Barberere og frisører i Cuba får lov til at blive selvstændigt erhvervsdrivende, skriver El Nuevo Herald, som er en spansk-sproget filial af den stærkt Cuba-kritiske avis, Miami Herald.
Eneste krav er, at de tidligere statsansatte personer lader sig registrere, betaler husleje for brug af statsejede lokaler og betaler skat.
Tiltaget kommer som led i den cubanske regerings bestræbelser på at spare på lønninger til statsansatte, vedligeholdelse af bygninger og forsyning af udstyr.
Den cubanske regerings plan er, at overføre omkring 1 million mennesker fra statslig ansættelse til privat eller kooperativt arbejde.
Derfor kan andre servicefag få samme rettigheder som frisører og barberere.
Gennem en årrække har lignende ordning gjaldt privat drift af restaurant (paladares) og udlejning af logi til turister.