Mindre end en måned efter at regeringen indgik en bred aftale om en skattereform, vil Venstre og de konservative ændre på aftalen, således, at planen om at afskaffe skatterabat for danskere, der arbejder i udlandet, tages af bordet.
Det skriver dagbladet Politiken torsdag.
Skatterabatten for udlandsdanskerne er bestemt af paragraf 33 a i ligningsloven.
Den betyder, at danskere, der arbejder i udlandet, kan slippe for at betale dansk skat, men i stedet skal betale den skattesats, der gælder i det pågældende land.
Paragraffen er fjernet i skatte-reformen, og det har fået erhvervs-liv og nødhjælps-organisationer med folk i udlandet til at råbe højt.
Hvis udsendte medarbejdere skal betale mere i skat, vil regningen med stor sandsynlighed ende hos arbejdsgiveren. Derfor kan forslaget blive dyrt for virksomhederne, anfører de borgerlige partier.
Forligsparterne regner med, at den aflyste skattebonus vil give 260 millioner kr. i ekstra indtægt til staten.
Ifølge Venstre og Konservative findes der en ubrugt sum penge, som kunne benyttes til at finansiere deres forslag. De stammer fra et forlig om en kantinemoms, som VK-regeringen indgik med Socialdemokra-terne for en årrække siden.
De radikales skatteordfører, Nadeem Farooq, vil gerne genoverveje, om paragraf 33 a skal afskaffes og er åben over for, at en finansieringskilde kunne være det gamle forlig.
“Men det kræver, at vi krone til krone kan finde finansiering til det”, siger Farooq til Politiken.
Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/18-07-12/ngoer-opr-rte-over-ny-skat-p-udsendte-til-u-lande