Dawit Isaak har lige vundet den 50. ”Plume d’or de la Liberté” pris (Golden Pen of Freedom award). Men fra hans fængselscelle i Eritrea ved den svensk-eritreanske journalist sikkert ikke noget om det. Hvis han i det hele taget stadig er i live.
Dawit Isaak har været indespærret i 10 år og er én af de journalister på verdensplan, som har siddet længst i fængsel.
Men han forsvares indædt af RSF (Reporters sans Frontières, “Journalister uden grænser”), skriver den franske avis, “Le Monde” 31. oktober (www.lemonde.fr).
Prisen er blevet uddelt af World Association of Newspapers and News Publishers. I slutningen af september blev 5.000 eksemplarer af Dawit Isaaks skrifter distribueret på bogmessen i Göteborg i Sverige.
I et årti er den 46-årige svensk-eritreanske journalist sygnet hen i fængsel, sandsynligvis i Eritreas nordøstlige ørken uden formel anklage eller retssag og uden adgang til advokat, medicin eller familiebesøg.
Dawit Isaak har tre børn og er diabetiker.
Han er anbragt bag lås og slå for sin deltagelse i bestræbelserne på at demokratisere staten på Afrikas Horn, hvilket der blev sat en brat stopper for af præsident Issayas Afeworki i 2001. Han har haft magten siden uafhængigheden i 1993.
Den mur af tavshed, der opstod på dette tidspunkt, er bibeholdt, og Eritrea er de sidste 10 år forblevet et lukket land.
Troede på politisk forår – brat opvågnen
Lige inden bestræbelserne på demokratisering begyndte, var der en stemning af åbenhed i Eritrea. En grænsekrig med nabolandet Etiopien var netop afsluttet, og dissidenter – tidligere ministre, generaler, stedfortrædere – kritiserede åbent regimet.
På det tidspunkt boede Dawit Isaak i Sverige, hvor han opnåede statsborgerskab i 1992 efter at være flygtet dertil i 1987. Det var før selvstændigheden, da den blodige konflikt med besættelsesmagten Etiopien stadig stod på inde i selve Eritrea.
Den etiopiske regeringshær havde nemlig kæmpet mod selvstændigheds-bevægelsen i Røde Havs-landet siden 1961 efter at Haile Selassie 10 år tidligere satte sig på den tidl. italienske koloni og indlemmede den i sit dav. kejserrige (han blev styrtet i 1974).
Eritreanerne blev aldrig spurgt.
Den uendelige krig i Eritrea udmarvede og demoraliserede etioperne og til sidst beherskede de kun nogle få større byer og opgav helt kampen i 1991. Eritrea opnåede formelt selvstændighed fra sin store nabo i 1993, hvorefter Isaak rejste tilbage til sit hjemland, stiftede familie og blev leder af den første uafhængige avis ”Setit”.
I 1998 tvang en ny krig – en bitter grænsestrid mellem Eritrea og Etiopien – ham til igen at bosætte sig i Sverige med sin familie. Krigen varede fra maj 1998 til juni 2000 og vurderes at have kostet ca. 70.000 døde og sårede på begge sider.
Han kom tilbage til Eritrea i 2001 med tanken om at booste de spirende demokratiske tendenser ved at åbne avisen Setit for bidrag fra reformistiske skribenter.
Men det ”Asmariske forår” (Asmara er Eritreas hovedstad) blev kort, for præsidenten lancerede snart hårde undertrykkelses-operationer. Ti dage efter angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 knuste han helt uforstyrret de opsætsige (verden havde jo andet at tænke på).
Dawit Isaak var ikke den eneste, der faldt: avisredaktører blev anholdt sammen med systemkritikere og embedsmænd. I 2001 blev Dawit frigivet i to dage, inden han igen blev fængslet.
Værre end Nordkorea
I de sidste 10 år er de eritreanske myndigheder forblevet upåvirkede overfor den internationale opinion og de mange kampagner for Dawit Isaaks løsladelse, inklusiv pres fra den svenske regering. Eritreas regering nægter at anerkende journalistens dobbelte statsborgerskab og har aldrig fremlagt et anklageskrift.
Dawit Isaaks sag er ikke enestående. Tusinder af eritreanere holdes i hemmelig isolation i landet – et af de mest lukkede og undertrykkende i verden og ramt af FN-sanktioner siden 2009.
Nationen – på størrelse med Danmark – er samtidig på det nyeste pressefriheds-indeks placeret UNDER Nordkorea og indtager pladsen som nr. sjok af de 175 lande, man har målt. Ikke en eneste udenlandsk korrespondent tillades ophold.
Og Eritrea er reelt en etparti-stat den dag i dag. Et omstridt valg i 2005 endte med massakrer på demonstranter og massefængsling af oppositionspolitikere.
Intet hørt siden april i fjor
Seneste nyt fra Dawit Isaak stammer fra et vidneudsagn i april 2010, hvor en fængselsbetjent, nu flygtning i Etiopien, beskriver journalisten, der lider af sukkersyge, som meget syg og svag.
Betjenten fortalte om forfærdende forhold i fængslerne: én tur uden for en time om dagen, temperaturer på 40 grader om sommeren, kolde vintre, forbud mod kontakt. Han var sikker på, at mange af de modstandere, der blev fængslet i 2001, nu var bukket under og døde.
Fra Sverige kæmper Essayas Isaak utrætteligt for at få frigivet sin storebror. RSF beder Sverige om at afbryde det ”stille diplomati” regeringen i Stockholm indtil nu har ført uden held.
I et interview med svensk presse udtaler Dawit Isaaks kone og to af parrets tre børn sig i mod en fremgangsmåde, der ifølge dem vil bringe familien i fare. ”Stilheden er præcis det, diktatoren vil”, siger Björn Tunbäcke, medlem af Journalister Uden Grænser (RSF)-Sverige.
”Siden begyndelsen af 2010 har vi ingen nyheder om Isaak”, siger Tunbäcke. Ingen kan sige, om journalisten stadig er i live.
