Vrede i Eritrea over dansk indsamling

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

KOMMENTAR/ANALYSE

Af Senai Solommon
Eritreansk netværk for fred og udvikling (Mekhete)

Eritrea på Afrikas Horn er blandt de lande, der af Danmarks Radio og TV 2 bliver brugt som anledning til landsindsamlingen for tørkeofrene lørdag d. 27. august.

Og det er mange eritreanere vrede over.

– Den danske befolkning bliver ført bag lyset af kommercielle og geopolitiske interesser, for der er ingen i Eritrea, som får del af denne indsamling. Vi har hverken bedt om det eller er blevet spurgt, siger Eritreas ambassa-dør i Skandinavien, Yonas Manna.

– Vi har ingen relationer til nogen sultindsamlinger rundt omkring i verden, heller ikke Danmark, så det undrer mig, supplerer Salma Hassen, Eritreas velfærdsminister.

– Vi har ikke brug for håndsrækninger af den art. Det må være op til DR og TV 2 at forklare den danske befolkning, hvordan en sådan indsamling hjælper os, når vi hverken er blevet spurgt eller har bedt om det?, lægger han til.

Adskillige udsendelser på eritreansk TV og nyhedstelegrammer skildrer sultkatastrofen på Afrikas Horn som en kronisk sygdomstilstand, som Vestens indsamlinger er med til at fastfryse.

En fast politisk kurs for politisk og økonomisk uafhængighed har været medvirkende til at gøre Eritrea til verdens hurtigst voksende økonomi i 2011. Eritrea er desuden det eneste land syd for Sahara som ser ud til at nå FN’s 2015 mål.

Et resultat opnået på trods af diplomatisk krig med nabolandet Etiopien, fortsat ulovlig etiopisk okkupation af de mest frugtbare områder i Eritrea, FN-sanktioner og en tilspidset diplomatisk krise med USA.

Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) er der ingen nødhjælpsalarmer at spore i Eritrea; imens Djibuti, Etiopien, Kenya og Somalia er kriseramt.

– Eritrea er et levende eksempel for resten af regionen på, hvordan en mobiliseret indsats og lederskab med fokus på velfærd, og især børnevelfærd, kan skabe mærkbare resultater, siger Dorothy Rozgha, UNICEFs repræsentant i Eritrea.

Forklaringen kan ifølge en rapport fra “Overseas Development Institute”, som kom ud for nylig, findes i en stærk nationalbevidst psyke og selvbevidsthed, som består i tro på egne evner, uafhængighed, partnerskaber på lige vilkår og en indgroet mentalitet for at skabe holdbar udvikling, fødevaresikkerhed og uddannelse til alle.

En attitude som Christian Sørensen, udsendt landbrugsrådgiver for Danida, gengav dengang Danida var i landet op gennem 1990erne frem til VK-regeringens sparerunde i 2002 (da Eritrea blev droppet som samarbejdsland, red.).

”Her var der modspil, udfordring, krav, stædighed og stolthed – ikke så meget som en snert af tiggermentalitet. Og så var der ingen korruption. Men også fordi Eritrea havde en indgroet skepsis over for udenlandske hjælpeorganisationer. Man var bange for at blive afhængige af bistand”, skrev han.

Eritrea så i Danmark en solid partner, som kunne være med til at indfri landets aspirationer om holdbar udvikling via ressourceopbyggelse og uddannelse og programmerne er blandt Danidas mest succesfulde.

(Tilføjelse U-landsnyt.dk: Danidas tidsskrift “Udvikling” bragte i slut-ningen af 1990erne et digert særnummer om Eritrea, hvor den udsendte reporter, journalist Jesper Heldgaard, beskrev de bemærkelsesværdige resultater af den danske bistand sektor for sektor)

Det var derfor stor skuffelse i Eritrea hos både lokale myndigheder såvel som blandt adskillige Danida-medarbejdere, da den danske regerings sparerunde ramte Danidas programmer i Eritrea tilbage i 2002.

Derfor er man hos det eritreanske informationsministerium i dag stærkt forundret såvel som fornærmet over at høre, at dansk stats TV reklamerer med at indsamle penge til bl.a. Eritrea.

