WFP: Den økonomiske krise skaber sult for nye husstande verden over

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

ROM, 11 juni 2009: FNs Fødevareprogram (WFP) har torsdag offentligjort resultaterne af et studie af den økonomiske krises indvirkning på fødevaresikkerheden i 5 programlande.

I forbindelse med et møde mellem G8 landenes udviklingsministre i Rom fremlagde WFPs direktør, Josette Sheeran, nogle af hovedkonklusionerne og bad samtidig landene om at øge det globale fokus på de sociale sikkerhedsnet for verdens fattigste i ly af krisen.

– I hvert af de 5 lande, vi har undersøgt, var det alarmerende at se prognoserne for sult være kraftigt stigende og konstatere at den økonomiske krise er en direkte medvirkende årsag til øget fattigdom og sult for verdens fattigste, og det gælder i mange udviklingslande, at det værste endnu ikke er overstået, anførte Sheeran.

Studiet fokuserer på landene Armenien, Bangladesh, Ghana, Nicaragua og Zambia, men sigter generelt mod at illustrere problematikken i en stribe lande med lignende udfordringer.

WFPs eksperter i fødevaresikkerhed rapporterer, at majoriteten af husstande i disse lande allerede har som overlevelsesstrategi enten at skære ned i antallet af daglige måltider eller skære ned på den ernæringsrige kost og spise billigere men mere usunde måltider.

Mange steder bruger familier generelt mindre på sundhed og børn tages ud af skolerne for derved at spare på den disponible indkomst.

WFP har udviklet et såkaldt ESHI index (Economic Shock and Hunger index) til klassificering af lande i forhold til risikoen for sult set i lyset af den økonomiske krise.

En række økonomiske variable og indikatorer fra analyser af fødevaresikkerhed sammenholdes her for at identificere, hvilke lande der kan forventes at blive hårdest ramt af krisen.

Ud af de 126 inkluderede lande fremstår en liste over kritiske lande, hvor det kan konkluderes at faktorer som udlandsarbejderes remitter (hjemsendte indkomst), eksportindtægter og udsving i bl.a. gælds- og valutarater har direkte indflydelse på befolkningens mulighed for at sætte mad på bordet. De 5 lande i studiet er udvalgt på baggrund af ESHI index listen.

I 2008 blev verden ramt af en omfattende krise afledt af rekordhøje priser på såvel fødevarer som brændstof og i rigtig mange lande og lokalsamfund kæmper folk stadig for at komme ovenpå igen.

– Den globale krise truer med at underminere store dele af de fremskridt, som verden har set i kampen mod sult, siger Sheeran og føjer til:

– Priserne vedbliver standhaftigt at være højere end for et år siden og med den økonomiske afmatning er rigtig mange arbejdere ude af stand til at sende penge hjem og brødføde deres familier.

Studiet i programlandene dokumenterer, at de hårdest ramte ofre for den økonomiske krise er uuddannede arbejdere i storbyerne, familier der er afhængige af beløb fra udlandet, arbejdere der i stort antal afskediges i eksportsektorer og endelig arbejdere i mineindustrier og turistindustrier.

De hårdest ramte er ikke nødvendigvis de fattigste af de fattige, men derimod en ny gruppe af fattigdomstruede, der risikerer at blive omfattet af dyb fattigdom og sult på langt sigt.

Sheeran sluttede sin tale til G8 ministrene med at pointere, at prisen på at udrydde sult globalt, relativt set må siges at være lav, i sammenligning med de milliarder af dollars, der er gået til finansielle redningspakker til banksektorens institutioner og bilindustrien i de vestlige lande.

I 2009 har WFP behov for 6,4 milliarder dollars for at nå ud til de mest sultramte dele af verden og 105 millioner mennesker.

Kilde: Pressemeddelelse fra WFP
Læs mere på: www.wfp.org