Hårrejsende CO2-læsning

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af John Nordbo
klimamedarbejder i WWF Verdensnaturfonden

De seneste tal for det globale udslip af den vigtigste drivhusgas, CO2, er hårrejsende læsning. Udslippet stiger kraftigt i disse år, og det er højere end de mest pessimistiske fremskrivninger fra FNs klimapanel.

I 1990erne steg de globale udledninger af CO2 med i gennemsnit 1,3 procent om året. Men siden år 2000 er udslippet steget med 3,3 pct. årligt.

Bag den høje stigning ligger, at kulforbruget stiger kraftigt i disse år. Når der hentes energi fra kul, fører det til højere udslip af CO2, end hvis energien kommer fra olie eller naturgas.

Den høje pris på olie, er en af forklaringerne på, at USA bruger mere kul i disse år. Også Danmarks kulforbrug er steget kraftigt. Den høje økonomiske vækst i Kina og Indien er i vid udstrækning baseret på kul.

CO2-udslippet er et af de afgørende tal for de prognoser over de globale klimaændringer, som FN’s klimapanel udarbejder. Det mest pessimistiske scenarie, som tager udgangspunkt i en verden, der fortsat får det meste af sin energiforsyning fra fossile brændsler, viser, at den globale middeltemperatur vil stige med yderligere 4 grader celcius i løbet af dette århundrede.

Scenariet er baseret på en årlig stigning i CO2-udslippet på 2,4 procent. Det er væsentligt under det aktuelle niveau og understreger, at der er behov for beslutsom handling for at reducere udledningerne af CO2 og andre drivhusgasser.

I den mere positive ende kan det noteres, at tropelandene har fået større kontrol over rydningen af skov. Det globale CO2-udslip fra rydningen af regnskov er nogenlunde stabilt med en svagt nedadgående tendens.

Især i Latinamerika er det lykkedes at sætte ind, mens skovrydningen i Indonesien og andre asiatiske lande er meget høj, slutter John Nordbo.

Kilde: 92-gruppens nyhedsbrev “Nyt om Miljø og Udvikling”, nr. 49, november 2007