– Motivationen for nogen er vel at tjene penge på vores bekostning via en kommerciel event, imens det for andre kan være geopolitiske årsager. Resultatet er desværre, at man bortleder folk fra realiteterne på Afrikas horn, anfører Ruffual Guiseppe, der er engelsk nyhedsredaktør for Eri TV – Eritreas svar på DR.

Etiopiens regering har for nyligt købt 200 kampvogne for 600 millioner kroner til bekæmpelse af interne og eksterne fjender i regionen – og i en tid hvor etioperne samtidig anmoder omverdenen om penge til nødlidende børn. Der er desuden en lange række dokumentationer for systematisk folkemord i Ogaden-regionen i det sydøstlige Etiopien, hvor den mest nødlidende befolkning befinder sig.

Situationen i Ogaden i dag minder nemlig om i Eritrea i 1985. Dengang var Eritrea under Etiopien, men store dele af det nuværende Eritreas territorier var udenfor etiopisk regeringskontrol. Mens Bono og Band Aid stod for verdenshistoriens største og mest spektakulære indsamling til Etiopien, led de mest lidende i stilhed på de dengang eritreansk befriede territorier .

– 60-80 procent af de nødlidende er i de eritreansk befriede områder, men blot 0,5 pct. af nødhjælpen når her til. Problemet er, at folk er gode til at støtte højtpromoverede indsamlingskampagner, men man er dårlig til at følge op på dem, sagde en ung George Galloway i 1985 fra Eritrea på ”60minutes”.

Den seneste landsindsamling rejser spørgsmålet om, hvorvidt menig-mand (i Vesten) er blevet bedre til at følge med i realiteterne i regionen.

– Det er ikke den almindelige danskers ansvar at finde ud af, hvad der sker i denne region. Danske nyhedstjenester og journalister burde undersøge og informere danskerne om realiteterne. Det hjælper ikke at bilde dem ind, at en indsamling gør en forskel, eller det der er værre i dette tilfælde, at involvere lande og befolkninger, som aldrig ser nødhjælpen fra disse kampagner, siger Ephrem Ghede, nyhedsredaktør for Eritrea informationsministerium.

– En indsamling kan hjælpe nogle nødlidende på kort sigt, men hvis omverdenen bilder sig ind, at den har gjort en forskel, skader det mere end gavner. Det fjerner nemlig fokus fra roden til problemerne i et område, som ellers har ressourcer nok til at brødføde hele Afrika, sagde Eritreas informationsminister Ali Abdu i et interview for nylig med Voice of America.

OGSÅ VRED DANSKER

– Jeg var mildt sagt oprørt over at se, at DR og TV2 havde sat Eritrea på listen over lande, som skulle støttes i denne indsamling, siger John Graversgaard, formand for den danske NGO – Den Eritreanske Støtteforening.

– Jeg har for nyligt været i Eritrea sammen med 12 andre danskere for at fejre Eritreas 20 års uafhængighed og der er ingen spor af sult. Tværtimod har stemningen ikke været bedre siden de første år efter uafhængigheden.

– Vores støttegruppe har ydet bistand til Eritrea i adskillige år og vi følger situationen på tæt hold. Alle vore møder dernede med forskellige ministerier og institutter handlede netop om hjælp til selvhjælp og derfor er det et tydeligt mediespind som DR og TV 2 har gang i.

– Det, som de ikke forstår, er den provokation og ydmygelse dette er for den meget stolte eritreanske befolkning, som hellere ser, at danskere støtter ved at besøge deres turistseværdigheder eller via investeringer i deres voksende, men stadig spæde økonomi.

– Det virker rent ud sagt planløst at inddrage Eritrea i dækningen, når Eritrea ikke har anmodet FN eller andre organisationer om nødhjælp. Det er derfor på sin plads at spørge, hvem der har ansvaret for dette, gør John Graversgaard gældende.

