Der er godt nyt for planeten, hvis man kigger ordentligt efter – og hvilket sted er bedre at starte end i “WWF – Verdensnaturfondens globale sagsmappe”, hedder det i en artikel onsdag. Her et udpluk blandt de hundredvis af projekter, som WWF er involveret i over hele verden.
Af Tommy Dybbro
miljøfaglig medarbejder i WWF – Verdensnaturfondens danske afdeling
Historisk beslutning beskytter havets alper
Landene bag konventionen om beskyttelse af det marine miljø i Nordatlanten (OSPAR) besluttede i sommer at erklære 300.000 km2 af den såkaldte Midtatlantiske Ryg for “marint beskyttet område” (MPA).
Den Midtatlantiske Ryg er en undersøisk bjergkæde, der strækker sig midt i Atlanterhavet på havbunden fra Nordpolen til Azorerne og skaber en barriere mellem øst og vest.
På Island rager bjergkæden med sine springende gejsere dog op over havoverfladen. Under havet er der kun et enkelt sted, hvor der er et brud i bjergkæden, som tillader vandrende dybhavsarter at krydse fra den ene del af Atlanterhavet til den anden.
Bjergkæden udgør et meget vigtigt levested for koraller og andre bunddyr, som er afhængig af klippebund og danner grundlag for et usædvanligt rigt liv af fisk og hvaler.
Udnævnelsen af området som MPA er den første af sin art i dybhavet i Atlanterhavet, og kun det andet på globalt plan. Den åbner mulighed for at bremse det overfiskeri, der hidtil har truet mange af fiskebestandene.
Samarbejde om næsehorn udvidet
Flere nye afrikanske lande er klar til at indgå i WWFs projekt for at redde det sorte (kortsnudede) næsehorn. Projektet, der for nylig fejrede 10 års fødselsdag, har bragt det sorte næsehorn væk fra randen af udryddelse, så der i dag lever bæredygtige bestande i flere lande, først og fremmest Sydafrika, Namibia, Kenya og Zimbabwe, hvor 98 procent af alle sorte næsehorn findes.
Fra et lavpunkt i 1995 på 2.400 dyr er der nu over 4.000 sorte næsehorn. Det skyldes en målrettet indsats med bekæmpelse af krybskytteri, samarbejde med lokale befolkninger og øgede turistindtægter i områder, hvor næsehornene findes, samt overflytning af dyr til nye eller mere sikre steder.
Med udgangspunkt i den succes, projektet har haft i de 4 lande, har nye lande nu bebudet, at de er interesseret i at tilslutte sig og indgå i næsehornsprojektet. Det drejer sig om Botswana, Malawi, Mozambique, Tanzania og Zambia.
Enormt afrikansk vådområde beskyttet
Afrikas største ferskvandsområde “Ngiri-Tumba-Meingombe” er nu omfattet af Ramsarkonventionen, en international aftale som har til formål at beskytte de vigtigste vådområder i verden.
Området dækker over 6,5 millioner hektar (halvanden gang Danmarks størrelse)
og består fortrinsvis af søer, floder, bifloder og sumpe. Det ligger i DR Congo (tidl. Zaire) i det centrale Afrika og huser noget af den største biologiske mangfoldighed i verden.
WWF roser myndighederne i DR Congo for beslutningen om at erklære området for Ramsar-område. Det giver bedre muligheder for en bæredygtig forvaltning af området, hvilket har stor betydning for de mange lokalsamfund, som er økonomisk afhængige af at kunne udnytte områdets store naturrigdomme og samtidig beskytte de naturrigdomme, som findes.
Med udnævnelsen åbnes der nu mulighed for en bedre bekæmpelse af illegal skovfældning, fiskeri og krybskytteri i området. Ngiri-Tumba-Meingombi er verdens største Ramsar-område, idet det overgår det hidtil største – Queen Maude Gulf Migratory Bird Sanctuary i Canada -, som er på 6,3 millioner hektar.
Bæredygtigt skovbrug i verdens næststørste regnskov
3 store tømmerfirmaer i Cameroon og et i Republikken Congo (tidl. fransk Congo eller Congo Brazzaville) har forpligtet sig til at udnytte regnskoven i Congo-bækkenet på en skånsom måde, så selve økosystemet bevares. På den måde bliver en million hektar regnskov i det centrale Afrika nu drevet bæredygtigt efter FSC’s principper.
FSC (Forest Stewardship Council) er en uafhængig organisation, der udsteder certifikater til træprodukter, som kommer fra bæredygtig produktion. Det er et vigtigt skridt på vejen til at opnå WWFs mål om at skabe et netværk af
FSC-skove i Congobassinet– et netværk kaldet ”Afrikas grønne hjerte”.
Skovene huser store bestande af truede arter som skovelefanter og gorillaer og danner desuden grundlag for store dele af den lokale befolknings overlevelse.
WWF forventer, at inden 2012 vil hele 7 millioner hektar af Congo-bækkenets regnskove være FSC-certificerede (mærkede).
Kampen for verdens sjældneste delfin fortsætter
Efter flere års intensiv kampagne fra WWF har myndighederne i New Zealand taget
et afgørende skridt for at redde verdens sjældneste delfin, kaldet
Mauis delfinen. Arten, der bliver op til halvanden meter lang, lever kun i havet ud for Nordøen i New Zealand, og bestanden tæller i dag kun omkring 100 individer.
Årsagen er klar. Delfinerne drukner i de nye tynde fiskegarn, som dyrene ikke kan registrere med deres sonarsystem. Fra den 1. oktober er al fiskeri med net og trawl forbudt i flere af de områder, hvor delfinen lever.
WWF i New Zealand betragter det som en stor sejr, at myndighederne endelig har indset nødvendigheden af et fiskeriforbud for at redde den udryddelsestruede delfin.
Spørgsmålet er imidlertid, om bestanden er kommet så langt ned, at arten ikke står til at redde. WWF kæmper derfor fortsat for, at forbuddet skal gælde i hele det område, hvor arten lever.
Kilde: “Levende Natur”, Verdensnaturfondens tidsskrift, oktober 2008
