende og langsigtet fælles interesse i at levere bæredygtige udviklingsprojekter af høj kvalitet.
Et bistandsinstrument som blandede kreditter opretholder kun sin berettigelse og relevans, hvis der er en løbende, åben og konstruktiv dialog mellem ordningens aktører. Den gennemførte revision af ordningen er netop et resultat af den tætte dialog. Revisionen blev gennemført i tæt samarbejde med blandt andet Dansk Byggeri, Dansk Industri, Eksport Kredit Fonden, Finansrådet og de danske banker.
Enkelte virksomheder har udtrykt bekymring for, at fjernelse af kravet om 50 procent dansk indhold i den kommercielle kontrakt vil føre til kvalitetsforringelse og tab af danske arbejdspladser. Jeg forstår denne bekymring, men deler den ikke.
Kvaliteten af de støttede projekter skal opretholdes. Jeg er derfor parat til at bruge flere ressourcer og indføre de tiltag, som måtte være nødvendige for at sikre kvaliteten.
Modernisering af ordningen for blandede kreditter har til formål at tilpasse ordningen til den internationale udvikling mod en stigende afbinding af udviklingsbistanden og dansk erhvervslivs internationalisering.
Kravet om 50 pct. dansk indhold i kontrakterne gav i stigende grad anledning til
problemer. Gode udviklingsprojekter måtte på et tidligt stadie afvises grundet manglende mulighed for at opfylde kravet om 50 pct. dansk indhold.
Dagsordenen er sat på den internationale økonomiske scene og der står globalisering på menuen. Det gør der også i Danmark. Dansk erhvervsliv er i fuld færd med at omstille sig til den internationale globalisering og regeringen tillægger globaliseringsprocessen afgørende betydning.
Det er også derfor, at regeringen har taget initiativ til at nedsætte et bredt sammensat Globaliseringsråd, som skal bidrage med svar på, hvorledes dette komplicerede spørgsmål skal håndteres.
Danske virksomheder har allerede indrettet, eller er i færd med at indrette, deres organisation og produktion til konkurrence på et globaliseret marked.
Virksomhederne gennemfører store udenlandske investeringer med henblik på at sikre, at danske virksomheder til enhver tid kan være konkurrencedygtige på pris og kvalitet. Det er en udvikling, som sker uanset om regeringen ønsker det eller ej, men det er vigtigt at understøtte de danske virksomheder i deres globalisering.
Det ville være uhensigtsmæssigt om en dansk virksomhed, der af konkurrencehensyn har oprettet et produktionsselskab i et andet land, ikke skulle kunne anvende produkter fra dette datterselskab. Med en moderniseret ordning vil det for en række danske virksomheder være muligt at anvende produktion fra udenlandske datterselskaber, som de danske moderselskaber har investeret i, for at være konkurrencedygtig på et globaliseret marked.
Kravet om 50 procent dansk indhold førte til, at virksomheder ikke som sædvanligt valgte underkomponenter ud fra kvalitet og pris, men ud fra om komponenterne er produceret i Danmark. Kravet om 50 pct. dansk indhold mindskede konkurrencen til skade for pris og kvalitet, hvilket kom køber i udviklingslandet til skade.
Dette er svært at forsvare. En blandet kredit er et lån, som skal tilbagebetales af en fattig køber i et udviklingsland, og han har et berettiget krav på at få mest muligt for sine penge. Dette gælder også den danske skatteyder, som betaler for renterne
på lånet. Det går ganske enkelt imod regeringens klare ønske om mere bistand for pengene.
Siden starten af ordningen for blandede kreditter i 1993 er der bevilget støtte til i alt 142 udviklingsprojekter med en samlet dansk kontraktsum på ca. 7,4 mia. kr.
Udgifter til rentestøtte afholdt over bistandsrammen udgør for disse projekter langt under det halve eller sagt på en anden måde: For hver krone, der bevilges under ordningen, genereres der danske kontrakter og udviklingsprojekter for 2,67 kr. Denne gearingseffekt er vigtig, og volumen skal ses sammen med de gode udviklingseffekter, der er opnået under ordningen.