Ifølge brandingeksperten Simon Anholt er Band Aid konceptet med til at fastholde de negative stereotyper (gængse opfattelser, red.) om Afrika, hvilket mindsker de afrikanske landes muligheder for at tiltrække især investorer og turister, der i sidste ende påvirker eksporten og betalingsbalancen.

En ond spiral så at sige. Denne påvirkning bekræftes af eritreanere i og udenfor Eritrea.

– Vi vil indsende en folkelig underskrevet protest til DR og TV 2. Det er ikke i orden at føre folk bag lyset på denne måde og det gavner på ingen måde Eritrea, tværtimod, siger Sirak Bahlibi, folkerepræsentant hos den eritreanske ambassade i Skandinavien.

I Eritrea er meldingen til DR og TV2 også klar:

– Vi ønsker jer held og lykke i Danmark med indsamlingen, men lad være med at bruge vores navn. Det skader jeres integritet og ære og tilmed vores, anfører Eritreas velfærdsminister, Salma Hassan, og uddyber:

– Vi er et land i økonomisk vækst med fokus på social lighed og vedvarende udvikling. Vi tiltrækker for tiden flere investorer og turister end nogensinde. For os har jeres indsamling ingen anden virkning end en skræmmekampagne, som modvirker netop denne positive udvikling. Vi har ikke brug for den slags håndsrækninger.

Artiklen er tilsendt U-landsnyt.dk af forfatteren.

Yderligere oplysninger hos:
Senai Solommon
Eritreansk netværk for fred og udvikling (Mekhete)
E-mail: [email protected]
Tlf. 26 90 98 96

Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/06-08-11/overset-krise-1300-flygtninge-fra-eritrea-til-etio

Links (hurtig google søgning) – anført af forfatteren:

Udenlandske beretninger om udviklingen i Eritrea:

http://news.africafreedirectory.com/news/eritrea%E2%80%99s-economic-growth-vital-lesson-to-other-countries-economic-expert
http://www.odi.org.uk/work/regions-countries/details.asp?id=61&title=eritrea
http://alenalki.com/index.php?option=com_content&task=view&id=7126&Itemid=1
http://afrimoney.com/2011/08/eritrea-countrys-non-exposure-to-prevailing-drought-in-the-horn-region-outcome-of-self-reliance-programs-gordon-peters/
http://allafrica.com/stories/201108091407.html
http://www.unicef.org/infobycountry/eritrea_46858.html
www.er.undp.org/mdgs/docs/mdgr_pub_eritrea.pdf

Og en dansk, nemlig fra Bodil Søllings erindringer.
http://www.noedhjaelp.dk/nyheder/magasinet/glaedeligt-gensyn-med-eritrea

Beretninger fra Eritrea om nødhjælpskatastrofen på Afrikas Horn:

http://www.dehai.org/archives/dehai_news_archive/0164.html
http://www.dehai.org/archives/dehai_news_archive/0353.html
http://www.shabait.com/editorial/press-release/3353-famine-starvation-food-aid-and-peoples-suffering-as-a-business-

Rapporter:

http://www.youtube.com/watch?v=X6mGIeD3DJo
http://www.youtube.com/watch?v=Ybnso-hLC4I&feature=share
http://www.finfacts.ie/irishfinancenews/article_1021275.shtml
http://sfbayview.com/2011/west-funds-full-blown-genocide-in-ethiopia/
http://diplomaticallyincorrect.org/films/blog_post/why-ogaden-isnt-in-the-news-is-the-wool-being-pulled-over-our-eyes-by-susan-sacirbey/33764
http://arabnews.com/world/article452064.ece
http://ochaonline.un.org/humanitarianappeal/webpage.asp?Page=1955

”Live band aid” skader udviklingsmuligheder i Afrika:

http://www.eritreacompass.com/world/82-conspiracy/414-brands-and-marketing-charity-and-international-aid.html
http://www.thecrossedcow.com/2010/10/14/africa-needs-a-re-brand/
http://shabait.com/news/local-news/6623-the-prevailing-peace-and-stability-in-eritrea-giving-added-momentum-to-development-of-tourism-sector (12th of August – same date where DR & TV2 claims drought is affecting Eritrea)