Nye UNICEF-tal: Flere børn og gravide bliver behandlet for hiv

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Omkring 370.000 børn bliver hvert år født med hiv. Uden behandling
vil halvdelen dø inden deres toårs fødselsdag. Med den rette medicin
kan man forhindre, at den hiv-smittede mor overfører smitten til
barnet.

Omkring 1,4 millioner gravide kvinder har på verdensplan brug for
medicin for at forhindre mor-til-barn smitte. I lav- og
mellemindkomstlande er antallet af hiv-smittede gravide, der får
medicin for at undgå smitte fra mor til barn, steget fra 15 til 53
procent i perioden 2005 til 2009. Det viser en ny UNICEF rapport
Children and AIDS Fifth Stocktaking Report?, der netop er blevet
offentliggjort.

UNICEF har som mål at eliminere mor-til-barn smitte fuldstændig
inden 2015. Det kræver en målrettet indsats for, at det mål skal
opfyldes. Derfor har UNICEF udviklet en ny medicinpakke indeholdende
alt det medicin, som en gravid og hendes nyfødte barn har brug for,
for at forhindre hiv-smitte fra mor til barn.

Et andet positivt tal viser, at der har været en stor stigning i
antallet af babyer født af en hiv-positiv mor, der modtager
behandling mod smitte. I 2005 fik kun 12 procent af børnene
behandling, i dag ligger tallet på 35 procent.

Andre resultater fra rapporten:
Andelen af 15-24 årige fra 22 nøglelande i Afrika syd for Sahara,
der bliver smittet med hiv, er faldet med 25 procent i perioden 2001
til 2009.

Antallet af børn under 15 år, der får behandling med aids-medicin er
steget fra 7 til 28 procent siden 2005. Dog er det kun 28 procent af
de 1,27 millioner børn, der har brug for hiv-medicin, der modtager
det.

I 2009 havde 16,6 millioner børn mistet en eller begge forældre på
grund af aids. 14,9 millioner af dem lever i Afrika syd for Sahara ?
det er en stigning på 19 procent siden 2007.

Hvis I ønsker yderligere information er I velkomne til at henvende
jer til journalist Mads Christian Heede på tlf. 35 27 38 41 eller [email protected]

____________________

UNICEF blev oprettet i 1946 som FNs børnefond. UNICEF arbejder i
over 150 af verdens fattige lande for at sikre børn en sund og tryg
opvækst, skolegang og beskyttelse mod vold, udnyttelse og aids. I
den industrialiserede del af verden har UNICEF 36 nationalkomiteer,
heriblandt UNICEF Danmark.