Eva Rasmussen skriver fra Managua, Nicaragua
Nicaragua er blevet et middelaldermonarki, hvor ministrene er regentparrets hof.
De udtaler sig aldrig om noget, uden at have fået lov af Rosario Murillo, gift med landets præsident Daniel Ortega og leder af regeringens kommunikations sekretariat, der snarere skulle hedde et ikke-kommunikations sekretariat.
Det mener Sofia Montenegre, journalist, leder af medieforskningscentret Cinco, fremtrædende politisk kommentator og engang aktiv sandinist i kampen mod diktatoren Somoza.
”Præsidentparret taler udelukkende med egne medier – og dem er der efterhånden mange af”, siger Sofia Montenegre.
Selvcensur
Regeringen har ikke som i 80erne etableret en formel censur, men et system af trusler, straf og belønninger, der har ført til selvcensur.
”F.eks. trues kritiske radiostationer med at miste licensen”, fortæller Sofia Montenegre.
”Vi lever i et middelaldermonarki, hvor både grundloven og republikken er afskaffet. Monarkiet fungerer, fordi ægteparret Rosario og Daniel har genindført betalingen med goder og politiske poster til gengæld for absolut lydighed og absolut tavshed.”
Ingen politiske projekter
Nicaraguanernes problem er, at Ortega og hans hofmænd ikke har noget politisk projekt, mener den nicaraguanske kommentator. Det som forener dem er en personlig ambition. Det er gensidigt rygklapperi. Og resultatet afhænger af kongens nåde.
”Det er blevet vanskeligere og langt mere arbejdskrævende at være journalist i Nicaragua” siger Sofia Montenegre. ”Vi har whistleblowers, men skal altid tjekke, om det er en, der er plantet af regeringen, eller en, der ærligt ønsker at informere.”
Jo mere regeringen har sat sig på nyhedsstrømmen, jo vigtigtigere er det at bevare den fri adgang til internet, hvor en del af informationen kan tjekkes.
Trusler
Sofia Montenegre oplever selv regeringens pres på kritiske journalister. I kommentarer i det politiske ugeblad Confidencial lægger hun ikke skjul på sin holdning til den sandinistiske regering.
Både hun og hendes familie modtager dagligt trusler og fornærmelser på deres mail og telefoner. En af dem er, at der vil ske hende noget, hvis hun ikke holder op med at skrive.
”Jeg har levet med det her i årevis, og det begrænser min mobilitet. Da jeg ikke har chauffør, er jeg ofte nødt til at køre alene, og der er visse kvarterer, jeg undgår”, siger Sofia Montenegre, der tilføjer:
”For de tykhudede som mig er der altid en personlig skræmmeplan.”
Sortlistning
Derudover har præsidentparret lavet en sortlistning af organisationer og folkelige bevægelser, der kæmper for rettigheder, specielt menneskerettigheder og politiske rettigheder.
”Organisationerne kan arbejde med basale overlevelsesinitiativer, men ikke med borgerrettigheder. Derudover skal den klientisme, som regeringen kalder fattigdomsbekæmpelse afspejles i arbejdet. Det drejer sig blandt andet om zink til at reparere de forfaldne huse, høns og engang imellem en gris.”
Regeringens kommunikationsstrategi, der er skrevet af Rosario Murillo i 2007 kan efter Sofia Montenegres mening sammenfattes i få ord:
”Regeringen siger den absolutte sandhed, og for at den ikke skal forurenes, taler vi ikke med nogen om den.”
Fakta
Sofia Montenegre har været journalist i 30 år. Sammen med vennen og kollegaen Carlos Fernando Chamorro var hun i 1979 med til at etablere det sandinistiske dagblad La Barricada, hvor de begge arbejdede indtil 1994, hvor Daniel Ortega efter valgnederlaget ville afskaffe den selvstændige journalistik. Samme år etablerede de 2 anerkendte journalister mediecentret, der rummer både Cinco og Confidencial.
U-landsnyt har i flere måneder forsøgt at få et interview med Rosario Murillo eller en anden, der kunne udtale sig på regeringens vegne. Vi har prøvet det før. Hver gang med negativt resultat.