Det er positivt, at Udvalget har fulgt op på det rekordstore bevillingsår i 2003 og i 2004 har bevilget det største beløb siden ordningens begyndelse for mere end 10 år tilbage. Et samlet kontraktbeløb på knap 1,8 milliarder kroner er ganske anseligt.
Et højt bevillingsniveau er nødvendigt, da mange bevillinger har vist sig ikke at blive udnyttet og derfor må annulleres. Det er et faktum, at ordningens potentiale endnu aldrig har været udnyttet fuldt ud. De midler, der har været afsat på finansloven – omkring 300 mio. kr. årligt, har aldrig været udnyttet til fulde. 2004 er ingen undtagelse i så henseende, men der blev udbetalt rentestøtte for ca. 244 mio. kr., hvilket er ganske tilfredsstillende.
Med de seneste 2 års høje bevillingsniveau og et tilsvarende højt bevillingsniveau i år vil der formentlig allerede i år ske en fuld udnyttelse af rammen. Der vil i nær fremtid komme et tidspunkt, da der skal prioriteres mellem de mange gode projektforslag, og hvor man må sige nej tak til udviklingsprojekter af helt acceptabel standard.
Simpelt hen fordi andre udviklingsprojekter prioriteres. Det kan blive en
vanskelig, men i bund og grund positiv og sund opgave at skulle vælge
blandt forskellige projektforslag.
Dansk gavebistand er fokuseret på Danidas 15 programsamarbejdslande. I disse lande har vi et langsigtet engagement i form af sektorprogrammer inden for sektorerne energi, transport, uddannelse, sundhed, landbrug samt vand og sanitet.
I tilknytning til disse sektorprogrammer arbejder vi for, at der gennemføres projekter finansieret med blandede kreditter. Jeg ser gerne, at de muligheder der er, for at etablere synergi mellem Danidas sektorprogrammer og blandede kreditter, udnyttes i videst muligt omfang, således at den størst mulige fattigdomsbekæmpende effekt opnås.
Dette gælder ikke mindst i relation til udvikling af u-landenes erhvervsliv. Det er afgørende, at der opbygges en velfungerende privat sektor i udviklingslandene, som kan sikre fattigdomsbekæmpelse gennem økonomisk vækst og beskæftigelse.
Herfra kan vi bidrage med at støtte udviklingen af sunde rammebetingelser for erhvervslivet i u-landene, således som det bl.a. sker gennem erhvervssektorprogrammerne. En sådan indsats kan imidlertid ikke stå alene.
Udvikling af velfungerende rammer for erhvervslivet skal kombineres med konkrete initiativer til opbygning af en effektiv produktionssektor. Blandede kreditter kan anvendes til udvikling af rammebetingelser for erhvervslivet, men også til at fremme konkrete projekter inden for produktionssektoren.
Det skal i den forbindelse fremhæves, at den øgede fleksibilitet, der er tilført ordningen i forbindelse med revisionen, vil gøre det lettere at samtænke aktiviteter
med f.eks. IFU og PS-programmet.
Jeg håber, at dansk erhvervsliv vil støtte op om et sådan koncept, som synes meget lovende. Jeg vil opfordre alle med interesse heri til at læse mere om disse tanker i
forbindelse med offentliggørelsen af Handlingsplan for Erhverv, Vækst og Udvikling i slutningen af måneden.
Mit budskab i forbindelse med konferencen kan opsummeres til, at det går godt med ordningen for blandede kreditter, og at den reviderede ordning skal sikre fastholdelse af denne udvikling i en stadig mere globaliseret verden.
Fjernelse af kravet om 50 procent dansk indhold vil generelt gavne dansk erhvervsliv og sikre, at den fattige køber i udviklingslandet får mest for sine penge.
Lad os sammen arbejde for at udnytte de muligheder, der er for at etablere synergi mellem de forskellige bistandsinstrumenter. Særlig vigtigt vil det være at udvikle
modeller, som sikrer, at rammebetingelser og konkrete initiativer til fremme af erhvervssektoren i u-landene går hånd i hånd.
Kilde: www.um.dk
