4 NGOer holder konference i protest mod dansk udlændingepolitik

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

4 danske organisationer et gået sammen i en protest mod dansk udlændingepolitik på FN-dagen fredag den 24. oktober, skriver Dansk Flygtningehjælp på sit website tirsdag.

Den danske udlændingepolitik presser internationale konventioner. Det rammer især sårbare grupper som flygtninge og deres børn og det er et problem, mener arrangørerne Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, FN-forbundet og Red Barnet.

Med en konference “Konventioner under Pres” på FN-dagen retter organisationerne en protest mod dansk udlændingepolitik for ikke at overholde de internationale konventioner.

– Når Danmark tvangsudsender irakere og tamiler, der risikerer forfølgelse i hjemlandet, viser det, at vi ikke længere respekterer FN-anbefalinger og internationale konventioner. Det er et stort problem, siger Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

Konferencen beskæftiger sig især med flygtninges rettigheder, som de er formuleret i Flygtningekonventionen og børns og familiens rettigheder i forhold til Børnekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

På konference vil der være oplæg fra Tyge Lehmann (ambassadør), Hans ten Feld (UNHCR Stockholm), Bjarte Vandvik (ECRE), Gunnar Homann (udlændingeadvokat) og Andreas Kamm (Dansk Flygtningehjælp). Anita Bay Bundegaard er ordstyrer.

Læs mere i rubrikken Dansk kalender her på u-landsnyt under dato 24.10.08.