Vil du møde klimavidner?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Overalt hører vi om klimaforandringer og global opvarmning.

Fra fjernsynet ser vi klip af smeltende poler og tonstunge iskapper, som knækker af indlandsisen. Vi ser indslag om rasende orkaner og endeløs, ødelæggende regn, der lægger byer, landbrug og industri øde, skriver WWF Verdensnaturfonden i en pressemelding onsdag.

Men hvad betyder klimaforandringerne for de mennesker, som bliver berørt af dem? Hvordan bliver deres liv forandret? Og hvordan tilpasser de sig det uforudsigelige vejr?

WWF Verdensnaturfonden har i samarbejde med Miljøstyrelsen lavet en klimavidne-udstilling, som bliver vist på større danske arbejdspladser. Hvis du gerne vil have udstillingen til din arbejdsplads, kan du kontakte Claus Staunstrup Nielsen på [email protected].

Gennem fortællinger fra almindelige mennesker, klimavidner, gør WWF Verdensnaturfonden klimaforandringerne nærværende og relevante, hedder det.

Det sker, når klimavidner i ord og billeder fortæller historien om, hvordan deres liv er blevet forandret på grund af klimaforandringerne.