Institut: Danmark svarer ikke på én eneste anbefaling fra FN

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

FN’s Menneskerettighedsråd har siden eksaminationen i mandags af menneskerettighedernes stilling i Danmark formuleret 133 anbefalinger. Men den danske regering svarer overraskende ikke på én eneste anbefaling, skriver Institut for Menneskerettigheder (IMR)i København i en presseudtalelse onsdag.

– Det er helt usædvanligt, at Danmark ikke er i stand til at formulere en stillingtagen til én eneste anbefaling. Der er anbefalinger, regeringen helt åbenlyst vil både afvise og acceptere, men ikke engang de helt oplagte anbefalinger vil man forholde sig til, siger instituttets direktør, Jonas Christoffersen.

Regeringen forklarede under et møde i Geneve onsdag eftermiddag, at ”Regeringen vil svare på anbefalingerne ved lejlighed og senest til september 2011”.

– Vi finder det stærkt beklageligt, at regeringen har et så vanskeligt forhold til menneskerettighederne, at man i modsætning til andre lande ikke kan forholde sig til indholdet af de internationale anbefalinger fra FN, siger direktør Jonas Christoffersen.

– Udenrigsmini-steriets departe-mentschef lovede på mødet i mandags, og en kontorchef gentog det onsdag, at man vil inddrage civilsamfundet (det folkelige organisations-liv, red.) i opfølgningen på anbefalingerne, men det kræver en stillingtagen til anbefalingerne fra regeringens side, anfører Jonas Christoffersen.

– Med regeringens manglende stillingtagen er det umuligt at få en offentlig debat om indholdet i FN’s anbefalinger. Vi ser derfor frem til en udmelding fra regeringen om anbefalingerne således, at det danske samfund får mulighed for at deltage i en offentlig debat om regeringens holdning til anbefalingerne, slutter Jonas Christoffersen.

Rapporten fra FN’s menneskerettighedsråds er tilgængelig på IMR’s hjemmeside www.menneskeret.dk torsdag d. 5. maj.

Yderligere oplysninger på tlf. 23 35 20 89