Sex & Samfund til Friis Bach: Hvilken abort ville du vælge?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Hvilken abort ville du vælge? Sådan lyder det indledende spørgsmål til Christian Friis Bach (R) i en opfordring til danskerne om at skrive under på en protestadresse til udviklingsministeren. Opfordringen kommer fra foreningen Sex & Samfund og giver ministeren fire valgmuligheder: • Få prikket hul på fostersækken med cykeleger eller en bøjle? • Hoppe ned fra en høj trappe eller blive slået hårdt i maven? • Stikke et kyllingeben eller en kvist op i livmoderen? • Drikke vaskemiddel, terpentin eller urtemiks med kokasser? Kvinder vælger især usikre aborter, når de ikke har andre valg, hedder det. Hver 11. minut dør en kvinde af usikker abort – endnu flere bliver syge og invaliderede. De fleste er unge piger under 18 år. "Derfor er jeg med til at sende dig cykeleger. De er symbol på de illegale og usikre aborter, som Sex & Samfunds frivilliggruppe sætter fokus på". Det hedder videre i appellen: Jeg appellerer til, at seksuel og reproduktiv sundhed bliver prioriteret højt i den nye udviklingsstrategi. Regeringen skal sikre øget støtte til de lokale organisationer, så de kan arbejde for, at alle kan få adgang til information, prævention og sikre aborter. Støt Sex & Samfunds kampagne mod livsfarlige aborter i verdens fattigste lande ved at sende Christian Friis Bach din underskrift og cykeleger. Som led i Sign of Life kampagnen sætter Sex & Samfund fokus på, at mødredødelighed er den største dødsårsag blandt afrikanske teenagepiger. Derfor har vi sat en underskriftsindsamling i værk. Denne stiller skarpt på, at 47.000 kvinder hvert år rundt om i verden dør på grund af usikre aborter, og 8,5 millioner oplever alvorlige komplikationer. Underskriftsindsamlingen er målrettet Christian Friis Bach og appellerer om, at seksuel og reproduktiv sundhed bliver prioriteret højt i den nye udviklingsstrategi. Desuden skal regeringen sikre øget støtte til de lokale organisationer, så de kan arbejde for, at alle kan få adgang til information, prævention og sikre aborter. Man kan skrive under på www.sexogsamfund.dk/Default.aspx?ID=29069