Stor NGO: Danmark må og skal igen i u-landsbistandens førertrøje

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I et nyt politikpapir sætter Mellemfolkeligt Samvirke (MS) fokus på dansk udviklingspolitik og kommer med bud på, hvordan Danmark kan gå forrest i kampen for en bedre og mere retfærdig verden. Det handler ikke blot om flere penge, men også om politisk vilje.

Men grundkravet er klart: Vi skal igen kunne trække i u-landsbistandens gule førertrøje (som under den forrige SR-regering frem til 2001, red.).

Politik-papiret er netop vedtaget af bestyrelsen i MS og omtales i organisationens seneste elektroniske nyhedsbrev torsdag.

MS har siden 1940’erne været aktiv på den danske udviklingspolitiske scene og deltager aktivt i debatten om forvaltningen af vor indsats i verdens fattige nationer. MS administrerer knap 200 millioner kr. årligt ud af den samlede danske udviklingsbistand på i år 0,83 procent af BNI (bruttonationalindkomsten) – 15,2 milliarder kr.

Men Danmark giver mindre i bistand, end vi hidtil har gjort – omkring årtusindskiftet lå omfanget af bistanden oppe på 1,06 procent af BNI.

Forskellen i penge ned til dagens 0,83 pct. løber op i hundreder og atter hundreder af millioner kroner. Danmark skal derfor atter være global leder på udviklingsbistand og sætte bistandsprocenten op til 1 procent af BNI samt oprette en separat klima- og miljøpulje på 0,5 procent af BNI.

MS mener, at udviklingsbistanden er en lille, men ekstrem betydnings-fuld del af den kapital, som bliver omfordelt globalt.

Danmark bør aktivt kæmpe for og støtte alle internationale bestræbelser på at mobilisere flere penge til udvikling bl.a. gennem skat på finansielle transaktioner samt bekæmpe kapitalflugt fra udviklingslande og skattely.

Indsatsen mod fattigdom og sult har altid haft en central plads i dansk udviklingspolitik. Men i de senere år er der opstået uenighed om, hvorvidt støtte til vækst og beskæftigelse nødvendigvis er fattigdoms-bekæmpende.

Faktum er, at i 2010 levede 1,4 mia. mennesker i ekstrem fattigdom og 925 mio. mennesker i sult.

I en tid hvor fødevarepriserne igen stiger voldsomt, og flere mennesker risikerer at blive kastet ud i sult på ny, er det nødvendigt, at Danmark går forrest i kampen mod sult og fattigdom.

Dertil kommer, at klimaforandringerne direkte er med til at forværre forholdene for verdens mest udsatte.

MS mener, at følgende skal være bærende for dansk udviklingspolitik:

• Danmark skal hæve udviklingsbistanden til mindst 1 “ren” procent af BNI (dvs fattigdomsorienteret bistand, ikke alt muligt andet, red.)
• Dansk udviklingsbistand skal (således) gå til verdens fattigste
• Danmark skal oprette en klimaramme på yderligere mindst 0,5 procent af BNI, som ikke tælles med i udviklingsbistanden, men lægges oven i
Der bør være fokus på:
• Demokrati, menneskerettigheder og civilsamfundets rolle
• Klimaforandringer og bæredygtig udvikling
• Kvinder og unge, der kan skabe social forandring
• Inklusiv vækst og fordeling af ressourcer

Med disse krav i centrum for dansk udviklingspolitik kan Danmark igen iklæde sig førertrøjen i kampen for en bedre og mere retfærdig verden, hedder det.

Man kan se hele politikpapiret på
http://www.ms.dk/graphics/ms.dk/dokumenter/andre_politikomr%E5der/ms%20mener%20om%20dansk%20udviklingspolitik.pdf