Mimi J. gået ned med stress

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

En af u-landsmiljøets kendteste profiler, Red Barnets generalsekretær i snart 11 år, tidl. minister Mimi Jakobsen, er sygemeldt med stress efter et særdeles hårdt arbejdsår, skriver dagbladet B.T. fredag.

– Hun har trukket stikket et par uger, siger kommunikationschef i Red Barnet, Martin Kjær Petersen, til avisen.

– Populært ville man nok kalde det stress, men det er der reelt ikke nogen, der ved, om det er, lægger han til.

– Hun besøgte flygtningelejrene i Dadaab i juli og det var utrolig hårdt for hende at stå dér midt i al den sult og katastofe. Det var bare dråben, forklarer Martin Kjær Petersen og understreger, at den nu 63-årige Mimi Jakobsen ellers er vant til at se en del og håndtere et endog meget stort arbejdspres.

Lejrene i Dadaab i det nordøstlige Kenya nær grænsen til Somalia betegnes som verdens største med over 400.000 flygtninge presset sammen i lejre, der oprindeligt var bygget til 90.000 personer.

Martin Kjær Petersen anfører, at Mimi Jakobsens sygemelding ikke har noget at gøre med hendes sygdom for nogle år siden, da hun blev delvist lammet i ansigtet efter bid af en skovflåt, eller hendes operation for hudkræft i fjor.

Siden 1. januar har Red Barnet været en del af den internationale organisation Save the Children. Her sidder Mimi i bestyrelsen.

I december 2010 udpegede udviklingsminister Søren Pind (V) hende til nyt medlem af U-landsstyrelsen de næste 3 år (2011-2013). Den 9 medlemmer store forsamling rådgiver ministeren med ansvar for u-landsbistanden og tager stilling til større bevillinger.

Se også
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/23-11-10/mimi-jakobsen-efter-10-r-i-red-barnet-bedste-jeg-h