Ungdomsprotester rundt om i landet mod u-landsbistandens udhuling

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Er Danmark et u-land?

Sådan lyder parolen torsdag d. 17. marts kl. 16, når Folkekirkens Nødhjælps Ungdomsnetværk går på gaden i protest over “måden, hvorpå udviklings-bistanden udhules på grund af fejlprioriteringer”, fremgår det af en presseudtalelse fredag.

Folkekirkens Nødhjælps Ungdomsnetværk mener, at udviklingsbistanden bør gå til udvikling og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande. Men realiteten er, at den danske regering tolker internationale regler for, hvordan bistandsmidler må benyttes på måder, så vi ender med at betale regninger herhjemme for bistandsmidlerne.

Kan det virkeligt passe at vi skal give bistand til os selv?

Som det er nu, betaler verdens fattigste 690 millioner kr. for integration i Danmark og alene i år afsatte man yderligere 320 millioner kr. af bistandsmidlerne til integration og modtagelse af flygtninge i Danmark med den begrundelse, at pengene mangler.

Der er et yndigt land

Til tonerne af “Der er et yndigt land” går unge i Aalborg, Aarhus (Storetorv), Odense og København (Nørreport) på gaden på torsdag netop for at sætte bistandsmidlernes brug på dagsordenen.

“Det gør vi, så vi fortsat kan være stolte af, at Danmark er et af de lande der lever op til FN’s målsætning om at give mindst 0,7 procent af BNP i udviklingsbistand. Rigtig udviklingsbistand”, hedder det.

Yderligere oplysninger hos:

Ulrik Gade Husted
Frivillig I Folkekirkens Nødhjælps Ungdomsnetværk, Kbn

Tlf.: 22 51 76 30, 
e-mail: [email protected]

Se også www.billigbistand.dk