MS om 2015-mål: Skændsel at vi ikke har leveret den lovede bistand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

I dag dør over 26.000 børn af underernæring og sygdomme, som kan forebygges og behandles. Det svarer til over 1.000 børn i timen. Time efter time. Dag efter dag.

En femtedel af Jordens befolkning går sultne i seng i aften. 5.500 hiv/aids syge vil være døde af deres sygdom i morgen tidlig. Et tilsvarende antal vil være døde af hiv/aids på fredag, på lørdag og på søndag. Og så fremdeles. Med mindre vi snart siger stop, hedder det indledningsvis i en presseudtalelse fra Mellemfolkeligt Samvirke onsdag.

FN lancerede onsdag sin statusrapport for 2008, der sætter fokus på 2015-målene. Halvdelen af tiden siden målenes vedtagelse er nu gået – men vi er langt fra halvvejs i mål:

– Rapporten viser, det vi længe har vidst. Vi står overfor en udviklingskrise. Vi når ikke 2015-målene – og slet ikke i Afrika – hvis ikke de rige lande tager sig sammen og leverer et større træk i kampen mod global fattigdom. Det er en skændsel, at verdens ledere igen og igen har lovet mere i bistand, men gang på gang svigter de gyldne løfter, siger Mellemfolkeligt Samvirkes forkvinde, Trine Pertou Mach.

Rapporten fra FN viser bl.a., at stigende fødevarepriser truer med at kaste over 100 millioner ud i ekstrem fattigdom, at 140 millioner børn stadig er underernærede, og at risikoen for at dø i barselsseng er 1 til 7.300 for kvinder i den rige del af verden, mens den for fødende kvinder i Afrika syd for Sahara er 1 til 22.

Trine Pertou Mach:

– Danmark bliver ofte fremhævet som et foregangsland – især af danskerne selv. Danmark betaler med sine 0,81 procent af BNI, det vi har forpligtet os til i OECD-regi. Men reglerne bygger på laveste fællesnævner. 7 pct. af Danmarks bistand består af enten gældseftergivelse eller udgifter til flygtninge i Danmark. 7 pct. af dansk bistand går altså på ingen måde til arbejdet for at nå 2015-målene.

– I Mellemfolkeligt Samvirker mener vi, at det er på høje tid at hvert enkelt folketingsmedlem begynder at reflektere kritisk over, hvilken elendighed vores medmennesker lever i, og hvad vi kan gøre. Det danske Folketing har et medansvar for, at vi ikke når 2015-målene.

– Bistandsmidlerne skal hverken gå til terrorbekæmpelse, gældseftergivelse eller flygtninge i Danmark. De skal bruges til fattigdomsbekæmpelse i de lande, som har mest brug for det og til de befolkningsgrupper, som trænger mest, anfører hun.

Mellemfolkeligt Samvirke mener, at Danmark skal lægge yderligere pres på for at store EU-nationer som Storbritannien og Frankrig hæver deres bistand. De 2 lande skar i deres u-landsbistand med henholdsvis 29 pct. og 16 pct. i 2006 og 2007.

Dette trækker i den forkerte retning, i forhold til at EU15-landene individuelt har forpligtet sig til en u-landsbistand på 0,51 procent af BNI i 2010.

Trine Pertou Mach:

– Det er glædeligt, at flere og flere børn i dag kommer i skole. Men vi bliver nødt til at støtte vore samarbejdspartnere i bl.a. Zambia, der advarer mod, at vi fortaber os i kvantiteten og glemmer kvaliteten.

– I 2006 startede 97 provent af alle børn i Zambia i 1. klasse, mod kun 80 pct. i 1990. Men da der er for få skoler, og det er svært at finde lærere til skolerne, er den nationale klassekvotient nu på 57 elever per klasse. Nogle skoler melder om over 100 elever i klasserne.

For mere fakta og Mellemfolkeligt Samvirkes holdning til 2015 og den manglende opfyldelse af målene se: www.ms.dk

Yderligere kommentarer hos Trine Pertou Mach, tlf. 26 14 99 54 eller
generalsekretær Frans Mikael Jansen tlf. 20 28 08 44